En svær dobbeltrolle

Faglige selskaber, tak. Sådan lyder ønsket fra Danske Fysioterapeuter. Derfor besluttede foreningens hovedbestyrelse sidste år at starte en proces sammen med foreningens 18 faggrupper og fagfora, der i løbet af en årrække meget gerne skal resultere i, at der etableres en række faglige selskaber.

Kort fortalt skal de faglige selskaber sikre, at fysioterapi bliver evidensbaseret og at kendskabet til fysioterapi som en specialiseret og forskningsbaseret ydelse bliver udbredt. Faglige selskaber skal blandt andet samarbejde med sundhedsmyndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, sygehuse, kommuner, patientorganisationer og andre faglige sammenslutninger og selskaber, og opgaverne er at samle, bearbejde og formidle faglig viden.

Det vil være de faglige selskaber, der har opgaven at bidrage til at udvikle den kliniske praksis med udgangspunkt i dansk og international forskning. Det vil også være selskabernes opgave at bringe forskere og praktikere sammen for at diskutere kliniske problemstillinger, og eksempelvis udvikle kliniske retningslinjer. Og ikke mindst vil selskaberne få hovedansvaret for at formidle faglig viden, eksempelvis på forskningsbaserede hjemmesider, ved at udarbejde vejledninger, holde inspirationsmøder m.v.

Nogenlunde sådan lyder visionerne for fremtidens faglige selskaber.

En omfattende proces
Det er en omfattende proces at skulle transformere 18 faggrupper og fagfora til faglige selskaber. Der er stor forskel på, hvor mange medlemmer og ressourcer de enkelte faggrupper og fagfora råder over, eksempelvis har Faggruppen for Palliativ Fysioterapi 34 medlemmer, mens Fagforum for Idrætsfysioterapi har registreret 1247 medlemmer. Og der er store forskelle på, hvilke aktiviteter de forskellige faggrupper og fagfora tilbyder medlemmerne og på, hvilke opgaver de varetager. Mens de største fagfora har kontakt til forskningsmiljøer, driver omfattende kursusvirksomhed og arbejder målrettet med evidensbasering af klinisk praksis, rækker ressourcerne i de små faggrupper ofte kun til at holde få møder i løbet af et år.

Hovedbestyrelsen tog på sit seneste møde den første drøftelse af, hvordan processen med at forvandle fagfora og faggrupper til faglige selskaber kan finde sted, og hvilke udfordringer foreningen står over for de næste mange år.

Ikke alene skal der tages stilling til, hvordan organiseringen af de faglige selskaber bør være, og hvordan processen kan ske i tæt samarbejde med fagfora og faggrupper, men også hvilken rolle Danske Fysioterapeuter skal spille såvel på kort som på lidt længere sigt. Vurderingen i hovedbestyrelsen er, at det er nødvendigt at Danske Fysioterapeuter påtager sig en koordinerende rolle, hvis visionen om at etablere de faglige selskaber skal føres ud i livet.

Hos læger og sygeplejersker, hvor der i mange år har eksisteret videnskabelige og /eller faglige selskaber, er den koordinerende opgave lagt i hænderne på henholdsvis Dansk Medicinsk Selskab og Dansk Sygeplejeselskab. Så endnu et spørgsmål er, om der bør etableres en sådan paraplyorganisation for de kommende faglige selskaber i fysioterapi? Og hvis eller når en sådan paraplyorganisation ser dagens lys, hvilke forpligtelser og opgaver Danske Fysioterapeuter fremover skal have i forhold til de faglige selskaber?

Fagforening versus fagligt selskab
Spørger man Sundhedsstyrelsen er svaret klart. Det er fint, hvis Danske Fysioterapeuter kan hjælpe de faglige selskaber i gang. Men hvis de faglige selskaber skal spille en troværdig og fremtrædende rolle i forhold til udviklingen af fysioterapifaget, skal de være uafhængige af Danske Fysioterapeuter.

