Tilbud til patienter med KOL i kommune og privat praksis

Sundhedspersonale skal være bedre til at reagere på de første tegn på KOL, så der kan sættes tidligt ind med relevante forebyggende og rehabiliterende tiltag. Det skriver Miek Hornikx, forfatteren bag artiklen ”Sundhedspersonale bør screen for KOL”. Han anbefaler, at læger og andet sundhedspersonale reagerer på de første kliniske tegn som funktionsevnetab og nedsættelse af den fysiske aktivitet og foreslår, at sundhedspersonale i primærsektoren benytter spirometermåling til at screene relevante patienter, der har tidlige tegn på KOL.

Fysioterapeuten har talt med fysioterapeut, cand. scient. san. Henrik Hansen fra Forebyggelsescenter Østerbro og praktiserende fysioterapeut Annemarie Svenningsen fra Sundhedscentrets Fysioterapi og Træningscenter i Ebeltoft. De har begge erfaring med at teste, træne og vejlede patienter med KOL.

Det kommunale tilbud
Forebyggelsescenter Østerbro har et tilbud til patienter med moderat KOL, men Henrik Hansen mener efter læsning af Miek Hornikx’ artikel, at man i højere grad skal være opmærksom på de tidlige kliniske tegn hos nogle af de andre patientgrupper, der kommer i Sundhedscenteret, for eksempel patienter med diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Henrik Hansen er enig med Miek Hornikx i, at det er vigtigt at identificere mennesker med KOL tidligt i sygdomsforløbet, men er ikke sikker på, at anbefalingerne om rådgivning er nok til alle i denne patientgruppe.

”Når vi taler om KOL, er der mange livsstilsfaktorer, der spiller ind. Patienterne skal ændre vaner, og det er ikke let. Det er ikke nødvendigt at tilbyde et 12 ugers forløb, men det kunne være relevant for mennesker med mild KOL i en periode at følge et træningsforløb. Vi savner desværre evidens for, hvor meget det betyder med tidlig intervention med fysisk træning, men jeg føler mig overbevist om, at det har en positiv effekt”, siger Henrik Hansen.

Til patienter med moderat KOL har Forebyggelsescenter Østerbro har et tværfagligt tilbud. Patienterne tilbydes 12 ugers træning to gange om ugen, test af kondition og styrke, kost- og motionsvejledning. I forbindelse med træningen tages der forskellige emner op som: hverdagsmotion, gode og dårlige motionsvaner, teori om træningsintensitet ved styrke- og konditionstræning og udetræning. En motionsvejleder følger med patienten ud i det lokale miljø for at afprøve motionstilbud til efter forløbet er afsluttet.

Der skal trænes hårdere, end de fleste patienter tror er muligt. På Forebyggelsescenter Østerbro tages trapperne i brug som led i konditionstræningen.

”Det overordnede mål med tilbuddet er at forbedre patienternes handlekompetence, øge deres fysiske kapacitet og i sidste ende spare penge på sundhedsydelser ved at mindske behovet for hospitalsindlæggelser”, fortæller Henrik Hansen. Han har undersøgt effekten af et tilsvarende forløb for hjerte- og diabetespatienter seks måneder efter patienterne holdt op. Det viste sig, at 90 procent af patienterne stadig var fysisk aktive seks måneder efter, men at der var et dyk i deres fysiske kapacitet. ”Det kunne tyde på, at disse patienter har svært ved at træne intensivt nok på egen hånd. Noget lignende kunne man forestille sig for patienter med KOL”, siger Henrik Hansen. Forebyggelsescenteret tilbyder spirometermåling til alle patienter med KOL. I centeret er det primært sygeplejersken men også fysioterapeuterne, der tager sig af spirometermålingerne.

”Det er ikke raketvidenskab. Efter en kort oplæring i et lungeambulatorium eller på et kursus og pilotafprøvning kan fysioterapeuter sagtens varetage denne opgave. Det forudsætter bare, at de holder deres praksis ved lige regelmæssigt”, siger Henrik Hansen.

Forebyggelsescenteret har også en udgående funktion og tilbyder spirometri til for eksempel kommunens ansatte på plejehjem, plejecentre mv. Henrik Hansen understreger, at spirometermålingerne bruges som screeningsværktøj, og er der mistanke om KOL, henvises der til den praktiserende læge. Erfaringerne med spirometermålingerne er gode og de fleste, der bliver opdaget tidligt, er indstillede på at forebygge forværring.

