Danskerne motionerer mindre

De hjemmeboende unge, de lavest uddannede og de ældre har under coronakrisen reduceret deres fysiske aktivitetsniveau betragteligt. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Syddansk Universitet.
Unge, der bor hjemme hos deres forældre, har reduceret deres aktivitetsniveau allermest under coronakrisen. Således er deres fysiske aktivitet faldet med over 40 procent. Foto: iStock.

Det vrimler med gode ideer på nettet om, hvordan man kan holde sig fysisk aktiv i denne tid, hvor mange af de sædvanlige idrætsaktiviteter har været lukket ned på grund af coronavirussen. Fitness-instruktører, yogaeksperter, personlige trænere og fysioterapeuter tilbyder træningsprogrammer på Facebook, Youtube og på hjemmesider.

Alligevel kniber det for mange at træne på egen hånd; ofte fordi de mangler det incitament, det er at træne sammen med andre. Det er især ældre og de ældste teenagere, der har nedsat deres fysiske aktivitetsniveau markant i forbindelse med coronaepidemien.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. 1802 danskere på 15 år og opefter besvarede i perioden 3.-15. april et spørgeskema omkring deres fysiske aktivitetsniveau.

En opgørelse af besvarelserne taler deres tydelige sprog: danskerne bevæger sig mindre.

De ældre og teenagerne

Undersøgelsen viser, at det især er de ældre over 60 år og de 15-29-årige, der har nedsat deres aktivitetsniveau. Ældre har reduceret deres fysiske aktiviteter med 26,6 procent og 15-29-årige med 26,4 procent. Unge, der bor hjemme hos deres forældre, har reduceret deres aktivitetsniveau allermest. Således er deres fysiske aktivitet faldet med over 40 procent.

Byboere har i højere grad end dem, der bor på landet, holdt sig aktive. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at aktivitetsniveauet i byerne kun er faldet med 13,5 procent. På landet og i de mindre byer er der et fald på 30,9 procent.

Hver fjerde i undersøgelsen svarer, at de savner at kunne gøre det, de plejer, og 14,5 procent savner nogen at være fysisk aktive med.

Ulighed

Reduktionen af den fysiske aktivitet i forbindelse med coronakrisen har social slagside. Hos de lavest uddannede er aktivitetsniveauet halveret, mens de fleste veluddannede har fundet måder at holde sig fysisk aktive på.

Desværre har man ikke i undersøgelsen fra SDU spurgt ind til, hvordan mennesker med kroniske sygdomme, der ofte har isoleret sig helt under coronakrisen, har klaret at holde sig fysisk aktive.

Mange kronikere har før coronaepidemien deltaget i holdtræning på fysioterapiklinikker eller i kommunalt regi.

Danske Fysioterapeuter har spurgt 458 kommunale ledere eller tillidsmænd om, hvordan det er gået med det kommunale genoptræningstilbud til borgerne. Her viser det sig, at mange træningstilbud har været helt eller delvist lukket ned, og at fysioterapeuterne vurderer, at mange af de ældre og de skrøbeligere borgere risikerer funktionstab som følge af den manglende træning.

Videoer og live-træning

Flere patientorganisationer har taget initiativ til at inspirere deres medlemmer til at træne. Parkinsonforeningen har fx offentliggjort en række videoer med træningsøvelser målrettet mennesker med parkinson.

Gigtforeningen tilbyder videoer og træning på deres hjemmeside, og Ulykkespatientforeningen (tidligere PTU) har live-træning på Facebook, hvor fysioterapeuter fra Specialhospitalet for polio- og ulykkespatienter underviser.

Flere fysioterapiklinikker, der tilbyder online-træning, har publiceret træningsvideoer eller tilbyder holdtræning for deres patienter.

Her kan du finde en kort præsentation af SDU's undersøgelse.