Syg i længere tid

Hvis du er syg i mere end 30 dage, kan din arbejdsgiver få sygedagpengerefusion og her kommer jobcentret ind i billedet. Du får fortsat din normale løn fra din arbejdsgiver, men du skal udfylde et oplysningsskema og deltage i opfølgningsmøder på jobcentret, fordi jobcentret udbetaler refusion til arbejdsgiver Du skal også deltage i aktive tilbud, hvis jobcentret beslutter, at det er relevant.

Du skal deltage i alle de samtaler og aktiviteter, som jobcentret præsenterer for dig. Hvis du afviser at deltage i opfølgningssamtaler, tilbud eller andre tiltag, der skal hjælpe dig tilbage på arbejde, kan jobcentret stoppe sygedagpengerefusionen midlertidigt eller permanent.

Du har også pligt til at gå til læge, når jobcenteret beder om lægeerklæring. Jobcenteret betaler for de erklæringer, som de skal bruge. Du skal give samtykke til, at lægen må give oplysninger om din sygdom til jobcenteret.

Når din arbejdsgiver søger om sygedagpengerefusion, får du et brev fra jobcenteret i din digitale postkasse. Her kan du læse, at du skal benytte den digitale selvbetjeningsløsning 'Mit Sygefravær', hvor du skal udfylde et oplysningsskema og kommentere din arbejdsgivers oplysninger. Hvis du ikke får løn under sygdom, men i stedet skal søge om sygedagpenge fra kommunen, skal du anmode om det på 'Mit Sygefravær'.

Jobcentret har i modsætning til din arbejdsgiver ret til at vide, hvorfor du er sygemeldt, og de indhenter også en lægeerklæring fra din læge.
Du skal udfylde skemaet elektronisk inden for den frist, som jobcenteret har givet, ellers kan det have konsekvenser for dagpengerefusionen.

Når du har udfyldt oplysningsskemaet på 'Mit Sygefravær', bliver du indkaldt til opfølgningssamtale på jobcentret. Den første opfølgningssamtale skal holdes senest 8 uger efter din første sygedag. Her skal I drøfte dine muligheder for at vende tilbage til arbejdspladsen og hvornår, du kan vende tilbage.

Du skal deltage i en opfølgningssamtale på jobcentret hver 4. eller 8. uge i den periode, du er sygemeldt. Det er jobcentret, som beslutter, hvor hyppigt der skal holdes opfølgningssamtaler. Jobcenteret vurderer dette på baggrund af oplysningsskemaet, lægerklæring fra din læge og den første opsamlingssamtale.

Hvis du lider af en alvorlig, livstruende sygdom fra diagnoselisten kan du være omfattet af standby-ordningen. Det er jobcenteret, som vurderer, om du er omfattet af reglerne for standby-ordningen.

Hvis du er omfattet af denne ordning, vil opfølgningssamtalen på jobcentret tage udgangspunkt i de lægelige oplysninger i sagen. Jobcenteret indhenter selv oplysningerne fra din journal eller læge efter behov. Du er også fritaget for at deltage i aktive tilbud, så længe du er omfattet af standby-ordningen.

Læs mere om standby-ordningen, og se diagnoselisten (pdf)

Jobcentret kan beslutte, at du skal deltage i et aktivt tilbud. Et aktivt tilbud kan for eksempel være, at du skal deltage i fysisk træning, eller at du skal i virksomhedspraktik. Du eller din arbejdsgiver får fortsat sygedagpenge/-refusion, mens du er i aktivt tilbud.

Du har pligt til at deltage

Du skal deltage i et aktivt tilbud, hvis det betyder, at du hurtigere kan vende tilbage til dit arbejde. Hvis der er tvivl om, om du kan deltage på grund af din sygdom, skal jobcentret kontakte din læge og indhente en lægefaglig vurdering.

Når du eller din arbejdsgiver har modtaget sygedagpenge/-refusion i 22 uger, vurderer jobcentret, om du fortsat er berettiget til sygedagpenge. Arbejdsgiverperioden på 30 dage tæller ikke med i de 22 uger.

Du er fortsat berettiget til sygedagpenge, hvis du opfylder et af følgende kriterier:

• Jobcentret skønner, at du er berettiget til revalidering
  Læs mere om revalidering og revalideringsydelser på borger.dk
• Du skal i arbejdsprøvning eller lignende for at få afklaret din arbejdsevne. Afklaringen skal kunne afsluttes, inden der er gået 69 uger
• Du er under - eller venter på - behandling, som efter en lægelig vurdering vil føre til, at du kan vende tilbage til dit arbejde inden for 134 uger.
• Din sag skal behandles af Jobcentrets rehabiliteringsteam, som skal afgøre, om du skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
  Læs mere om ressourceforløb på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
• Hvis du lider af en alvorlig livstruende sygdom, kan du få sygedagpenge, så længe lægen vurderer, at sygdommen er aktuelt livstruende.
• Der er en verserende arbejdsskade-sag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• Hvis du har søgt om førtidspension, kan sygedagpengeudbetalingen fortsætte, indtil sagen er afgjort

Hvis du ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge, og du stadig er uarbejdsdygtig, så har du ret til et jobafklaringsforløb.

Hvis jobcentret vurderer, at du ikke længere er berettiget til at modtage sygedagpenge efter 22 uger, får du tilbudt et jobafklaringsforløb. Du kan være i jobafklaringsforløb, så længe jobcentret vurderer, at du er uarbejdsdygtig. Målet med jobafklaringsforløbet er, at du kommer tilbage til dit arbejde, eller på en anden måde kan fortsætte på arbejdsmarkedet.

