Think BIG

”Think BIG”, lød opfordringen fra Julie Bernhardts mentor og chef, da hun skulle foreslå, hvilke forskningsprojekt hun skulle i gang med.

Den australske forsker, ph.d. og fysioterapeut Julie Bernhardt leder en forskergruppe, der skal udvikle nye interventioner til patienter med apopleksi. På fagkongressen fortalte hun om sine erfaringer som forskningsleder og leder af store studier og gav gode råd til, hvordan man kan skabe nogle vilkår, som gør, at man kan få tilstrækkelige store studier til, at forskningen kommer til at gøre en forskel.

Opfordringen fra hendes mentor om at tænke stort er noget hun har taget til sig. Hendes forskergruppe har gennemført flere store multicenterstudier med mange inkluderede, hvor flere grupper af nationale og internationale forskere samarbejder.

Hun har desuden selv dannet flere netværk, der deler data og udvikler ideer til ny forskning.

Patienterne har vigtig viden

Julie Bernhardt anbefaler, at forskerne også skaber netværk med de patienter, forskningen omhandler. Patienterne kan bidrage med ideer, som forskerne ikke selv kommer på.

Hun har også brugt såkaldte roundtables, hvor hun har inviteret forskere fra forskellige lande til at diskutere, hvilken forskning der er brug for i fremtiden.

Få en mentor

Som forsker har hun selv haft stor glæde af at have en mentor, hun kunne sparre med, og kolleger, som hun arbejdede godt sammen med. Og hun anbefaler, at både forskere og klinikere får sig en mentor eller en god kollega at dele viden og ideer med.

Når der skal samarbejdes med flere forskergrupper, er det vigtigt at få aftalt præmisserne for samarbejdet og få alle mulige problemstillinger afklaret, inden man går i gang.

”Husk, når I samarbejder omkring store projekter, at alle skal have credit for resultaterne, og når I publicerer, at oplyse, at der er et netværk, der står bag”, sagde Julie Bernhardt.

Link til AVERT, et af Julie Bernhardts store studier

Se alle nyheder fra fagkongressen