Patienterne skal give karakterer til vederlagsfri fysioterapi

3000 tilfældigt udvalgte patienter modtager i disse dage et spørgeskema med 30 spørgsmål om den vederlagsfri fysioterapi. Undersøgelsen er første del af det kvalitetsudspil, som Danske Fysioterapeuter lancerede i februar måned for at dokumentere og højne kvaliteten i ordningen med vederlagsfri fysioterapi.

Udspillet kom efter et forslag fra KL om en ny organisering af ordningen, og efter at en analyse havde vist, at flere interessenter savnede dokumentation for kvaliteten i ordningen. At man med andre ord var i tvivl om, hvad man fik for pengene.

Danske Fysioterapeuters kvalitetsudspil består af 10 punkter. Foruden undersøgelsen af patienternes oplevelse af ordningen indeholder udspillet blandt andet udvikling og implementering af kliniske retningslinjer, bedre behandlingsplaner, kvalitetsdeklarationer, gode fysiske rammer og udvidet anvendelse af test og måleredskaber.

Foruden patienttilfredshedsundersøgelsen er der indtil videre sat gang i initiativet omkring en forbedret skabelon for behandlingsplaner. Et udkast til en ny skabelon er sendt i høring hos relevante parter, og der er ved at blive udarbejdet en strategi for implementeringen, der forventes at gå i gang i midten af juni.

Gælder også kommunerne
Fysioterapeuten har spurgt nogle af dem, der til daglig har med vederlagsfri fysioterapi at gøre, hvad de mener om udspillet fra Danske Fysioterapeuter.

Kvalitetsudspillet gælder vederlagsfri fysioterapi under ét og dermed også den del, der udbydes i kommunerne. Mange kommuner har valgt ikke at have et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi, men køber udelukkende ydelsen i praksissektoren, men i Aalborg Kommune modtager de sværest handicappede borgere, oftest i botilbud, vederlagsfri fysioterapi i regi af den kommunale institution Fysioterapien Hammer Bakker, hvis leder fysioterapeut Hanne Brusgaard Petersen hilser udspillet velkomment.

”Jeg synes, at det er rigtig godt, at foreningen er proaktiv og har handlet hurtigt på den problemstilling, at politikere og embedsmænd ikke ved, hvad de får for pengene”.

Meget af det, der står i udspillet er dog ting, terapeuterne på Fysioterapien Hammer Bakker går og gør i forvejen, mener hun. ”I Aalborg kommune er vi over 100 ergo- og fysioterapeuter, og kommunen har udarbejdet egne kvalitetsstandarder. Men alle fysioterapeuter er forpligtede til at dokumentere og journalisere, uanset hvor de arbejder, og det kan jo knibe med værktøjerne, hvis man er på et lille sted med kun få terapeuter. Derfor er det godt, at foreningen går foran og for eksempel sætter standarden for, hvordan en behandlingsplan bør se ud, så det er det samme redskab, der benyttes alle steder”, siger Hanne Brusgaard Petersen.

Hun så dog gerne, at også kvantitet indgik som et parameter. ”I kommunerne skal vi jo levere på minutter, mens klinikerne leverer en ydelse. Det ville gøre det lettere at sammenligne, hvis også tiden var en del af den fælles dokumentation, og det er nødvendigt, hvis man vil tilfredsstille samarbejdspartnere som for eksempel en økonomidirektør i kommunen”.

Hanne Brusgaard Petersen er opmærksom på, at øget dokumentation kan føre til mere bureaukrati, men ser det som sit ansvar som leder at sørge for, at kun det, der er relevant, dokumenteres.
”Det er lederens og klinikejerens opgave at sikre, at det er det rigtige, der dokumenteres, og tilvejebringe udstyr og programmer, så dokumentationen kan foregå med mindst muligt ressourceforbrug. Det gør vi for eksempel her på stedet ved at have udstyret vores terapeuter med en bærbar pc. Hvis lederen forstår at skærme medarbejderne mod det, der er irrelevant, er det ikke et problem at fremme en forståelse for, at dokumentation er vigtig”, mener hun.

Der må hverken dokumenteres for meget eller for lidt
Hanne Brusgaard Petersens kollega i Viborg Kommune, Ellis Pilegaard er enig: ”Dokumentation er kommet for at blive, og det er vigtigt ikke mindst for at vise over for omverdenen, at vi har en relevant plads i opgaveløsningen. Men de, der beslutter, hvad der skal dokumenteres, skal være opmærksomme på, at dokumentationen ikke kommer til at fylde for meget i borgernes træningstid. Det er en løbende proces hele tiden at være opmærksomme på, om vi dokumenterer for meget eller for lidt”, mener hun.

I Viborg Kommune modtager i øjeblikket 108, fortrinsvis neurologiske patienter i botilbud vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi. Ellis Pilegaard mener, at det kommunale tilbud har en høj kvalitet, blandt andet fordi den store gruppe af i alt 47 terapeuter gør det muligt med en vis grad af specialisering, men tilføjer, at der meget gerne må komme mere på fokus på efteruddannelse på det neurologiske område for eksempel i form af kurser fra Danske Fysioterapeuter.

