Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fandt en niche i svangerskabet

PORTRÆT || Fysioterapeut Anne Marie Jensen har kastet sig ud i kampen for en udvidelse af det fysioterapeutiske arbejdsfelt. En tilfældighed fik vakt hendes interesse for fertilitetsbehandling, og i dag har hun flere børn på sin samvittighed.
Fysioterapeuten stiller for tiden skarpt på en række engagerede kolleger og lokker dem ud af skabet i en dyst om holdninger, erfaringer og visioner. Foto: Henrik Frydkjær

Svangerskab

For ca. to år siden blev jeg ringet op af en kvinde fra Malmø, der fra en forhandler vidste, at jeg på min klinik havde en Gigalaser. Hun havde hørt, at man i Norge brugte Giga-laseren i forbindelse med fertilitetsbehandling, og nu spurgte hun, om hun måtte komme og anvende laseren hos mig, for min laser var den eneste, hun kunne finde i nærheden af sin bopæl.

Hun vidste selv, hvordan behandlingen skulle foregå, og hvor mange behandlinger, hun skulle have, så selvom jeg i princippet ikke havde meget lyst til det, lod jeg mig alligevel overtale. Men jeg meddelte, at jeg ikke ville bruge tid på det, og at hun ville komme til at ligge i venteværelset bag et forhæng i min frokostpause. Jeg troede jo ikke på, at det ville hjælpe noget.

Hun havde fået fjernet den ene æggeleder og været i behandling for barnløshed i fem år og havde brugt 120.000 kroner, men efter seks behandlinger med laseren var hun inde og få lagt to befrugtede æg op, og hun blev gravid med dem begge. Det ene æg havde desværre sat sig uden for livmoderen, så de var nødt til at fjerne begge graviditeter, inklusive den sidste æggeleder.

Fra ikke at have troet på, at laser havde nogen effekt, troede jeg så lige pludselig, at det var min skyld det hele.

Men hun var simpelthen så glad for overhovedet at have været gravid, så da hun var kommet sig lidt, vendte hun tilbage og fik seks nye behandlinger og blev derefter gravid efter at have fået lagt ét æg op. Nu har jeg færdigbehandlet 14 kvinder i alderen 32-40 år, hvoraf ni er blevet gravide,  og indtil videre er det blevet til fire sunde og raske børn.

Videnskab

Jeg læste, at Danske Fysioterapeuters fond til forskning uddannelse og praksisudvikling efterlyste nogle projekter, der ville kunne udvikle det fysioterapeutiske arbejdsmarked, så jeg søgte 25.000 til at undersøge, hvad der er af forskning på området, og det viste sig at være mere, end jeg havde forventet.

Jeg har ikke kun kigget på effekten af laserterapi, men også på yderligere tre aspekter af fysioterapeutisk fertilitetsbehandling: Træning med henblik på vægttab – kan træning af overvægtige øge deres chancer for graviditet? Specifik træningsterapi - er der noget at hente ved lokal træningsterapi, hvis man for eksempel har kredsløbsforstyrrelser eller muskulære spændinger i bækkenregionen? Manuel terapi - kan man forbedre fertiliteten ved manuelt at løsne op for adhærencer i gammelt arvæv og/eller mobilisere bækkenet?

Jeg har fundet gode studier med overbevisende resultater inden for alle fire områder. De fleste studier er dog mindre studier uden kontrolgrupper, så vi har selvfølgelig brug for mere forskning på området.

Redskab

Da jeg startede med det her, gav jeg nærmest kun laserterapi. Men nu har jeg taget diverse kurser, blandt andet i Tjekkiet, hvor de er langt fremme med specifik træning og manuel terapi til både mænd og kvinder med ferilitetsproblemer. Og efterhånden som jeg er blevet klogere, behandler jeg dem mere og mere fysioterapeutisk.

Jeg går ind og kigger på, om de har ondt, om de har nedsat bevægelighed, og om de er blevet opereret i underlivet – og faktisk har jeg lige fundet ud af, at alle på nær én af dem, jeg har behandlet med arvæv i underlivet, er blevet gravide.

Desuden havde jeg en teori om, at kvinder med meget abdominalfedt måske ikke fik så meget ud af laserbehandling – den holdt stik. De har jo et andet problem, som der også skal tages hånd om, så nu starter vi ofte med en vejning.

De undervægtige, der overtræner, bliver heller ikke gravide. Så det her handler ikke om at give dem alle sammen laserterapi, men om at finde ud af, hvad de hver for sig har brug for: Hvem skal have kost- og motionsvejledning, hvem har arvæv, hvem har låsninger omkring rygsøjle/bækken. De fleste fejler faktisk noget i bevægeapparatet – bækkensmerter, massive muskulære spændinger, skævheder, arvæv osv.

