Fysioterapi og mennesker med kroniske sygdomme
1,5 millioner danskere har i dag en kronisk<br/>sygdom, og i fremtiden kommer vi til at bruge<br/>70 til 80 procent af det offentlige sundhedsbudget på mennesker med diabetes, hjertekar-, muskelskelskeletsygdomme og andre<br/>kroniske lidelser.
Det lægger et voldsomt pres på sundhedsvæsenet. Dels for at sikre en ordentlig kvalitet i indsatsen, dels for at nedbringe udgifterne til behandling af mennesker med kroniske sygdomme.
Det er baggrunden for den kronikermodel og en række vejledninger og anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen de seneste år har udarbejdet. Og for at Folketinget sidste år afsatte 565 millioner kroner til at styrke indsatsen over for personer med kroniske sygdomme.
Mennesker med kroniske sygdomme er en central målgruppe for fysioterapeuter. De har et stort, vedvarende og ofte livslangt behov for fysioterapeutisk behandling, træning og rehabilitering. Derfor har hovedbestyrelsen på sit seneste møde besluttet sin egen strategi for fysioterapi til personer med kroniske sygdomme.
Strategien skal være rygraden i foreningens fremtidige sundheds- og fagpolitiske indsats på området.
Det er ikke nyt, at fysioterapeuter og fysioterapi spiller en vigtig rolle i forhold til mennesker med kroniske sygdomme. Eksempelvis på sygehusene, hvor fysioterapeuter udreder, diagnosticerer og tilrettelægger træningsforløb; i kommuner, hvor fysioterapeuter giver genoptræning og vedligeholdende træning; og i praksis, hvor fysioterapeuterne især møder de kronisk syge som patienter i den vederlagsfri ordning.
Men det er forholdsvis nyt, at der ligger en model, der skal sikre, at bestemte kvalitetskrav bliver opfyldt.
Derfor er det overordnede billede, at man er i gang med at rulle kronikermodellen ud i sundhedsvæsenet, og at alle parter er ved at finde sine ben i forhold til modellen.
I Danske Fysioterapeuters strategi for personer med kronisk sygdom er der opstillet 15 indsatsområder. Pladsen her tillader ikke, at jeg gennemgår dem alle. Derfor skal jeg henvise til fysio.dk, hvor man kan læse hele strategien. Men jeg vil godt tage fat i enkelte af punkterne. Der er brug for at få udarbejdet forløbsprogrammer for kroniske muskel- og skeletsygdomme og kliniske retningslinjer for den fysioterapeutiske indsats i forhold til forebyggelse, udredning, træning, behandling og patientuddannelse. Det er forudsætningerne for at sikre en bedre sundhedsfaglig indsats.
Der ligger en række nye job og funktioner for fysioterapeuter. Eksempelvis som forløbskoordinator, som første kontakt til og opfølger på indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme og som centrale personer på patientuddannelsen. Det er indsatser, som bør skrives ind i sundhedsaftalerne. Og så er det værd at huske på, at kernen i kronikermodellen er egenbehandling og patienternes mulighed for at mestre egen situation. Derfor er det vigtigt, at der defineres særlige kompetenceprofiler for de fysioterapeuter, der kommer til at arbejde med modellen, og at kommuner og regioner sikrer den rette efteruddannelse.
Det er baggrunden for den kronikermodel og en række vejledninger og anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen de seneste år har udarbejdet. Og for at Folketinget sidste år afsatte 565 millioner kroner til at styrke indsatsen over for personer med kroniske sygdomme.
Mennesker med kroniske sygdomme er en central målgruppe for fysioterapeuter. De har et stort, vedvarende og ofte livslangt behov for fysioterapeutisk behandling, træning og rehabilitering. Derfor har hovedbestyrelsen på sit seneste møde besluttet sin egen strategi for fysioterapi til personer med kroniske sygdomme.
Strategien skal være rygraden i foreningens fremtidige sundheds- og fagpolitiske indsats på området.
Det er ikke nyt, at fysioterapeuter og fysioterapi spiller en vigtig rolle i forhold til mennesker med kroniske sygdomme. Eksempelvis på sygehusene, hvor fysioterapeuter udreder, diagnosticerer og tilrettelægger træningsforløb; i kommuner, hvor fysioterapeuter giver genoptræning og vedligeholdende træning; og i praksis, hvor fysioterapeuterne især møder de kronisk syge som patienter i den vederlagsfri ordning.
Men det er forholdsvis nyt, at der ligger en model, der skal sikre, at bestemte kvalitetskrav bliver opfyldt.
Derfor er det overordnede billede, at man er i gang med at rulle kronikermodellen ud i sundhedsvæsenet, og at alle parter er ved at finde sine ben i forhold til modellen.
I Danske Fysioterapeuters strategi for personer med kronisk sygdom er der opstillet 15 indsatsområder. Pladsen her tillader ikke, at jeg gennemgår dem alle. Derfor skal jeg henvise til fysio.dk, hvor man kan læse hele strategien. Men jeg vil godt tage fat i enkelte af punkterne. Der er brug for at få udarbejdet forløbsprogrammer for kroniske muskel- og skeletsygdomme og kliniske retningslinjer for den fysioterapeutiske indsats i forhold til forebyggelse, udredning, træning, behandling og patientuddannelse. Det er forudsætningerne for at sikre en bedre sundhedsfaglig indsats.
Der ligger en række nye job og funktioner for fysioterapeuter. Eksempelvis som forløbskoordinator, som første kontakt til og opfølger på indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme og som centrale personer på patientuddannelsen. Det er indsatser, som bør skrives ind i sundhedsaftalerne. Og så er det værd at huske på, at kernen i kronikermodellen er egenbehandling og patienternes mulighed for at mestre egen situation. Derfor er det vigtigt, at der defineres særlige kompetenceprofiler for de fysioterapeuter, der kommer til at arbejde med modellen, og at kommuner og regioner sikrer den rette efteruddannelse.