Ellis Pilegaard hilser overordnet kvalitetsudspillet velkomment, for selvom man mener, man har en høj kvalitet, er det altid godt at have noget overordnet at holde egne standarder og procedurer op imod, som hun siger. ”Og kliniske retningslinjer vil vi kigge på med stor interesse, ligesom vi også kunne arbejde meget mere systematisk med test og mål, end vi gør i dag, hvor mange terapeuter arbejder med det, men vi ikke har fået det standardiseret”.

På et enkelt punkt i kvalitetsudspillet mener Ellis Pilegaard dog ikke, at der er meget rum til forbedring i Viborg Kommunes tilbud, nemlig omkring de gode fysiske rammer. ”Dem har vi jo”, siger hun og nævner træningssale, loftlifte og nem adgang for køreskole. ”Men tilgængelighed er jo ikke kun, at man kan komme ind af døren. Det handler også for eksempel om, at der er folk, der kan hjælpe en med at skifte tøj og i det hele taget blive klar til at træne. Det er der personale til her”.

Synes egentlig, vi gør det godt
I Skjern er kommune eksisterer der ikke noget kommunalt tilbud til patienterne i den vederlagsfrie ordning. Annette Kristiansen, der er indehaver af Klinik for Fysioterapi i Skjern, fortæller, at kommunen en overgang legede med tanken om selv at tage de tungeste patienter, men gik bort fra ideen, da det gik op for dem, hvor ressourcekrævende det var.

”Og jeg synes egentlig også, at vi gør det godt”, siger Annette Kristiansen, der dog har hæftet sig ved, at Danske Fysioterapeuters kvalitetsudspil kommer efter en opsang fra blandt andre Danske Handicaporganisationer. Den slags skal man tage meget alvorligt, mener hun.

”Patienterne er jo vores vigtigste samarbejdspartnere, så dem skal vi lytte til, og jeg kan for eksempel godt give dem ret i, at vi ikke har været gode nok til at udvikle vores kvalifikationer på det neurologiske område”.

Annette Kristiansen understreger, at både hun og hendes kolleger på klinikken gerne vil tage efteruddannelse inden for neurologi. ”Men den slags kurser varer ofte et par uger, og så er det jo mere overskueligt at tage et ryg-kursus på 2-3 dage, der løber over en weekend”, siger Annette Kristiansen, der gerne deltager i temadage med formidling af nyeste viden om for eksempel sclerose eller parkinson.

En specialisering klinikkerne imellem er en god idé, mener Annette Kristiansen, men i hendes eget tyndt befolkede område giver det ikke mening, fordi der er for langt imellem klinikkerne, og transporttiden for patienterne ville blive for høj.

En del af kritikken fra Danske Handicaporganisationer gik på, at klinikkernes hjemmesider ofte slet ikke afspejler de mange patienter, der kommer fra den vederlagsfrie ordning. Den kritik tog fysioterapeuterne i Skjern til sig med det samme og fik deres hjemmeside opdateret med klinikkens tilbud om holdtræning og information om tilgængelighed.

Også udvidet brug af test og måleredskaber er Annette Kristiansen positivt stemt over for, men det skal give mening, understreger hun.

”Her på klinikken har vi deltaget i et projekt i Region Midtjylland om udvikling af valide test, hvor vi afprøvede en række balance-test. Det drejede sig om TUG, Tandemtest og Rejse-sætte-sig-test, og dem bruger vi nu, hver gang vi har en patient med balanceproblemer. De er lette at udføre, og det ligner behandling, og det er vigtigt, så vi ikke føler, at vi spilder tiden sammen med patienten. Vi vil jo meget hellere have fingrene i arbejdet end at sidde og udfylde papirer”.

Pas på med ensretning
På Klinik for Fysioterapi i Struer tænker de 10 fysioterapeuter i forvejen meget på kvaliteten i fysioterapien, også på området med vederlagsfrie patienter, fortæller klinikejer Nanna Klange.

”Vederlagsfri fysioterapi har ændret sig de senere år, hvilket vi også forsøger at tilpasse os sammen med patienterne og lægerne. Men det er for eksempel frustrerende, at vi ikke får kørselshonorar til børnebehandlinger i institutioner. Vi har flere specialuddannede fysioterapeuter på området, så vi synes godt, vi kan konkurrere med kommunens terapeuter rent fagligt, men vi synes ikke, at det er den bedste kvalitet i behandlingen for barnet, hvis de skal bringes til behandling på klinik efter forældres fyraften. Derfor tilbyder vi at komme i institutionen uden honorar for kørsel”.

Kvalitetsudspillets har fokus på udvidet brug af test og måleredskaber, men her synes Nanna Strange, at klinikken allerede er godt med, idet klinikken i kraft af et regionalt projekt benytter det, som Nanna Klange betegner som ”simple” måleredskaber, der er lette at implementere i behandlingen, og som kan bruges i forbindelse med udfærdigelse af statusredegørelser for patienterne.

Men man skal passe på med at ensrette for meget, advarer Nanna Klange. ”Det hele skal ikke være styret af guidelines. De skal selvfølgelig være en hjælp til at sikre kvalitet, men det skal være på et overordnet plan, så det ikke bremser for kreativitet i fysioterapien”.