Rettigheder og pligter hvis du bliver syg
Sygdom har mange facetter for dig og din arbejdsplads, og du har både rettigheder og pligter, når du er syg.
Hvis du er ansat i en månedslønnet stilling som fysioterapeut, har du ret til løn under sygdomsfravær. Betingelserne er, at du er syg og uarbejdsdygtig.
Du har i visse situationer muligheder for fravær med eller uden løn i forbindelse med børns og andre pårørendes sygdom.
Bliver du syg, er det dit ansvar, at arbejdspladsen får besked om det ved arbejdstidens begyndelse.
Der vil oftest være en beskrevet praksis for til hvem og hvordan, du skal give besked om sygemelding, og det foregår i reglen ved en telefonopringning.
I forbindelse med sygemeldingen er du ikke forpligtet til at oplyse, hvad du fejler, og du skal som udgangspunkt ikke løbende gentage beskeden om, at du fortsat er syg.
Du skal dog være opmærksom på, at der kan være personalepolitikker, hvor andet fremgår.
Når du er rask er det almindeligt, at du skal give besked om dette forud for, at du møder på arbejde igen.
Du skal ikke nødvendigvis ligge under dynen for nedrullede gardiner indtil du er rask, men det du foretager dig må ikke forhindre, at du hurtigt bliver rask.
Hvad sker der, hvis jeg er syg i længere tid?
Ved længere tids sygdom skal du, din arbejdsplads og din hjemkommune arbejde aktivt sammen med henblik på, at du kommer tilbage på arbejde igen. Er du syg i længere tid, skal du forberede dig på en sygefraværssamtale.
Hvis du ikke kan genoptage dit job på sædvanlige vilkår, findes der andre muligheder for at finde en anden løsning (skånejob, fleksjob mv.).
I en del situationer er det oplagt, at du nødvendigvis må være sygemeldt helt, mens det i andre situationer eller på nogle tidspunkter i et sygeforløb er mere oplagt, at du er delvist sygemeldt.
Din sygdom er det afgørende for, om det er mest hensigtsmæssigt, at du er helt eller delvist sygemeldt, og hvordan arbejdstiden placeres på enkelte dage, eller om du skal arbejde med nedsat tid pr. dag.
Det er din læge, som sammen med dig vurderer, hvad der er bedst for, at du hurtigt kan blive rask igen.
Selvom du er delvist sygemeldt og dermed godt kan arbejde i den resterende tid, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at tage imod det. Din arbejdsgiver kan vælge at foretrække, at du ikke møder på arbejdet, selvom du faktisk kun er delvist sygemeldt.
I forbindelse med almindelig kortvarig sygdom er dit eget udsagn om sygdom næsten altid tilstrækkeligt.
Din arbejdsgiver kan – især når sygdommen er længerevarende – kræve, at din sygdom og varigheden dokumenteres yderligere. Udgiften til disse lægeerklæringer skal din arbejdsgiver betale for.
Langt de fleste fysioterapeuter er ansat som funktionærer og har dermed krav på den sædvanlige løn under sygdommen og uanset, hvor lang tid sygdommen varer.
Din sædvanlige løn svarer til den løn, du ville have modtaget under fraværet, og f.eks. inklusive de tillæg for skæve arbejdstider mv., som du skulle have haft udbetalt.
Efter 30 dages sygdom modtager din arbejdsgiver som hovedregel sygedagpengerefusion fra din hjemkommune. Det betyder ikke umiddelbart noget for dig, men sædvanligvis skal du i den forbindelse udfylde en attest, som du får tilsendt.
Du kan som udgangspunkt ikke holde ferie, når du er syg. Men du må gerne tage ophold på andre adresser end din bopæl, blot skal opholdet medvirke til at fremme din tilbagevenden til arbejdet.
Du kan som udgangspunkt ikke holde ferie, når du er syg, men det er fx ikke i alle situationer udelukket at foretage en planlagt rejse, selvom du er sygemeldt.
Hvis du vurderer, at du gerne vil afholde en planlagt ferie, kan du raskmelde dig i ferieperioden, afvikle ferien for så bagefter at sygemelde dig igen.
Arbejdsgiveren kan – som betingelse for at imødekomme anmodningen – kræve, at du kontakter kommunen, før ferien påbegyndes, og aftaler en ”teknisk raskmelding”.
Den ”tekniske raskmelding” sikrer arbejdsgiveren mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvis du kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt. Vi anbefaler, at du kontakter din læge og derefter kommunen.
Bliver du syg efter, at ferien er begyndt, har du ret til erstatningsferie. Der er dog 5 karensdage, inden den ret træder i kraft.
Hvis du er syg i længere tid, kan du have behov for råd og vejledning – kontakt din tillidsrepræsentant eller Danske Fysioterapeuter. Du kan – såfremt du er medlem – også kontakte en socialrådgiver i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA).
