Kære tillidsrepræsentanter
Statsminister Mette Frederiksen var for få uger siden ude at love fire faggrupper et lønløft i forbindelse med de trepartsforhandlinger, som er i gang mellem regering, fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere i form af Kommunernes Landsforening og KL. Jeg ved, at debatten om lønløft har rejst mange spørgsmål hos jer og medlemmerne, og jeg vil her prøve at redegøre for, hvordan Danske Fysioterapeuter arbejder for bedre vilkår for jer – også i forbindelse med lønløft. Samtidig kan min mail måske give jer lidt hjælp til at tage snakken med medlemmerne.
Når Mette Frederiksen og regeringen lover et lønløft, har det i udgangspunktet ikke noget med vores overenskomstforhandlinger til foråret at gøre, hvor løn- og arbejdsvilkår for de enkelte brancher og faggrupper aftales. Det sker mellem arbejdstagerne på den ene side og den enkelte arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation på den anden side. Overenskomsterne aftales for en bestemt periode, ofte to eller tre år ad gangen.
Vores krav bliver tilgodeset gennem vores hovedorganisation, Akademikerne. Akademikerne er del af det store arbejdstagerfælleskab, der hedder Forhandlingsfælleskabet med 50 medlemsorganisationer fra hele det offentlige arbejdsmarked. Sammen står vi stærkest, hvilket er kongstanken bagved Forhandlingsfællesskabet.
Det er dermed ved den kommende OK24, at fysioterapeuternes løn- og arbejdsvilkår forhandles, og der sker en fornyelse af overenskomsten.
Trepart står ved siden af overenskomstforhandlingerne og er et forhandlingsrum med deltagelse af regeringen, arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Trepartsforhandlinger bruges til at forhandle de helt overordnede rammer for vores arbejdsliv som fx uddannelse, sundhed, arbejdsmiljø osv, og det er altså denne konstruktion, regeringen ønsker at gøre brug af for at løse de store udfordringer med rekruttering og fastholdelse, der ligger til grund for ønsket om at give et lønløft til udvalgte grupper.
Der er afsat tre milliarder til sygeplejersker, pædagoger, SOSU-ansatte og medarbejdere i Kriminalforsorgen. Og som regeringen har været ude at sige, er der ikke tale om en generel lønstigning til alle inden for grupperne, men om målrettede stigninger til de medarbejdere, der tager skæve vagter, natarbejde eller som går fra deltid til fuldtid.
Pengene bliver altså fordelt i forhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagernes hovedorganisationer. Og set fra min synsvinkel er det et skråplan, når regeringen på den måde blander sig i løndannelsen.
Burde fysioterapeuterne have været med i puljen? Nej – ikke når vi kigger på de kriterier, der er lagt frem. Der er ikke rekrutteringsudfordringer på vores område, uddannelsespladserne er fyldt op, og som jeg hører tilbagemeldingerne fra medlemmerne, er der ikke mange, der gerne vil arbejde på skæve tidspunkter for 2500 kroner, som vel at mærke først bliver fuldt indfaset i 2030.
Synes jeg, at fysioterapeuter skal have mere i løn? JA! Men det skal ske ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2024 og ved de årlige lønforhandlinger ude på arbejdspladserne, hvor processerne kører uagtet trepartsforhandlinger og lønløft. Samtidig arbejder vi selvfølgelig for, at evt. forhøjelser af genetillæg, som vil blive udmøntet i trepartsforhandlinger, også kommer til at omfatte den mindre gruppe af fysioterapeuter, der arbejder på skæve tidspunkter. Virkeligheden er bare, at det bliver meget, meget vanskeligt at rokke regeringen væk fra de faggrupper, der allerede er udpeget.
Jeg håber, at I føler jer klædt på til dialogen med medlemmerne – og ellers er I altid velkomne til at tage fat i mig igen. Tak for jeres store indsats på arbejdspladserne, og rigtig dejlig og velfortjent efterårsferie, hvis I er så heldige at have ferie i næste uge.
Med venlig hilsen
Jeanette Præstegaard