Det er os, der er eksperter i bevægeapparatet

Siden 2007 har man kunnet gå direkte til fysioterapeut, hvis man betaler det hele selv. En af de fysioterapeuter, der har behandlet på den måde i mange år, er Josef Andersen. Han mener, det er helt oplagt, at flere patienter først bliver set af en fysioterapeut.

”Først og fremmest har vi uddannelsen og erfaringen i at se på patientens bevægeapparat. Det er os, der er eksperter i lidelser i bevægeapparatet,” siger Josef Andersen, der ud over at være fysioterapeut har en mastergrad i idræt og muskuloskeletal fysioterapi fra Melbourne University og University of South Australia.

Han oplever, at han ofte har bedre mulighed for at opdage alvorlig sygdom end lægen, når patienten kommer ind til en førstebehandling. Det skyldes blandt andet, at der er bedre tid.

”Ud af de 45 minutter, førstebehandlingen tager, vil en fysioterapeut typisk bruge 30 minutter på den subjektive undersøgelse og tale med patienten om historikken, bekymringer og mål og herigennem afdække mulige årsager til deres gener. Det giver os langt bedre mulighed for at fange tegn på, at der kan være noget alvorligt,” siger Josef Andersen.

Gode til at screene

Han har behandlet tusindvis af patienter og også sendt en del videre til praktiserende læger. Han giver ikke meget for lægernes advarsel om, at det kan være farligt for patienterne at se en fysioterapeut først i stedet for en læge.

”Vi er godt uddannet til at screene for alvorlig patologi. Jeg har aldrig haft et patientforløb, hvor jeg senere har fortrudt, at jeg ikke henviste. De gange, jeg har taget fejl, så har det været ved at overhenvise – og hellere det, end at henvise for lidt,” siger Josef Andersen.

Omvendt har han oplevet at henvise patienter til lægen, uden at hans mistanke om kritisk sygdom blev taget alvorligt. Det betød blandt andet, at en patient med cancer, i stedet for at blive undersøgt for det, blev sendt videre til en kiropraktor, som stolede på lægens vurdering om videre behandling. De tog fejl.

Der er også andre situationer, hvor fysioterapeuter kan opdage ting, som lægerne har overset, påpeger Josef Andersen. Et eksempel på det var en dreng i 11-12-års alderen, der havde lidt af voldsom hovedpine i længere tid – nærmest vedvarende.

”Jeg fik med det samme mistanke om, at det ikke havde noget med det muskuloskeletale system som sådan at gøre – og foreslog, at det kunne være cerebrospinal trykændring. Han blev undersøgt på Rigshospitalet og fik et langt, men nødvendigt behandlingsforløb der,” siger Josef Andersen.

Overtage konsultationer

Ud over at behandle folk uden henvisning er det også på tale, at fysioterapeuter skal overtage konsultationer fra de praktiserende læger, når det handler om muskel- og ledsygdomme. Det er en god ide, mener Josef Andersen.

”Jeg tror, vi kan aflaste gevaldigt meget. Der vil blive endnu mere pres på lægerne i fremtiden, så vi skal ind og overtage det muskuloskeletale område. Vi kan stille de samme spørgsmål som lægerne, men vi kan også observere muskuloskeletale forhold – og vi kan genkende bevægelsesmønstre,” siger han og fortsætter:

”Man skal selvfølgelig overveje, om det er en god idé, at det er nyuddannede, der får sådan en opgave, men enhver fysioterapeut i førsteårspraktik ved, at hvis du er i tvivl, så skal du spørge en kollega - og hvis de også er i tvivl, så henvis til lægen.”

Han peger også på, at det er blevet meget lettere at tilgå de kliniske retningslinjer, fordi de er tilgængelige hos Danske Fysioterapeuter, og der også er kommet bedre adgang til udenlandske retningslinjer.

Patienterne rykker sig

Josef Andersen oplever også, at patienterne har flyttet sig.

”De slår selv op på nettet og er mere mistænksomme. Ved alvorlig sygdom er der jo ofte klare tegn, som søvnløshed, vægttab og nedsat appetit, depression – altså symptomer, der ikke hænger sammen med bevægeapparatet, og så går man jo ikke til fysioterapeut,” siger han.

Hos andre patienter udvikler kritisk sygdom sig gradvist, og de kan oftere ende hos fysioterapeuten. Det kan for eksempel være en patient, der kommer ind med ondt i ryggen. Det startede for tre-fire måneder siden, men er kommet snigende - patienten er ikke faldet eller har skarpe smerter.

”Hvis du så undersøger deres bevægelser uden at finde bevægelsesbegrænsninger, og de ikke reagerer på fysioterapeutisk behandling, så skal sådan en patient selvfølgelig videre til lægen,” siger Josef Andersen.

Det kan også være patienter med nakkesmerter. Hos langt de fleste er det kropsligt relateret, men nogle gange har det medicinske årsager.

”En blodprop i nakken kan vise sig som hold i nakken. Men det er kun noget, jeg har oplevet et par gange i min karriere – og patienterne har som regel meget stærke smerter og kan mærke, at det er alvorligt,” siger Josef Andersen.

Selvom han mener, at fysioterapeuter er klar til opgaven, mener han også, at de kan blive endnu bedre.

”Jeg er bestemt ikke i tvivl om, at vi er klædt på til opgaven. Men jeg siger ikke, at det ikke kan blive endnu bedre – for eksempel ved at sætte endnu mere fokus på differentialdiagnostik,” siger han og fortsætter:

”Fysioterapeuter er flittige til at videreuddanne sig hele tiden. Det giver os en stor fordel i forhold til nye opgaver.”

Direkte adgang i 40 år

Mens Danmark nu lader til at være på vej mod direkte adgang, så er det allerede indført i en lang række andre lande. Josef Andersen har tidligere arbejdet i Australien, hvor der har været direkte adgang i 40 år.

”Det betyder, at folk ved, at hvis de har ondt i knæ, ryg, nakke eller albue, så henvender man sig til en fysioterapeut. Hvis de har ondt i maven, bliver sløve eller pludselig får voldsom hovedpine, så går de til lægen,” siger han og fortsætter:

”Der kommer en kulturændring omkring det. Ligesom man i Danmark går til tandlægen med nogle ting og til læge med andre.” Det vil også få stor betydning for forholdet mellem fysioterapeuter og praktiserende læger, hvis der bliver direkte adgang, mener Josef Andersen.

”Lægerne i Australien bruger i langt højere grad fysioterapeuter som samarbejdspartnere, man fagligt kan sparre om patienter med. Det giver en anden respekt for faget, når der er direkte adgang.”