Afgørelse om tilbagebetaling vedr. fastsættelse af omsætningslofter med tilbagevirkende kraft
En region undersøgte en kliniks brug af fysioterapeuter på den tildelte kapacitet og fandt frem til, at regionen ikke var blevet oplyst om anvendelse af ekstra fysioterapeuter i forhold til klinikkens 2 kapaciteter. Regionen fastsatte derfor omsætningslofter for klinikkens ydernumre med tilbagevirkende kraft og rejste på denne baggrund tilbagebetalingskrav for 786.372 kr. vedrørende overskridelse af omsætningslofterne for år 2022 og 2023.
Landssamarbejdsudvalget besluttede i maj 2024, at der skal ske tilbagebetaling på 786.372 kr. vedr. overskridelse af omsætningslofterne, og at en eventuel gentagelse af manglende overholdelse af overenskomsten kan føre til, at klinikejer udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten for et af udvalget fastsat tidsrum.