I praksissektoren
Miek Hornikx anbefaler i sin artikel, at sundhedspersonale i primærsektoren får adgang til at screene mulige patienter med mild KOL på et tidligt tidspunkt. En del af disse patienter søger læge eller fysioterapeut af andre årsager, og her ville det være oplagt at screene dem, der er i risiko for at udvikle KOL, mener han.

Praktiserende fysioterapeut Annemarie Svenningsen fra ”Sundhedscentrets Fysioterapi og Træningscenter” i Ebeltoft” er enig: ”Vi oplever på klinikken, at de samme patienter kommer igen og igen med nakkesmerter. Og vi kan godt se, hvad det handler om og sender dem videre til lægen”, fortæller hun. Vedvarende bronkitis er en hård belastning for de accessoriske respirationsmuskler og nakkens led, der ofte bliver overanstrengt.

Annemarie Svenningsen mener, det er oplagt, at for eksempel praktiserende fysioterapeuter er med til at udføre den første spirometri-screening af patienterne, der efterfølgende sendes til udredning hos den praktiserende læge. ”Det handler om hurtigt at få givet patienterne nogle redskaber, så sygdommen ikke udvikler sig. Jo hurtigere, de kommer i gang, jo mere selvhjulpne kan de blive”.

Hjemmetræning er ikke nok
Og også til mild KOL er det vigtigt med et superviseret tilbud, i hvert fald i begyndelsen, mener Annemarie Svenningsen, der ikke tror, at patienterne kan træne med den rette intensitet, hvis de selv skal træne derhjemme.

”Fidusen er, at patienterne skal træne så hårdt, at det bliver ubehageligt for dem. Det kræver, at de træner et sted, hvor de er trygge, og hvor vi kan hjælpe dem med at træne med den rette intensitet. Når vi træner quadriceps, så træner vi så hårdt, at det bider i lårene”.

Det er til gengæld Annemarie Svenningsens erfaring, at har patienterne først været på hold, vil de fleste af dem kunne klare træningen efterfølgende med ingen eller minimal supervision.

”Sundhedscentrets Fysioterapi og Træningscenter” har i flere år tilbudt træning til patienter med KOL. Patienterne møder op to gange om ugen efter henvisning fra den praktiserende læge. Der er 6-8 patienter på holdet, der træner bevægelighed, kondition og styrke og får lungefysioterapi. På holdet er der både patienter med mild, moderat og svær KOL. Én patient bruger iltapparat. Erfaringerne med træningen er ifølge Annemarie Svenningsen gode, og mange af patienterne fortsætter efter en periode med at træne på egen hånd enten i klinikken eller andre steder.

Annemarie Svenningsen har udarbejdet et træningsskema - en slags logbog, hvor patienterne registrerer og følger med i træningsintensiteten og pulsen i kredsløbs- og styrketræningsmaskinerne. De lærer desuden, hvorfor det er vigtigt at overskride forpusthedsgrænsen under kredsløbstræningen og træne hårdt med quadriceps på trods af mælkesyren i benene.

”Ideen med træningen her er, at patienterne får hjælp til selvhjælp. Rent fysisk får et overskud og færre excerbationer. Vi kan se af vores opgørelser, at de også bliver indlagt færre gange, når de er kommet godt i gang med træningen”, siger Annemarie Svenningsen. Hun fortæller, at en af de patienter på holdet, der lider af svær KOL og får ilt, ikke har været indlagt, siden hun startede med genoptræningen. Tidligere var hun indlagt mindst tre gange om året.

Det betyder rigtig meget for denne gruppe patienter at træne i nærmiljøet, hvor de kan få et netværk, mener Annemarie Svenningsen. ”De første gange patienterne er på holdet, sniger de sig langs væggene. De føler sig meget alene med deres sygdom. Når de opdager, at der også er andre fra området, sker der noget med dem. Den sociale del af genoptræningen er uhyre vigtig”.

Ikke alle patienter har brug for et længere forløb. Nogle af de yngre patienter kommer på klinikken bare for at få rådgivning og fortsætter så med motionen på egen hånd. Flere af patienterne på KOL-holdet vælger efter at have trænet under supervision at fortsætte træningen på klinikken på egen hånd. De kommer alle på samme tid og gennemfører et kort træningsforløb og lungeøvelser i fællesskab. De kan desuden kontakte Annemarie Svenningsen, hvis de har behov for en snak med hende.