Man behøver ikke at være rask for at være arbejdsdygtig

Allerede da fysioterapeut Louise Bjerring Madsen første gang læste om ”Det store TTA-Projekt”, tænkte hun, at TTA-indsatsen måtte give meget mening for borgeren. Og sådan tænker hun stadig.

TTA står for tilbage-til-arbejdet, og projektet  inkluderer 22 kommuner. De 22 kommuner har alle etableret tværfaglige projektgrupper, der samarbejder med sundhedsvæsen, a-kasse, fagforening, arbejdsgiver og kommune

Det store TTA-Projekt blev skudt i gang i april sidste år, og Louise Bjerring Madsen har været med fra starten og er en del af TTA-teamet i Esbjerg Kommune.

”Langt de fleste borgere, vi har med at gøre, synes at være virkelig glade for tilbuddet. De føler sig set og taget alvorligt, og jeg tror, at det skyldes, at vi takket være det tværfaglige samarbejde kommer rundt om det hele menneske,” siger hun.

Margrethe Andersen er fysioterapeut i TTA-projektet i Københavns Kommune, og hun er enig.

”Den tværfaglige tilgang giver os nogle flere strenge at spille på,” siger hun.

”Vi opnår mere. Når jeg taler med en borger, danner jeg mig et billede af vedkommende. Socialrådgiveren, lægen og måske psykologen taler også med borgeren, og de danner sig også nogle billeder. Jeg tænker, at det giver os et dybere indblik og gør os mere kreative i forhold til, hvad der kan hjælpe borgeren. Som fysioterapeut fokuserer man på de fysiske problematikker, men måske er det fysiske snarere et symptom på, at noget andet er på spil,” siger Margrethe Andersen.

Afklaring af begreberne
Også arbejdsgiverne har fordel af projektet, mener fysioterapeut Ronnie Juul Hansen fra Frederiksberg Kommunes TTA-team.

”I TTA-projektet har vi fokus på arbejdsevnen. Frem for at se på, hvad en skulder ikke kan klare, retter vi vores opmærksomhed mod det, den kan, og vores arbejde handler også om at afklare motivationen hos den sygemeldte. Hele den brede vurdering, vi får gennem den tværfaglige tilgang, kan måske føre os frem til, at vi kan sige til arbejdsgiveren: ’her har du en stabil arbejdskraft i 37 timer om ugen – han skal blot udføre nogle andre funktioner end tidligere’.”

”Men vi går selvfølgelig ikke på kompromis med vores faglighed. Hvis en sagsbehandler mener, at en borger er klar til arbejdsmarkedet, og jeg vurderer det modsatte, så står jeg fast,” siger han.

Ronnie Juul Hansen har været en del af Frederiksberg Kommunes TTA-team i to måneder, og forud var han i to år hos det private firma Quick Care. Her handlede hans arbejde netop om afklaring af arbejdsevnen hos sygemeldte, men for mange andre fysioterapeuter og øvrige sundhedsfaglige aktører i TTA-projekterne har det været en ny vinkel på deres respektive fagligheder at skulle indrette indsatsen udelukkende mod arbejdsmarkedet. Det har givet en del diskussioner om begrebet uarbejdsdygtighed.

”En fysioterapeut eller en psykolog har ikke nødvendigvis øje for, at den skade eller lidelse, der har ført til en borgers sygemelding, måske ikke er en hindring, for at borgeren kan udføre nogle andre arbejdsfunktioner end tidligere,” siger daglig leder af TTA-projektet i Frederiksberg Kommune, Helle Winther Anttila.

”Derfor har vi fra starten haft fokus på at skabe en fælles forståelse af opgaven og af begreber fra sygedagpengeloven som bl.a. uarbejdsdygtighed,” siger hun.

Og spørger man socialrådgiver Birgit Bang, der er TTA-koordinator i Esbjerg Kommune, så er en fælles forståelse af arbejdsdygtighed og uarbejdsdygtighed det eneste, hun ville have ønsket, havde været bedre på plads inden TTA-projektets start.