Eller sagt på en anden måde: Faglige og videnskabelige selskaber har til opgave at varetage de faglige interesser, mens en fagforening er sat på jorden for at varetage medlemmernes fagpolitiske interesser. Hvis de kommende faglige selskaber skal kunne bistå sundhedsmyndighederne med upartisk og uvildig rådgivning, må der ikke kunne sås tvivl om, at rådgivningen bygger på den nyeste faglige viden og ikke i virkeligheden har til hensigt at fremme fysioterapeuters fagpolitiske interesser.

Dermed også sagt, at faglige selskaber skal have egne bestyrelser, sekretariater, økonomi og være uafhængige af fagforeninger. Det er helt naturligt, at der er et tæt samarbejde mellem de faglige selskaber og fagforeningen, men de faglige selskaber må ikke være ”i lommen” på en fagforening, er budskabet fra Sundhedsstyrelsen.

Danske Fysioterapeuter skal finde ud af, hvordan den udfordring skal håndteres. For selv om faggrupper og fagfora i dag har egne bestyrelser, vedtægter og økonomi, er båndene til Danske Fysioterapeuter tætte. Eksempelvis skal man i dag være medlem af foreningen for at kunne deltage i arbejdet i fagfora og faggrupper. Og på mange områder er det i dag Danske Fysioterapeuter, der varetager opgaver med at sikre de faglige interesser. Så på den led kan man sige, at foreningen spiller en dobbeltrolle.

Den vanskelige platform
”Jeg må erkende, at det i stigende grad bliver vanskeligere at tale på baggrund af en fagforeningsmæssig platform i forhold til opgaven med at sikre den rette faglige udvikling,” sagde formand for Danske Fysioterapeuter, Johnny Kuhr på hovedbestyrelsens møde. Han påpegede samtidig, at dette præcis var en af årsagerne til, at hovedbestyrelsen havde besluttet at sætte processen med etablering af faglige selskaber i gang.

”Spørgsmålet er så, hvad det betyder i forhold til den rolle, som Danske Fysioterapeuter fremover skal spille. Hvor mange af de faglige opgaver, som foreningen i dag varetager, skal overlades til de faglige selskaber, og hvordan skal samspillet være? Skal vi eksempelvis bo på samme adresse, som det er tilfældet med Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab? ” lød spørgsmålet fra Johnny Kuhr.

Hovedbestyrelsesmedlem Esther Skovhus Jensen slog til lyd for, at der hurtigst muligt blev opstillet forskellige udviklingsscenarier, som hovedbestyrelsen kun diskutere og tage stilling ud fra. ”Meget gerne så vi inden sommerferien tager principiel stilling til, hvilken proces og model vi arbejder efter”.

Regionsformand Tina Frank pegede på, at der formentlig vil gå nogle år, før der skal tages stilling til, om der er opgaver, som skal overføres fra Danske Fysioterapeuter til de faglige selskaber. ”Jeg mener ikke det er spørgsmål om, vi vil være en stærk fagforening, eller om vi kan skabe faglige resultater. Vi har som fagforening nogle klare faglige interesser, og jeg synes det lyder lidt naivt når Sundhedsstyrelsen beder om så rent et snit”.

De politiske bånd
Næstformand Solvejg Pedersen sagde, at det var nødvendigt også at få kigget på de politiske bånd mellem Danske Fysioterapeuter og faggrupper og fagfora, mens regionsformand Brian Errebo-Jensen vurderede, at der ville være opbakning blandt medlemmerne til at få strategien og opgavefordelingen mellem foreningen og de faglige selskaber på plads ”uden at det vil medføre en massiv medlemsflugt”.

”Vi bliver nødt til at gå den vej,” sagde regionsformand Lise Hansen, men advarede samtidig om ikke at presse noget ned over hovedet på faggrupper og fagfora. Samme budskab lød fra hovedbestyrelsesmedlem Vibeke Bechtold, der pegede på, ”at det allerede spirer og gror i faggrupper og fagfora, og at vi skal passe på ikke at kvæle denne spiren ved at trække en halvfærdig organisationsplan ned over dem”.

Hovedbestyrelsen besluttede at næste diskussion om de faglige selskaber skal finde sted i løbet af foråret.