Tidsplan for OK26
Februar - marts 2025
Danske Fysioterapeuter holder møder med tillidsrepræsentanter
Danske Fysioterapeuter holder regionsmøder med tillidsrepræsentanter, hvor vi diskuterer udfordringer og problemstillinger, som optager fysioterapeuterne.
Februar – marts 2025
Danske Fysioterapeuter holder møder på en række arbejdspladser
Danske Fysioterapeuter deltager i en række møder på arbejdspladser, hvor vi sammen med jer diskuterer udfordringer og problemstillinger, som optager fysioterapeuterne.
April – maj 2025
Danske Fysioterapeuter holder virtuel OK26-konference for tillidsrepræsentanter og medlemmer i kommuner og regioner
Konferencen afholdes for at sætte lys på kravsindsamlingen blandt medlemmer i kommuner og regioner.
April – maj 2025
Danske Fysioterapeuter holder virtuel OK26-konference for tillidsrepræsentanter og medlemmer ansat i staten
Konferencen afholdes for at sætte lys på kravsindsamlingen blandt medlemmer på statens område.
12. maj - 26. maj 2026
Medlemmer sender krav til overenskomsten
De krav, som Danske Fysioterapeuter stiller ved overenskomstforhandlingerne, stammer fra medlemmerne. Derfor inviteres du og dine kollegaer til at komme med jeres input til, hvad der skal prioriteres, og hvad der betyder noget for jeres hverdag.
Du vil ved åbning af kravsindsamling modtage en mail med adgang til kravsindsamlingen.
August 2025
Hovedbestyrelsen fastsætter kravene
På baggrund af medlemmernes input drøfter Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse, hvad der skal sættes øverst på dagsordenen, når vi mødes med arbejdsgiverne til forhandling.
August - november 2025
AC koordinerer krav
Danske Fysioterapeuter og de andre faglige organisationer koordinerer deres krav til overenskomsten.
December 2025
AC udveksler krav med arbejdsgiverne
Vi møder arbejdsgiverne første gang ved kravs udvekslingen. Det er startskuddet til selve forhandlingerne. På det første møde præsenterer begge parter traditionelt deres krav til OK26
Januar - februar 2026
Forhandlingerne kører
Over cirka to måneder mødes vi med arbejdsgiverne for at forhandle ny overenskomst. Det er en proces præget af mange og lange forhandlinger, hvor begge sider arbejder målrettet for at sikre sine vigtigste krav. Det er disse forhandlinger, som kommer til at lægge linjen for dine arbejdsvilkår de næste år frem.
Ultimo februar 2026
Overenskomstforlig forventes
Hvis parterne bliver enige forventes det, at der ligger en aftale klar i slutningen af februar.
Marts - april 2026
Urafstemning - du skal stemme om de nye overenskomster
Du var med til at fastsætte kravene, og det er også dig, som er med til at godkende de endelige aftaler. De aftaler, som er opnået ved forhandlingerne, bliver derfor sendt til afstemning hos alle fysioterapeuter, som er ansat i stat, regioner og kommuner.
April 2026
De nye overenskomster træder i kraft
Hvis medlemmerne stemmer ja til de nye overenskomster, træder de i kraft den 1. april 2026.