Svært at gøre ældre patienter mere aktive under indlæggelse

Ældre er ikke aktive nok, når de er indlagt på hospitalet. På årets fagkongres gav to fysioterapeuter og en sygeplejerske deres bud på, hvad der står i vejen for øget fysisk aktivitet under indlæggelse.
Camilla Rathleff fortæller om forsøg med selvtræning til ældre indlagte patienter.

17 timer i døgnet. Så længe ligger de ældre medicinske patienter stille i hospitalssengene. De mange timer i sengen øger risikoen for komplikationer under indlæggelsen og de ældre mister hurtigt muskelmasse og –styrke.

Derfor har de ofte vanskeligt ved at klare sig efter udskrivningen, hvorfor der også er meget at vinde ved at sikre, at de ældre ikke tilbringer så meget inaktiv tid i hospitalssengene.

På årets fagkongres kunne deltagerne høre tre oplæg, som satte fokus på de ældres fysiske aktivitetsniveau under indlæggelse og gav bud på barrierer og muligheder

Kulturelle modeller blokerer

Jeanette Kirk, der er sygeplejerske og post.doc. ved Klinisk Forskningscenter på Amager-Hvidovre Hospital, fortalte indledningsvist om et observationsstudie, der havde til formål at identificere barriererne for, at patienterne bliver mobiliseret og er fysisk aktive under indlæggelse.

Ifølge studiet, er forskellige faggruppers kulturelle forståelses¬modeller en central barriere for, at de ældre kommer ud af sengene og er aktive. Eller sagt på en anden måde: De forskellige faggrupper kan ikke finde ud af, hvem der har ansvaret for at mobilisere og aktivere de ældre og derfor sker det ikke.

Flere implementeringsforsøg

Men hvordan løfter man så den udfordring? Jane Andreasen, der er fysioterapeut, ph.d., udviklingsterapeut og forskningsansvarlig ved Aalborg Universitetshospital, har ledet flere implementeringsstudier, som skulle øge de ældres fysisk aktivitetsniveau. Blandt erfaringerne var, at det er svært at finde tid i en travl hverdag til at sikre et øget aktivitetsniveau blandt de ældre.

De manglende ressourcer kan i øvrigt være en del af forklaringen på, at de forskellige faggrupper ikke rigtigt kan finde ud af, hvem der egentlig har opgaven med at aktivere de ældre patienter.

Træn selv

Når man har svært ved at få tid til at hjælpe de ældre, så er det nærliggende at tænke, at de ældre skal træne selv.

Camilla Rathleff, der er fysioterapeut, cand.scient og klinisk underviser ved Aalborg Universitetshospital fortalte, som den tredje oplægsholder, om et feasibilty-studie, hvor man netop har undersøgt potentialet i selvtræning. I forsøget fik 15 ældre indlagte patienter udleveret en træningselastik og et øvelsesprogram. Og så kunne de ellers selv gå i gang med at træne.

Ud af de 15 patienter var det dog blot fire, som formåede at gennemføre mere end en tredjedel af den foreskrevne træning. Alligevel udtrykte både patienter og medarbejdere generel tilfredshed med muligheden for, at de ældre kunne træne på egen hånd. Spørgsmålet er dog, om elastikkerne løftede patienternes aktivitetsniveau i et relevant omfang.

Manglende ressourcer

I den afsluttende debat blandt tilhørerne stod det klart, at det især er de knappe ressourcer i hospitalsvæsenet, som gør det vanskeligt at prioritere mobilisering og træning af de indlagte patienter.

Som en tilhører udtrykte det ved symposiets afslutning: ”Det er tankevækkende, at vi har et sundheds-væsen, hvor der ikke er ressourcer til at træne de ældre under indlæggelsen, når vi ved, at de ender med at være en kæmpe økonomisk belastning for kommunerne, så snart de bliver udskrevet”.

Se alle nyheder fra fagkongressen

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar