Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ventetid er en katastrofe

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder giver sit bud på, hvad der er kvalitet i træning: Undgå ventetider siger ministeren og kalder det en katastrofe, at mange udskrives uden at kunne komme i gang med genoptræningen med det samme
Cykling er noget af det bedste, man kan gøre for en dårlig ryg, hvorimod løb er noget af det værste, lyder indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders erfaring fra egen krop.

Omtrent på dagen for sit første halve år som indenrigs- og sundhedsminister tager Bertel Haarder imod Fysioterapeuten på sit kontor i Slotsholmsgade for at give sit bud på kvalitet i træning. Et meget personligt bud viser det sig.

”Jeg har adskillige personlige erfaringer med fysioterapi, og jeg må sige, at det ikke er mit indtryk, at det hjalp ret meget”, indleder ministeren næsten undskyldende, men skynder sig videre: ”Til gengæld er jeg i evig taknemmelighedsgæld til den fysioterapeut, som før hun opgav mig, gav mig opskriften på styrketræning. Og det hjalp. Den kvalitet i træning, hun gav mig, den har jeg nydt godt af lige siden”.

Bertel Haarders ryg var ramt af slidgigt som følge af gymnastik og for mange kraftspring beretter han. ”Da hun åbenbart ikke kunne gøre andet hverken med den ene eller den anden form for behandling, lærte hun mig at lave nogle kraftige rygøvelser. Hun lagde mig på et bord med overkroppen ud over bordet, og så satte hun sig på mine ben og gav mig besked på at løfte overkroppen 50 gange hver morgen. Det hjalp med det samme, og jeg har gjort det lige siden – også her til morgen”.

Og dét er kvalitet, mener ministeren: At få folk til selv at tage vare på deres sundhed.

”Mange tror, at man kan lægge sig ind på en briks til en mirakelperson, og så går man befriet derfra. Den tro blev jeg berøvet med alle de behandlinger, jeg fik, som ikke virkede, men da jeg så fik at vide, at jeg skulle arbejde hårdt selv, så virkede det!”.

Ventetid er en katastrofe
Kvalitet er også at kunne komme til genoptræning med det samme, mener Bertel Haarder.

”Det optager mig meget, at det hul, der er mellem udskrivelsen fra hospitalet, og til man kommer i gang med genoptræningen, det hul skal lukkes! Engang imellem tager det jo op til en uge, sommetider halvanden eller to uger, før genoptræningen overhovedet begynder. Dét er en katastrofe”, siger ministeren i et tonefald, der afslører, at engagementet ikke bare er fundet frem til lejligheden.

”Musklerne bliver svagere og svagere, mens man venter, så det er så dumt. Ikke mindst fordi det i visse tilfælde bare skyldes, at hospitalet ikke kan finde ud af at fortælle kommunen, at fru Hansen er blevet udskrevet. Det problem, håber jeg, bliver fuldstændig løst, når vi får de elektroniske patientjournaler. Når fru Hansen bliver udskrevet, skal kommunen kunne se det med det samme og gå i gang, så snart de er klar. Kommunerne har jo typisk nogle hold, der kører, og der er jo ikke noget i vejen for, at fru Hansen går ind på det hold. Men hun må ikke, før kommunen har fået besked fra hospitalet. Det er ufatteligt, at vi stadig har et sundhedsvæsen, hvor det kniber med at få beskederne fra den ene sektor til den anden. Det gør mig harm!”

Bertel Haarder erkender, at ventetider også kan skyldes kapacitetsproblemer i kommunerne, men har svært ved at forestille sig, at det kan være tilfældet ret mange steder.

”Jeg håber virkelig, det er undtagelsen. Man sparer ikke noget ved at have ventetider – i det her tilfælde koster det jo penge”.

Kommunerne har et argument
Siden kommunalreformen er antallet af genoptræningsplaner og dermed patienter, der bliver sendt ud i kommunerne bare steget og steget, og det kan derfor undre, at kun regionerne fik flere penge til sundhedsområdet ved indgåelsen af regeringens økonomiaftale med kommuner og regioner i foråret. Den undren forstår Bertel Haarder godt, indrømmer han.

”Ja det spørger kommunerne jo også om. Så sent som i går havde jeg møde med formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Anny Winther, som spurgte om nøjagtig det samme. Og det ville jeg da også gøre, hvis jeg var hende. Jeg synes, de har nogle argumenter til fremtidige forhandlinger. Også fordi vi jo nu prøver at lægge noget mere vægt på det, der kommer før indlæggelsen. Og både det, der kommer før og efter indlæggelsen, er jo kommunalt”.

Det stigende antal genoptræningsplaner er dog ikke et argument, der kan bruges til at skære på hverken forebyggelsesområdet eller den vedligeholdende træning for at finansiere stigende udgifter til genoptræning, understreger ministeren.

”Jeg kan da godt se, at når udgifterne stiger et sted, skal der skæres et andet. Men på den anden side, så er der altså en meget bred bevidsthed om, at det for eksempel vedrørende de ældre handler om at undgå at folk bliver hjælpeløse. Det kræver en konstant opmærksomhed at undgå, at forebyggelsen bliver nedprioriteret. Også fra mig, selvom jeg ikke længere har forebyggelse i min titel”.

Bertel Haarder køber ikke nødvendigvis en præmis om, at kommunernes genoptræningsopgave vokser i samme takt, som patientforløbene på sygehusene accelereres.

”Jeg har i hvert fald et modargument. Og det er, at jo kortere tid folk ligger i hospitalssengen, jo lettere er de at genoptræne. Udfordringen for kommunerne bliver at sikre deres borgere så få sengedage på sygehusene som muligt - ved hjælp af kvalificeret forebyggelse og effektiv efterbehandling, som altså ikke behøver at blive dyrere af, at man bliver tidligere udskrevet”.

Fysioterapeuter i lægepraksis
En anden af tidens store udfordringer på sundhedsområdet bliver at sørge for, at alle kan få en praktiserende læge, mener ministeren.

”Der er en kæmpe opgave i, særligt i yderområderne, at få bygget større og bedre udstyrede lægehuse”, siger Bertel Haarder og understreger, at et moderne lægehus huser flere faggrupper, herunder fysioterapeuter, under samme tag. På spørgsmålet om han udelukkende taler om, at fysioterapeuten og lægen skal dele adresse, eller om han også mener, at fysioterapeuter skal have nogle af de opgaver, der er for mange af til for få læger, lyder svaret ærligt: ”Det ved jeg ikke. Det lyder så snedigt, at jeg ikke tør svare på det”.

Bertel Haarder tør til gengæld godt give et bud på fysioterapiens fremtid på sygehusene, hvor indlæggelsesforløbene bliver kortere og kortere. Eller rettere sagt: Egentlig synes han, det er et lidt besynderligt spørgsmål.

”Man kan da ikke undgå fysioterapeuter på sygehusene? Der er jo efterhånden ingen ende på, hvor hurtigt man kan få folk på benene, men det kræver da, at der er nogle fysioterapeuter”.