Teknologi er andet end robotter

Den toårige kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) på Aalborg Universitet startede i efteråret 2008. Uddannelsen henvender sig primært til studerende, der har afsluttet en sundhedsfaglig professionsuddannelse. Syv studerende søgte ind ved første optag og ni ved andet optag i efteråret 2009.

En enkelt fra hold 2 er faldet fra, mens de resterende, fysioterapeuterne Svend Lyhne og Rikke Beckermann, tre andre fysioterapeuter, en bioanalytiker, en sygeplejerske og en jordemoder nu er i gang med andet semesters projektet.

At der er overvægt af fysioterapeuter på uddannelsen er ikke tilfældigt. Fire af dem kommer mere eller mindre direkte fra professionsuddannelsen og valgte at læse videre inspireret af fysioterapeut og lektor Uffe Læssøe, der underviser på fysioterapeutuddannelsen på University College Nordjylland i Aalborg. Han har gennemført en ph.d.-uddannelse på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet og er tilknyttet universitetet som forsker.

Kriterier for valg af uddannelse
Fysioterapeut Svend Lyhne vidste allerede under sin første praktiktid som fysioterapeutstuderende, at det ikke var en traditionel fysioterapeut, han skulle være. Det var teorien, der fangede ham og ikke så meget patienterne; alligevel valgte han at fuldføre uddannelsen og bruge den som afsæt til en videreuddannelse på kandidatniveau.

”Uffe Læssøe fortalte lidt om den nye kandidatuddannelse og de muligheder, der var for at supplere den sundhedsfaglige viden med teknologi. Den passede perfekt på det, jeg ville”, siger Svend Lyhne. Han arbejdede et halvt år som fysioterapeut, inden han kunne starte på KVT.

Rikke Beckermann har derimod flere års erfaring som fysioterapeut både på klinik, to forskellige rygcentre og som underviser på University College Nordjylland. At hun valgte en videreuddannelse var ikke så meget for at komme væk fra patienterne, men hun havde brug for flere udfordringer på det teoretiske område. Hun stiftede tidligt i sin karriere bekendtskab med forskning via sit arbejde på Rygambulatoriet i Ringe og blev senere i forbindelse med sit arbejde på University College motiveret til at videreuddanne sig. Hun vaklede mellem at tage en master eller en kandidatuddannelse, men valgte det sidste, da det primært var forskning, hun havde lyst til at fordybe sig i og for ikke at afskære sig selv fra at fortsætte med en ph.d.uddannelse.

Rikke Beckermann er med sine 36 år en af de ældste på holdet, mens Svend Lyhne sammen med de tre andre fysioterapeuter er midt i tyverne. Selvom Rikke har været vant til fast indtjening og en hverdag med to små børn, har det ikke været svært for hende at blive studerende igen.

”Det fungerer for mig, at uddannelsen er som at være på arbejde. Jeg er her til klokken halv fire, og så læser jeg derhjemme, når børnene er lagt i seng. Man er jo fleksibel som studerende, og det er ret beset en fordel, når man har mindre børn”, siger Rikke Beckermann. Økonomien har hverken været et problem for hende eller for Svend Lyhne, der begge klarer sig uden at tage SU-lån og job ved siden af.

Nogle af de andre studerende har valgt at have lidt arbejde ved siden af, og her har fysioterapeuterne ifølge Svend Lyhne den fordel, at det er muligt at supplere med lidt klinikarbejde.

Et fagligt spændende miljø
Kandidatuddannelsen KVT er en del af et spændende forskermiljø på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, og det er dette miljø, som på mange måder fik Svend Lyhne og Rikke Beckermann til at søge uddannelsen, fortæller de.

Til instituttet er knyttet en række uddannelser som ud over KVT blandt andre også omfatter civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi, masteruddannelsen i Sundhedsinformatik samt bachelor- og kandidatuddannelser i Idræt. Center for Sansemotorisk Interaktion (SMI) er en del af instituttet med en række forskere som professorerne Thomas Graven-Nielsen og Lars Arendt-Nielsen, fysioterapeut, ph.d. Deborah Falla, fysioterapeut, og ph.d., lektor Uffe Læssøe ansat. Forskningen på SMI koncentrerer sig om to hovedområder: smerte- og motorsystemer og motorkontrol og neurorehabilitering.