Hos mange af dem er fysioterapi enormt relevant. For eksempel har jeg haft en kvinde, der var blevet opereret fire gange efter collitis og en stomi. Hun havde sindssygt meget arvæv og intermitterende smerter i lænden og omkring sine operationsar. Hende havde man IVF-behandlet (”reagensglasbehandlet”, red.) seks gang i et forløb på mere end to år uden på noget tidspunkt at spørge, om hun havde smerter eller problemer omkring sine ar. Jeg behandlede hende seks gange med manuel arvævsbehandling og laser. Hun har lige født.

Fællesskab

Jeg synes, jeg har mødt mere skepsis i min egen faggruppe end nogen andre steder. Jeg tror, at forklaringen er, at vi er meget bange for at blive anset som alternative behandlere. Det betyder rigtig meget for os, at der er evidens for det, vi laver, og det er godt.

Vi skal blive ved med at gå den vej, men jeg synes, at det er blevet meget svært at få lov at være innovativ. Bagsiden af evidensjagten er, at man bliver betragtet som en humbugmager, når man gør noget nyt.

Vi er nødt til både at kunne arbejde med evidens og dokumentation og samtidig udvikle nye ideer. Vi skal have plads til pionererne, ellers ender vi med at lave det samme, som vi gjorde for 20 år siden.

Lidenskab

Mit fertilitetsprojekt optager mig rigtig meget og jeg synes det er sindsygt spændende. Jeg bruger meget tid på det for tiden.

Jeg tror, jeg har tendens til at blive meget engageret i de projekter, jeg beskæftiger mig med. Jeg brænder nok altid for et eller andet. Men det kan være alt muligt, både arbejdsrelateret og ikke-arbejdsrelateret. F.eks. at få fødselsforberedelsen tilbage til fysfaget, at blive Danmarks bedste fodvorte-fjerner - det bruger jeg nemlig også laseren til - eller at skabe bedre vilkår for de overenskomstfrie fysser, få skabt et godt sundhedshus sammen med de to læger, jeg arbejder sammen med - helst verdens bedste.

Der er masser af energi i at brænde for noget, og det gør, at man har lyst til at komme i gang med livet, når man vågner om morgenen.

Men der er selvfølgelig også bagsider - det er der jo med alt. Bagsiderne er at man kan blive lidt overivrig, at man ikke gider lave dét, man ikke brænder for - såsom regnskab, rengøring og PR - at man måske mister overblikket lidt indimellem, fordi man fordyber sig for meget. Jeg har aldrig oplevet at brænde ud.

Jeg tror mere, at man er i fare for at brænde ud, hvis man ikke har stor indflydelse på sin egen hverdag. Jeg kunne godt ønske mig, at flere fysioterapeuter fik mulighed for at specialisere sig. Det tror jeg, der kunne komme rigtig meget god og innovativ – eller lidenskabelig – fysioterapi ud af. Så kan vi til gengæld for min skyld godt spare lidt på kontoen for kliniske retningslinjer.

Budskab

Mit budskab er, at vi skal undersøge, om fysioterapi burde være førstevalg i forbindelse med behandling af visse infertile kvinder – og måske også visse mænd.

Det er ikke fordi, det er mere effektivt at behandle folk fysioterapeutisk end medicinsk, det går langsommere, og succesraten er lavere, men for mange kvinder er IVF-behandling og mange hormoner en meget ubehagelig oplevelse. Der er ikke nogen bivirkninger ved den fysioterapeutiske behandling, der er ikke nogen grund til ikke at gøre det.

Mange af kvinderne kommer af med nogle gener, de har gået med længe, de får en bedre graviditet, måske endda en bedre fødsel og et sundere barn ved at starte med det her. Og måske daler risikoen for abort – det har erfaringerne fra mit eget projekt i hvert fald fået mig til at spekulere på.

Og så er der det økonomiske. Det er jo helt sindssygt, hvad IVF-behandlingerne koster det offentlige. Hvis alle, der skulle fertilitetsbehandles i Danmark, skulle starte med fysioterapi, kunne man spare samfundet for svimlende beløb, hvis bare det lykkedes at hjælpe 10-20 procent at blive gravide uden anden behandling.

Og jeg tror endda, at vi faktisk ville kunne hjælpe op imod 30 procent – det kan de i hvert fald i Tjekkiet. Men hvis vi som fag og forening skal ud med budskabet, skal vi også have noget at have det i. Det skal ikke bare være min gode idé – der skal tyngde bag. Jeg tror på, at om 10 år, ser fertilitetsbehandlingen i Danmark en lille smule anderledes ud.

Moderskab

Barnløse kvinder er en speciel målgruppe – de lader sig meget nemt forføre. De er villige til at gøre alt, så man skal sørge for at have en høj moral i det, man laver. Hvis vi går ind i det her som faggruppe, er det et dejligt felt at arbejde i. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at det er helt enormt hårdt, når man ikke kan hjælpe, men når det lykkes, er det fantastisk at føle sig medskyldig i, at et barn kommer til verden. Det er lykkeligt – meningsfyldt.