Ny professor i pædiatri: Vil samle og udbrede ny viden om børn og unge med cerebral parese
”For mig er det kulminationen på de sidste 10-15 års arbejde. Det bliver fantastisk at komme ind og sætte speed på en proces, der allerede er i fuld gang, og personligt er jeg meget stolt. Først og fremmest fordi min forskning blev vurderet stærk nok til at bære et professorat,” siger 48-årige Jakob Lorentzen.
Han tilføjer, at stoltheden måske også lidt skyldes, at det er Rigshospitalet, han nu får som base for sin videre forskning.
”Det er jo ikke så tit, man ansætter professorer dér, som ikke er læger,” siger han.
Som oprindeligt uddannet fysioterapeut ved Jakob Lorentzen derfor også godt, at mange øjne formentlig vil hvile på ham, når han pr. 1. august i år træder ind igennem Rigets glasdøre som seniorforsker ved BørneUnge Afdelingen og klinisk professor tilknyttet Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
”Jeg tænker ikke, at jeg skal komme buldrende ind med store støvler på, men at jeg stille og roligt skal ind og lave et stykke fagligt relationsarbejde. Nok meget opsøgende fra min side til at begynde med,” siger han og garanterer, at det opsøgende arbejde i høj grad også kommer til at foregå over resten af landet som en væsentlig del af hans nye job.
Blå bog: Jakob Lorentzen
- Fysioterapeut fra University College Sjælland i Næstved i 1998
- Ansat på Næstved Sygehus 1998-2000 og Hammel Neurocenter fra 2001-03
- Kandidat i sundhedsvidenskab 2003
- Ph.d. i idræt og neurovidenskab 2010
- Lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet i 2018
- Studieleder for masteruddannelsen i neurorehabilitering, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, 2020
- Klinisk professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet 2021
- 48 år, gift og bosat i Virum
CP-klinik på BørneRiget
Sammen med sin ligeledes nyudnævnte professor-kollega, dr.med. og overlæge ved Rigshospitalets Børne- og Ungeafdeling, Christina Høi-Hansen, er Jakob Lorentzen nemlig udset til at løse en opgave, der både kræver nationalt fodslag og samarbejde på tværs.
Overordnet har professoratet fokus på tidlig hjerneskade og cerebral parese (CP), hvor de centrale områder er tidlig opsporing, tidlig intervention og overgang fra barn til voksen.
En af de konkrete opgaver i den forbindelse bliver at etablere en central vidensbank, og et forskningscenter, der kan rykke Danmark op i det internationale førerfelt på området og som kan bidrage til udviklingen af nye metoder til tidlig opsporing og effektiv behandling af børn og unge med cerebral parese (CP).
Det hele skal samles under én hat i en national CP-klinik i BørneRiget, som forventes at åbne i 2025. Projektet får støtte af Elsass Fonden, som også har bidraget til de to nye professorater i samarbejde med Københavns Universitet og Rigshospitalet.
Et kæmpe skridt fremad
Professorat styrker den pædiatriske indsats, siger formand for Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, Derek Curtis:
”Da jeg blev interviewet til Fysioterapeuten i forbindelse med det faglige selskabs jubilæum for fire måneder siden, udtrykte jeg et ønske om, at vi havde en fysioterapeut med et klinisk professorat i pædiatrisk rehabilitering i Danmark. Jeg havde ikke forestillet mig, at ønsket ville blive opfyldt så hurtigt. Det er et kæmpe skridt fremad i forhold til at styrke pædiatrisk rehabiliteringsforskning og praksis i Danmark."
"Jakob er en stor kapacitet og en dedikeret forsker, som også er meget opmærksom på den kliniske relevans i forskningen. Jeg og det faglige selskab glæder os til et godt og produktivt samarbejde, og jeg vil gerne på vegne af Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi ønske Jakob et stort tillykke med hans nye stilling som professor i pædiatri.”
Hurtigere indsats for nyfødte
For Jakob Lorentzen er det en drømmeopgave, som hele hans faglige virke har peget frem imod, lige siden han fattede interesse for det neurologiske forskningsfelt som ung fysioterapeut på Hammel Neurocenter. Han er sikker på, at meget kan gøres bedre for de børn og unge, der rammes af cerebral parese.
”Vi ved, at der er en del at hente ved en tidlig indsats, men for at vi kan gribe ind tidligt, må vi have mere effektive opsporingsmetoder,” siger han og forklarer, at en sådan ny metode allerede er under udvikling med lovende resultater.
Hvis de holder stik, kan man fremover identificere børn med CP allerede ved tre måneders alderen, hvorimod der i dag kan gå op til et år eller to, inden en relevant behandling iværksættes.
”Det bliver supergodt, når den nye metode bliver bredt ud. Vi vil tænke disse metoder ind i forhold til den kommende CP-klinik,” siger Jakob Lorentzen og forklarer, hvori fordelen ligger:
”Hos de hårdt ramte børn er der som regel ingen tvivl om, at de har CP. De identificeres hurtigt, men de børn, der er ramt i lettere grad, kan være svære at opspore. Man griber jo nødig fat i forældrene alene på en mistanke, og så går tiden.”
Jakob Lorentzen oplyser, at det specielt er i barnets første leveår, man har mulighed for at ændre en udvikling, så det er dyrebar tid, der i dag går tabt for nogle af de cirka 130 børn, der årligt fødes med CP i Danmark.
Transitionsklinik for teenagere
For de lidt ældre børn og unge med CP vil den forstærkede indsats også kunne mærkes.
”Vi tror på, at en klinik kan være med til at gribe de store børn, så vi kan forebygge komplikationer i teenageårene og måske hjælpe de bedst fungerende med at få lagt en uddannelsesplan.”
Mange ellers velfungerende unge med CP ender i dag på offentlig forsørgelse, blandt andet fordi den hjælp og støtte, de modtager på deres vej ud i voksenlivet, kan være af svingende karakter rundt om i kommunerne.
”Det er nok også et af de steder, hvor jeg tænker, vi kommer til at gøre en forskel som nationalt videncenter,” fortsætter Jakob Lorentzen.
Planen er dels at etablere en såkaldt transitionsklinik, der skal facilitere en fornuftig overgang fra barn til voksen med CP. Dels at sikre, at det generelle vidensniveau om CP hæves. Det gælder blandt sagsbehandlere i kommuner, hos praksislæger og sygehuslæger samt hos alle de behandlere, der har med mennesker med CP at gøre. Blandt andet fysioterapeuter.
Jakob Lorentzen oplyser, at det bliver hans opgave at sikre formidlingen af både den nye og den eksisterende, forskningsbaserede viden om CP, så den bliver lettere tilgængelig for alle involverede faggrupper i landet. Samtidig med, at han skal samle den eksisterende viden og erfaring på området.
”Det jeg brænder allermest for, er at tage den relativt svært tilgængelige neurologiske viden og få den oversat til noget, praktikere kan handle på. For hvis ny viden ikke bliver brugt til noget, er den jo ikke meget værd,” understreger han.