Danske Fysioterapeuters forskningsfond er sat på pause
Danske Fysioterapeuters fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling bliver sat på pause med udgangen af året. Det har repræsentantskabet besluttet.
Fonden blev oprettet i 2011 og havde som formål at ”støtte fagets videnskabelige grundlag og udvikling, dokumentere effekt af fysioterapi samt udvikle fysioterapipraksis.”
Siden da har fonden uddelt i alt 32.917 millioner kroner til projekter inden for forskning, uddannelse og praksisudvikling i fysioterapi. Før da havde dens forgænger, Forskningsfonden, uddelt knap 5,5 mio. kroner fra stiftelsen i 2007 til 2011.
Som led i en større spareøvelse havde hovedbestyrelsen fremsat forslag om at nedlægge forskningsfonden. Men på mødet nåede repræsentantskabet frem til et kompromis om at sætte fondsarbejdet på pause til næste repræsentantskabsmøde om tre år.
Vil ramme forskere i fysioterapi
Emnet satte skub i debatten på repræsentantskabsmødet. Rasmus Gormsen Hansen, formand for Dansk Selskab for Fysioterapi, var en af de første til at tage ordet. Han mener, at nedlæggelsen af fonden vil ramme mange forskere i fysioterapi.
”De første penge er de sværeste at få som forsker. I forskningsfonden har vi haft et eminent sted at få de første midler, så man derefter kunne gå videre til de store fonde som Novo og sige, jeg har den første finansiering her.”
Fonden har uddelt følgende midler fra 2011-2024
- 9 post doc. stipendiater har fået i alt 4.250.000 kr.
- 23 ph.d. -stipendiater har fået i alt 9.850.000 kr.
- 263 forskningsprojekter har fået i alt 13.861.947 kr.
- 71 projekter indenfor praksisudvikling har modtaget 4.955.296 kr.
I alt har Danske Fysioterapeuters Fond for Forskning, uddannelse og praksisudvikling uddelt 32.917.243 kr. fra 2011 til 2024.
Forskningsmiljøet har udviklet sig
Sanne Jensen, formand for foreningens region Midtjylland og medlem af hovedbestyrelsen, anerkendte det tab, som nedlæggelsen af fonden vil blive for professionen. Hun understregede, at der stadig er midler at hente andre steder.
”Vi står i et kæmpe dilemma. Jeg kan mærke, at hjerterne bløder for fonden, og budgettet har været utroligt svært at lægge, fordi pengene skal findes. Men der er også løbet meget vand i åen, siden fonden blev oprettet. Vores forskningsmiljø har udviklet sig meget. Ja, der er forskningsmiljøer, som vil lide under det. Men de store forskningsprojekter er i dag afhængige af meget større midler. Vi synes, at tiden er moden til, at forskningen kan leve sit eget liv derude.”
Gitte Frydenlund, ph.d.-studerende, gjorde opmærksom på, at der er kamp om midlerne.
”Det er rigtigt, at forskningsmidlerne derude er blevet meget større. Men der er kamp derude om pengene. Universiteterne har fået strammet deres budgetter, så de ansatte skal hente en større del af deres løn hjem. Så det er ikke nok at sige, at det er anderledes i dag end for 20 år siden. Det er ikke nemt. Vi har nogle grene i fysioterapien som er meget smalle, og som det er svært at finde finansiering til.”
Fokus på fagforening classic
Formand Jeanette Præstegaard pegede på, at Danske Fysioterapeuter skal have fokus på det, hun kalder klassisk fagforeningsarbejde.
”Vi har gjort en kæmpe indsats ift. forskningsfonden. Vi har løftet faget inden for forskningsområdet, og den har bidraget til at skabe forskningskarrierer for rigtig mange fysioterapeuter. Men nu skal vi have fokus på fagforening classic, hvor basale løn og arbejdsvilkår står forrest, ligesom vi kigger på rekruttering og fastholdelse.
Pausen indebærer, at de kontingentkroner, som i dag går til fonden, i stedet overgår til foreningens drift. Beløbet, som dermed spares, er 2,6 mio. kroner per år. Beløbet skal anvendes til at styrke foreningens medlemsrådgivning og service og sikre foreningens økonomi.
Det eventuelle restbeløb, som er til overs i fonden, forbliver urørt.
Fonden har blandt andet støttet disse projekter
- Behandling af knæartrose ved Rasmus Skov Husted
- Undersøgelse af risikofaktorer for skader hos teamGym gymnaster ved Charlotte Anker-Petersen
- Fysioterapi til personer med lungesvigt ved Linette Marie Kofod
- Udvikling af redskab til smertepatienters sundhedskompetencer ved Bettina Eiger
- Basisbehandling af knæartrose med og uden kunstigt knæled ved Søren Thorgaard Schou
- Forebyggelse af funktionstab og genindlæggelse hos skrøbelige ældre ved Jane Andreasen
- Tidlig bækkenbundsrehabilitering hos patienter med midlertidigt omdirigerende stomi efter endetarmskræftoperation ved Henriette Barth.