Træning har effekt til behandling af en lang række sygdomme

Sundhedsstyrelsen har opdateret 'Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling'. Ny forskning dokumenterer, at træning har effekt til behandling af en lang række sygdomme. Nu handler det om, at lægerne anerkender det potentiale, træning har som behandling, mener formand for Dansk Selskab for Fysioterapi.
Nyere forskning viser, at der er god effekt af træning til patienter med cancerlidelser. Sundhedsstyrelsens opdaterede håndbog omfatter træning til 31 sygdomme, hvor træning har positiv effekt på de fleste. Foto: iStock.

Fysisk aktivitet, træning og superviseret træning kan gøre en forskel på en lang række sygdomme. Det gælder for eksempel psykiatriske lidelser i form af angst, skizofreni, stress eller cancer og kronisk nyresygdom. Også inden for det muskuloskeletale forskning er der i dag en høj grad af evidens for at træning har effekt på funktion og smerter for mennesker med knæ- og hofteartrose, reumatoid artrit og kroniske uspecifikke lændesmerter.

Det er budskabet i en ny og opdateret version af tredje kapitel af Sundhedsstyrelsens ”Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling” fra 2011. Tredje kapitel omhandler træning som behandling af 31 forskellige sygdomme og risikofaktorer.

Stigende evidens

Der er sket en hel del på forskningsområdet siden Sundhedsstyrelsen udgav den første udgave af håndbogen i 2004. I de senere år har der forskningsmæssigt været et øget fokus på det potentiale, som træning og især superviseret, individualiseret træning har i behandling og forebyggelse af en lang række kroniske sygdomme.

Hvor mange af anbefalingerne i den tidlige håndbog baserede sig på få studier, er der i dag kommet mere solid forskning bag anbefalingerne.

Det er på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen har opdateret håndbogens kapitel tre, der omfatter 31 sygdomme. For hver sygdom/risikofaktor gennemgås evidensen for træning, og hvor det er muligt beskrives, hvordan træningen skal tilrettelægges, hvilke træningsformer, der har vist effekt, træningsdosis og om træningen skal være superviseret. Hvert afsnit er forsynet med en litteraturliste med nyere studier inden for det givne område.

Ny evidens

Der er især kommet ny evidens inden for kræftområdet. Her har forskere vist, at træning kan bruges til både at øge livskvaliteten og mindske mortaliteten og træthed. Der bliver ikke anbefalet specifikke træningsformer men progressiv styrketræning foreslås i kombination med styrketræning. Der kan være brug for, at træningen individualiseres og superviseres.

Også forskning inden for diabetes viser, at træning har effekt på både lipidprofil, BMI og langtidsblodsukker. For mennesker med diabetes type-2 har træning vist sig at have effekt på glukosestofskiftet med størst effekt, hvis træningen er superviseret. Desuden øger en god kondition overlevelsen. Superviseret træning giver den største effekt.

Til gengæld frarådes det at træne, hvis man har influenza eller andre infektionssygdomme, ligesom der heller ikke er evidens for effekt af træning ved mave-tarmlidelser.

Næsten en håndbog for fysioterapi

Formand for Dansk Selskab for Fysioterapi, fysioterapeut Lars Henrik Larsen hilser den nye opdatering velkommen og glæder sig over, at den viser, at fysisk aktivitet som intervention i stigende grad kan implementeres i det kliniske arbejde.

”Lægernes rolle med at ordinere træning og generelt have fokus på træningens positive effekter på både mental og fysisk sundhed bliver derfor helt central. Der er mit håb, at vi i fremtiden ser, at endnu flere læger anerkender, at træning og fysisk aktivitet er den primære medicin – oven i købet uden alvorlige bivirkninger”, siger Lars Henrik Larsen.

Han mener, at håndbogen næsten kunne hedde Håndbog for Fysioterapi, og at fysioterapeuter er klædt på til at løfte opgaverne.

”Fysioterapeuter i Danmark har generiske kompetencer til at varetage disse opgaver på både individniveau og gruppeniveau. Jeg forventer, at se en stigning i antallet af fysioterapeuter, der bliver anerkendt som specialister i de kommende år. Der er blandt fysioterapeuter en hunger efter mere viden. Både på grunduddannelserne og efteruddannelsesområdet er der fokus på træning som forebyggelse og behandling. Men vi skal have fokus på effektivitet, prioritering og dokumentation af indsatserne, da vi kan forvente et fortsat pres på ressourcerne. Politisk har området stor bevågenhed, men jeg synes, det er ærgerligt, at behandling fylder relativ meget sammenlignet med forebyggelse og sundhedsfremme og erkendelsen af, at der kan være behov for individualiserede indsatser. Vi skal derfor sparke døre ind, informere og dokumentere – samt styrke vores viden.” siger Lars Henrik Larsen.

Del eller udskriv artiklen
1 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Jonathan David Comins

    Er der nogen, der kan vise mig hvilke læger, der ikke mener at fysisk aktivitet og træning har en gavnlig effekt? Det var trods alt netop læger og fysiologer, der har lavet den forskning, der viser det. Jeg synes at nogle fysioterapeuter har skabt et narrativ om at vi står på den anden side af en eller anden usynlig kløft ift læger angående gavnlig effekt af træning. Rigtig ærgerligt. Og det har intet med EBM at gøre. Der er ikke noget system uden for det naturvidenskabelig, der bedre beskriver og bekræfter effekten og interventioner, der rent faktisk virker.
Indsend kommentar