Forskningen foregår på en lang række laboratorier, hvor det at udvikle nyt udstyr er en vigtig del af forskningsprocessen. Over halvdelen af alle publicerede forskningsprojekter på stedet er ifølge professor Thomas Graven-Nielsen udviklet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Instituttet prioriterer at føre forskningen ud til klinisk praksis, og de kliniske forsøg foregår derfor uden for universitetet. Ifølge Thomas Graven-Nielsen har man på instituttet gode erfaringer med at samarbejde med fysioterapeuter. Ikke nok med at der er flere fysioterapeuter, der forsker på stedet, men man har også etableret et samarbejde med University College med lektor Uffe Læssøe som mellemmand.

De studerende på KVT bliver en del af dette dynamiske og tværfaglige miljø, hvor de har mulighed for at trække på vejledere, koble sig på eksisterende forskning og bruge laboratoriefaciliteterne.

Faget lægges på hylden
Studieformen på Aalborg Universitet er præget af problembaseret læring og projektarbejde, og der stilles derfor krav til, at de studerende samarbejder på kryds og tværs. Det er ifølge Rikke Beckermann tydeligt, at der er forskellige kompetencer blandt de studerende på Klinisk Videnskab og Teknologi.

”Vi blev ved studiestart opfordret til at lægge fagligheden af os. For det var ikke meningen, vi skulle nørde i en fysioterapeutisk problemstilling, men lære et bredt forskningsfelt at kende”, siger Rikke Beckermann. Hun mener forskelligheden blandt de studerende i lige så høj grad skyldes deres forskellige personligheder, som at de har forskellige uddannelsesmæssige baggrund.

”Den forskellige faglige baggrund har den store fordel, at man kan bidrage med forskellige kompetencer i forbindelse med det tværfaglige projektarbejde”, siger Svend Lyhne.

En uddannelse, der hedder noget med videnskab og teknologi kunne umiddelbart virke skræmmende, men der er ingen grund til at lade sig afskrække mener Rikke Beckermann. ”Jeg har talt med flere, der giver udtryk for at det lyder svært. De fleste forventer, at der med teknologi primært tænkes på robotter og hardcore ingeniørvidenskab, men der er mange andre store udfordringer inden for teknologien, som er tættere på vores hverdag som for eksempel implementering af nye sundhedsteknologier og MTV”, forklarer Rikke Beckermann.

Man er også på uddannelsen i stigende grad opmærksom på, at undervisningen i sundhedsteknologi skal tage højde for, at der er mange kvinder inden for sundhedsfagene.

”På andet semester er der lige mange mænd og kvinder, og det er et godt mix. Som mennesker har vi en kønnet tilgang til teknologi, som vi på denne måde får frem på uddannelsen”, siger Pia Elberg.

Teknologidelen udfordrer
At kandidatuddannelsen stiller krav til de studerendes arbejdsindsats kan ifølge Svend Lyhne særligt mærkes, når der er afleveringsfrist på de store projektopgaver. ”Ellers synes jeg, jeg var i ”form” fra min professionsbacheloruddannelse”, siger han og tilføjer, at han har følt sig godt rustet på det videnskabsteoretiske område og har flere gange lige frem oplevet at få repeteret den viden, han fik på fysioterapeutuddannelsen.

Studiet er bygget op, så de studerende skal være på universitetet en stor del af tiden, og det er studerende, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse, vant til.

De er begge enige om, at der er kurser og fag, der er sværere end andre. Den største udfordring oplever de og deres medstuderende, når de introduceres for ny teknologi i laboratorierne, og her er det ifølge Svend Lyhne vigtigt, at underviserne er gode til at ramme det rigtige niveau. Og netop den praktiske teknologidel, hvor de studerende skal lære at registrere og behandle data fra biologiske signaler (EMG, EKG, EEG, skanning, pulsmåling etc.), har studieleder, civilingeniør Pia Elberg været ekstra opmærksom på. ”På det første hold på uddannelsen var der en vis modstand mod at arbejde praktisk med teknologien. Det har vi forsøgt at tage højde for i tilrettelæggelsen af den praktiske del med det nye hold. De fleste på dette hold synes, det er vildt hårdt men spændende at afprøve teknologien, også fordi de kan bruge denne viden, når de skal forstå forsøgene i de videnskabelige artikler, de læser”, fortæller Pia Elberg.

Hun har været overrasket over, at de fleste på KVT-studiet har haft meget lidt undervisning i den brede teknologiforståelse i forbindelse med deres professionsuddannelse.

Ektroniske patientjournaler, kliniske vejledninger, øvelsesvejledninger er også teknologi, som bruges af sundhedspersonalet på sygehusene, og som derfor ifølge Pia Elberg burde være genstand for større opmærksomhed.