”På TTA-uddannelsen skulle vi lære sagsflowet så godt at kende, at vi kunne gøre rede for det i søvne. Jeg ville ønske, at der havde været lagt lige så stor vægt på at sikre, at alle faggrupper fra begyndelsen havde indsigt i lovgivningen om uarbejdsdygtighed og sygedagpenge,” siger hun. ”For man kan godt være ikke-rask og alligevel arbejdsdygtig. Et dårligt knæ er jo ingen hindring for at kunne klare et siddende arbejde ved en computer.”

Både på Frederiksberg og i Esbjerg forlyder det dog, at diskussionerne faggrupperne imellem har været konstruktive.

Arbejdsgangen er blevet nemmere
Også i København er det oplevelsen, at arbejdsgangen er blevet nemmere med tiden.

”Enkelte gange har jeg oplevet, at sagsbehandleren har lukket et forløb imod min anbefaling. Det har selvfølgelig gjort mig frustreret. Vi kan ikke bare knipse i fingrene, og så er borgeren i arbejde igen. Men jeg synes, at vi i løbet af det år, der er gået, er blevet bedre og bedre til at kommunikere og forstå hinanden. Vi ved, hvad hinanden kan byde ind med, og hvad hver vores rolle er,” siger fysioterapeut Margrethe Andersen.

TTA-koordinator i Københavns Kommune, socialrådgiver Anne Andersen tilslutter sig: ”Vi har en god kontakt, vi lærer hele tiden – på begge sider. Det er tydeligt, at samarbejdet og sproget har udviklet sig, og vi har lige haft en evaluering, der viser, at fysioterapeuterne og psykologerne i højere grad end i begyndelsen accepterer og anerkender det kommunale system,” siger hun.

Anne Andersen mener, at den positive udvikling bl.a. skyldes muligheden for det såkaldte efterværn. Det er et tilbud til borgeren om at fortsætte et samtale- eller træningsforløb i et par måneder, efter at sygedagpengene er ophørt, hvis det skønnes at være relevant for at forebygge ny sygemelding. Tilbuddet ændrer ikke på, at sygedagpengeperioden er afsluttet, og det er frivilligt for borgeren, om han eller hun ønsker at deltage.

”I TTA-gruppen har vi haft fokus på lovgivningen og hvilke muligheder, der er for borgeren efter ophør af sygedagpenge. Heriblandt efterværn. Den øgede viden og muligheden for at kunne afslutte ordentligt har været medvirkende til en styrkelse af samarbejdet,” siger Anne Andersen.

Mange ledige i TTA-forløb
En af overraskelserne for aktørerne i TTA-projektet er, at psykiske årsager til fravær har udgjort næsten halvdelen af alle fraværsårsager. De indebærer ofte mere langvarige forløb end forløbene hos de borgere, der udelukkende har fysiske lidelser.

Den allerstørste udfordring har dog været og er stadig, at mange TTA-visiterede borgere er ledige. I Frederiksberg Kommune har 38 procent af de borgere, der hidtil har været igennem et TTA-forløb, været ledige. Og i Københavns Kommune er det langt over halvdelen, der ikke har et job at vende tilbage til.

”I løbet af det første år har jeg kun været på 12 arbejdspladsbesøg, og der har ikke været tale om 12 forskellige arbejdspladser. Nogle af besøgene har været opfølgningsbesøg,” siger fysioterapeut Margrethe Andersen.

Nogle ledige sygemeldte, har så store psykosociale problemkomplekser, at hun er glad, hvis de kan blive klar til en revalideringspraktik eller parate til at orientere sig mod arbejdsmarkedet, inden der er gået de 52 uger, som de har ret til at modtage sygedagpenge i.

”Nogle gange kan det første skridt til deres bedring være, at de blot skal dukke op til træning i et fitnesscenter og gennemføre et kort program, som jeg har tilpasset individuelt. For andre er det måske en bedre start med løbetræning ude i terrænet, fordi det kan være uoverkommeligt overhovedet at træde ind i et lokale med andre mennesker.”

Margrethe Andersen er sikker på, at det giver god mening for ledige at være med i TTA-projektet. ”Og selvfølgelig skal vi også hjælpe dem, men det er ikke den kategori af borgere, vi blev lovet, og som TTA-uddannelsesforløbet gav os redskaber til at håndtere. De gode intentioner fra starten holder ikke helt,” siger hun.