Er suppleringsuddannelse nødvendig?

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand. scient. san.), som udbydes på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, er en af de mest populære videreuddannelsesmuligheder blandt fysioterapeuter. I skrivende stund er der uddannet 79 sundhedsfaglige kandidater med fysioterapifaglig baggrund. Det på trods af at fysioterapeuter skal gennem en suppleringsuddannelse på et halvt år, som ikke er SU-berettiget, og som den studerende skal betale af egen lomme, inden de kan starte på selve kandidatuddannelsen.

Ikke entydig konklusion
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har netop offentliggjort en evaluering af behovet for suppleringsforløbet til den sundhedsfagluige kandidatuddannelse, og rapportens konklusion er ikke entydig. Således konkluderer rapporten, at der i en årrække vil være et behov for suppleringsforløbet, men i takt med at de nye studieordninger fra 2008 på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser bliver fuldt implementeret, kan behovet ændre sig, og det vil derfor være nødvendigt at revurdere behovet på et senere tidspunkt. Den netop offentliggjorte evaluering er foretaget på baggrund af de studerende, der var optaget på kandidatuddannelsen i perioden 2006-2008. Heraf havde hele 66 procent en uddannelsesbaggrund i den tidligere studieordning, mens 31 procent havde en sundhedsfaglig professionsbachelor, og 3 procent en universitær bachelor.

Det er op til universiteterne selv at bestemme, hvorvidt en given (professions-)bacheloruddannelse skal give direkte adgang til en kandidatuddannelse, eller om der er brug for forudgående supplering. Denne selvbestemmelsesret har alle tre universiteter benyttet sig af i forbindelse med den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, og de har vurderet, at sundhedsfaglige professionsbachelorer over én kam, herunder fysioterapeuter, skal gennem et halvt års suppleringsforløb, inden de kan starte på kandidatuddannelsen.

Studieleder for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet, professor Svend Sabroe, forklarer det med, at de studerende fra professionshøjskolerne ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til at blive optaget direkte på kandidatuddannelsen. Han mener derfor, det er nødvendigt med det halve års suppleringsuddannelse, for at de sundhedsfaglige kandidater ikke bliver b-kandidater men ligeværdige aktører i forhold til læger, psykologer m.fl. i sundhedssystemet. Svend Sabroe påpeger yderligere, at suppleringsuddannelsen er blevet halveret fra oprindeligt 1 års varighed til et halvt år, hvilket i forvejen har øget belastningen for de studerende på selve kandidatuddannelsen. At droppe det nuværende halve års forudgående suppleringsforløb er efter hans vurdering derfor urealistisk.

For så vidt angår den kommende kandidatuddannelse i fysioterapi på Syddansk Universitet, skal de studerende gennemgå op til et halvt års suppleringsuddannelse, inden de kan begynde på kandidatuddannelsen. Suppleringsuddannelsen vil være målrettet kandidatuddannelsen i fysioterapi og det tilstræbes, den vil blive tilrettelagt med stor fleksibilitet for de studerende, siger lektor Hans Lund, Syddansk Universitet, der er tovholder på projektet. Han forklarer beslutningen med, at rapporten fra EVA understøtter, at der for nærværende stadig er et behov for, at professionsbachelorerne gennemgår en suppleringsuddannelse. I tråd med rapporten vil universitetet løbende vurdere, om behovet for supplering fortsat er til stede.

Vil helst undgå suppleringsforløb
I debatten i forbindelse med udstedelsen af den seneste bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i 2005 blev det bl.a. fremført af Sundhedskartellet, at suppleringsuddannelsen var i modstrid med såvel Lov om mellemlange videregående uddannelser fra 2000, vedtaget af et enigt folketing, som Universitetsloven fra 2003. Derudover blev der argumenteret for, at bekendtgørelsen heller ikke var i overensstemmelse med principperne i Bologna-deklarationen, der har som væsentlig målsætning at fjerne mobilitetshindringer for videreuddannelse. Den danske regering tilsluttede sig Bologna-deklarationen tilbage i 1999, og er fortsat forpligtet til at arbejde for deklarationens målsætninger.

Tidligere videnskabsminister Helge Sander har da også givet udtryk for, at målet er, at der udvikles kandidatuddannelser, hvor der er direkte adgang i forlængelse af bacheloruddannelsen, ikke kun for universitetsbachelorer, men også professionsbachelorer. I et åbent samråd i Folketingets Videnskabsudvalg den 25. marts 2009 gjorde han det bl.a. klart, at forudgående suppleringsforløb skal være en undtagelse, da det er studietidsforlængende, og at målet er at få udviklet kandidatuddannelser, hvor der er direkte adgang i forlængelse af bacheloruddannelsen. Særligt kandidatuddannelser der bygger videre på en eller flere professionsbacheloruddannelser må tage højde for disse uddannelsers særkende. Helge Sander slog dog fast på samrådet, at brugerbetalingen og den manglende SU- berettigelse på suppleringsforløb vil regeringen ikke umiddelbart lave om på, da suppleringsforløb som nævnt bør være en undtagelse, og at man derfor ikke vil skabe incitamenter til at forlænge studietiden ved at afskaffe betaling for supplering.

Direkte adgang i Aalborg
På Aalborg Universitet lader det til, at man har lyttet til den tidligere videnskabsministers anbefalinger om direkte adgang. Her udbyder man i hvert fald på andet år kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi med direkte adgang for sundhedsfaglige professionsbachelorer. På det hold der startede på uddannelsen i sommer har 5 ud af 9 studerende en fysioterapifaglig baggrund.

Studieleder for uddannelsen, Pia Elberg, forklarer at man på Aalborg Universitet først og fremmest tager Bologna-deklarationen alvorligt, som bl.a. foreskriver mest mulig uddannelsesmobilitet. Klinisk videnskab og teknologi er målrettet til de sundhedsfaglige professionsbachelorer, og derfor har man også designet indholdet af uddannelsen til det.

Forudgående supplering er en barriere
Formand for Danske Fysioterapeuter, Johnny Kuhr, har ved flere lejligheder givet udtryk for, at han ser det som en væsentlig barriere, at fysioterapeuter skal prækvalificere sig til videreuddannelse på universitetet gennem en suppleringsuddannelse på et halvt år, som ikke er SU-berettiget, og som man oven i købet skal betale af egen lomme. Det medfører at fysioterapeuter bremses i at levere den forskning og evidensbasering af ydelserne, som samfundet efterspørger, mener han. Ifølge Johnny Kuhr er der i stedet er brug for en langt mere fleksibel ordning, hvor der tages udgangspunkt i en vurdering af behovet for supplering set i forhold til den enkelte uddannelse, og at en eventuel supplering inden for rammerne af selve kandidatuddannelsen som i Aalborg. Derfor arbejder Danske Fysioterapeuter målrettet mod at få tilrettelagt uddannelse i fysioterapi som et sammenhængende forløb fra bachelor til ph.d.