Jobcentret bevilger jobafklaringsforløbet for maksimalt to år ad gangen. Rehabiliteringsteamet på jobcentret godkender planen for, hvor langt forløbet skal være, og hvad det skal indeholde. Målet med jobafklaringsforløbet er, at du har god tid til at genvinde din arbejdsevne, så du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der er mulighed for at få forlænget forløbet i yderligere 2 år, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig.

Du modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet. Ydelsen svarer til kontanthjælp, men er uafhængig af eventuel formue og din ægtefælles indtægt.

Se de aktuelle satser her og læse mere om jobafklaringsforløb

På din arbejdsplads vil du blive indladt til en fraværssamtale, hvis du har været syg i længere tid. Formålet med denne samtale er at fastholde dig i arbejdet og derved undersøge om der er noget arbejdsgiveren kan gøre for at du (hurtigere) kan vende tilbage til arbejdet.

Du vil i mange tilfælde også skulle udfylde en mulighedserklæring i samarbejde med din arbejdsgiver.

Hvis du er for syg til at deltage i samtalen, anbefaler vi at du kontakter din læge og ligeledes kontakter Danske Fysioterapeuter for rådgivning og sparring.

Hvis du er sygemeldt i mere end 8 uger, kan I sammen lave en fastholdelsesplan. Din arbejdsgiver kan på hvert et tidspunkt i løbet af din sygdom forlange at se en lægeerklæring, der dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig (friattest). Sideløbende kører der et forløb i jobcentret.

Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygeforløb forlange, at I sammen skal udfylde en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen består af to dele. Den ene udfyldes af dig og din arbejdsgiver, den anden del skal du udfylde sammen med din læge.

Den første del af erklæringen

I den første del af erklæringen skal I beskrive, hvor lang tid du forventer at være væk fra arbejdspladsen, hvordan din mulighed for delvist at genoptage dit arbejde er, og hvordan du kan bevare kontakten til arbejdspladsen.
Du er ikke forpligtet at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler, men du skal fortælle din arbejdsgiver, hvilke begrænsninger sygdommen betyder for dig i dit arbejde.

Den anden del af erklæringen

Når du og din arbejdsgiver i fællesskab har udfyldt den første del af erklæringen, skal du tage erklæringen med til en konsultation hos din egen læge, som skal udfylde den anden del. Lægen skal vurdere, hvor længe du er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig, og komme med forslag til eventuelle skånehensyn. Når du i samarbejde med lægen har udfyldt anden del, skal hele mulighedserklæringen afleveres til arbejdsgiveren.

Du har pligt til at deltage

Arbejdsgiveren skal indkalde dig til samtale om mulighedserklæring med et rimeligt varsel, og du har pligt til at deltage. Hvis du ikke kan komme på grund af sygdommen, kan I holde samtalen og udfylde erklæringen over telefonen.

Hvis du har nogen forbehold i forhold til at møde op til samtalen, skal du hurtigst muligt tage kontakt til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller Danske Fysioterapeuter. Her kan du få rådgivning, og din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant vil evt. kunne tage med til samtalen. Du må under alle omstændigheder gerne have nogen med til samtalen.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan fx være en ændring af arbejdstidens længde eller specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde. Du er dog ikke forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag. Den skal også afholdes, selvom du og din arbejdsgiver allerede har en dato for din tilbagevenden til arbejdet. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel (nogle få dage), fx via telefon, brev eller mail.

Sygefraværssamtalen skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Er du offentligt ansat har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen. Er du privatansat anbefaler vi, at du - så vidt det er muligt - aftaler med din arbejdsgiver, at du kan medbringe en bisidder til mødet, hvis du ønsker dette.

Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, anbefaler vi, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf. Vurderer din læge ligeledes, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.

Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at afholde samtalen.

Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Du er kun forpligtet til at oplyse, hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Hvis du forventer, at du vil være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du spørge din arbejdsgiver, om I sammen kan lave en fastholdelsesplan. Du har ikke krav på det, så din arbejdsgiver kan sige nej.

Fastholdelsesplanen minder en del om mulighedserklæringen, men kigger længere ud i fremtiden. I fastholdelsesplanen beskriver I i fællesskab, hvordan du kan blive på arbejdspladsen, for eksempel ved at justere nogle af dine arbejdsopgaver, eller ved at du går ned i tid eller får en form for støtteordning.

Fastholdelsesplan skal medbringes i jobcentret

Du skal være opmærksom på, at fastholdelsesplanen skal medbringes til opfølgningssamtale i jobcentret, og den dermed indgår i sagsbehandlingen af din sygedagpengesag. Det er vigtigt, at du tager fastholdelsesplanen med, da det ellers kan få konsekvenser for dagpengeudbetalingen/-refusionen.

Tal med din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, før du spørger din arbejdsgiver, om I kan lave en fastholdelsesplan.

Hvis du har en tillidsrepræsentant, kan det være en god ide at bruge tillidsrepræsentanten undervejs i et sygeforløb. Tillidsrepræsentanten kender til arbejdspladsens personalepolitik og retningslinjer i forbindelse med sygdom og kan ligeledes deltage i samtalen som bisidder. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant eller vedkommende ikke har mulighed for at deltage, kan du i stedet bede en kollega eller en ven om at deltage som bisidder.

Du kan altid kontakte Danske Fysioterapeuter for rådgivning og vejledning.