Forslag til øvelsesprogram for skleroseramte

Træk til bryst er en klassisk overkropsøvelse, der primært belaster skulderleddets adduktorer og ekstensorer m. (latissimus dorsi, m. teres major, deltoideus bageste del) og albuefleksorerne (m. biceps brachii, m. brachialis, m. brachioradialis) og skulderbladets adduktorer (m. rhombeideus, m. trapezius). Øvelsen er ikke velegnet, hvis der er store styrkeforskelle mellem højre og venstre side.
 

Benpres er en klassisk øvelse for især knæekstensorerne samt hofteekstensorer og adduktorer. Maskinen findes i flere varianter, hvor den her viste er meget nem at komme ind og ud af. Øvelsen kan evt. udføres unilateralt ved store styrkeforskelle mellem benene.
 

Hase-curl er en øvelser for især knæfleksorerne. Nogle sklerosepatienter kan have problemer med denne øvelse pga. opblussende spasticitet. Vedvarende styrketræning plejer dog at kunne dæmpe spasticiteten betydeligt. Øvelsen kan evt. udføres unilateralt ved store styrkeforskelle mellem benene.

Knæekstension er en relativt isoleret quadriceps-øvelse. Øvelsen er meget ”sikker” og en god startøvelse. Til gengæld går koordinationen med andre muskelgrupper delvis tabt pga. af den øgede kontrol og at en enkelt muskelgruppe isoleres. Øvelsen kan evt. udføres unilateralt ved store styrkeforskelle mellem benene.

Stående ”cable row” belaster primært den laterale del af m. deltoideus. Øvelsen er nem at gå til, men er mindre velegnet, hvis der er store styrkeforskelle mellem højre og venstre side. I det tilfælde kan øvelsen ”front raise” (løft af håndvægt i strakt arm) benyttes.

Rowing er en øvelser for skulderleddets adduktorer og ekstensorer, albuefleksorerne og den dybe rygmuskulatur og skulderbladsadduktorerne. Øvelsen er mindre velegnet, hvis der er store styrkeforskelle mellem højre og venstre side.

Bænkpres er en klassisk styrketræningsøvelse, som primært belaster albueekstensorer (triceps brachii) og skulderfleksorer (pectoralis major og deltoideus forreste del) samt sekundært m. serratus anterior. I dette eksempel gennemføres øvelsen i smith-stativ, der sænker de tekniske krav betydeligt. Øvelsen er mindre velegnet, hvis der er store styrkeforskelle mellem højre og venstre side.

Hoftefleksion er primært rettet mod m. illiopsoas. Træningsmaskinen ses ikke så ofte, hvilket er ærgerligt, da mange patienter med MS er meget svage i netop hoftefleksorerne. Øvelsen udføres unilateralt.