Suppleringsuddannelse er ikke nødvendig
I modsætning til for eksempel cand. scient. san-uddannelsen er det ikke nødvendigt med en suppleringsuddannelse for at blive optaget på kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi. Det var den tidligere prodekan, læge Egon Toft, der tilbage i 2008 tog initiativ til uddannelsen Klinisk Videnskab og Teknologi, og han mente ifølge Pia Elberg, at suppleringsuddannelsen var en unødig barriere for dem med mellemlange videregående uddannelser.

Pia Elberg har ikke fornemmet, at der har været problemer med de studerendes forudsætninger på studiet. De, der søger ind, er egnede til at studere, og på professionsuddannelsen har de studerende stiftet bekendtskab med videnskabsteori og -metode. ”Men de skal vænne sig til selvstudier og til, at de ikke kun skal have læst videnskabsteorien, men at de også skal kunne anvende den i praksis”, siger Pia Elberg.

Hverken Svend Lyhne eller Rikke Beckermann har savnet det videnskabelige fundament, som en eventuel suppleringsuddannelse ville kunne give dem, og når pensummet har været svært, har de haft glæde af studieformen og projektgruppen.

Fremtidsperspektiver
På nuværende tidspunkt er Svend Lyhne og Rikke Beckermann i gang med et projekt, hvor de skal måle respons på nociceptive stimuli. Med et cuff-algometer, der mest af alt ligner en klodset blodtryksmanchet, skal de finde ud af, om de kan udvikle en metode til at vurdere den centrale sensibilisering af nervesystemet.

”Udgangspunktet er, at der findes en prototype på et cuff-algometer til induktion af nociceptive stimuli, der sammen med en VAS-skala kan bruges til at vurdere smerteintensitet og underliggende smertemekanismer. Den praktiske anvendelse af algometeret er endnu ikke standardiseret, og i den sammenhæng skal vi udarbejde en protokol og komme med bud på krav til funktionaliteten”, siger Rikke Beckermann. Hun skal sammen med Svend Lyhne arbejde på dette projekt hele semesteret med professor Thomas Graven-Nielsen som vejleder.

De to studerende har allerede overvejet, hvad der skal være fokus på i det kommende semester. Rikke Beckermann har en plan om at fordybe sig i implementering eller organisering, mens Svend Lyhne måske vil fortsætte med smerte eller et emne omkring sundhedsinformatik.

Men hvor havner en fysioterapeut med en cand. scient. i klinisk videnskab og teknologi? Indtil videre er der ingen erfaringer med det, men hverken studieleder Pia Elberg, Rikke Beckermann eller Svend Lyhne er bekymrede.

”Med den bølge af velfærdsteknologier, der skyller ind over landet, er der et kæmpebehov for nogen som os. Der er mange dygtige ”Ole opfindere” (ingeniører; red.), som vi kan hjælpe med at vurdere, om nye teknologier er anvendelige i klinisk praksis”, siger Rikke Beckermann. Også Svend Lyhne ser den nye uddannelse som en mulighed for at bygge bro mellem fag og fagområder inden for sundhedsteknologi.

”Nu kan jeg udnytte viden fra to forskellige verdener og det vil give mig en helt anden styrke end tidligere til at arbejde med udvikling og implementering af sundhedsteknologier”, siger Rikke Beckermann.

Svend Lyhne kommer ikke til at arbejde som traditionel fysioterapeut, men han vil med kandidatuddannelsen have en basis for at fungere som bindeled mellem den teknologiske og sundhedsfaglige verden. Han kunne også godt se sig selv i privat firma som udvikler af nye sundhedsteknologier.

Hverken Svend Lyhne eller Rikke Beckermann er ikke afvisende over for eventuelt at starte med en ph.d.-uddannelse, hvis der viser sig et spændende projekt.

”KVT-uddannelsen har to ben – en forskningsdel og en brobygningsdel, og jobmulighederne findes begge steder”, understreger Pia Elberg. Hun kan forestille sig, at de kommende kandidater kunne få jobs som innovationskonsulenter eller arbejde med udviklings- eller kvalitetssikringsområdet på sygehuse og i virksomheder.

”Men vi håber også, at nogle af de studerende vil fortsætte i en ph.d.-uddannelse, nu hvor mulighederne for at påbegynde en ph.d.-uddannelse med et miks af rehabilitering og teknologi er blevet større”, siger Pia Elberg.