Fra livredder til selvstændig

Hvilket job drømte du om, da du blev færdig?

Jeg var en af dem, som var meget i tvivl om, hvad jeg gerne ville. Min drøm var at arbejde med sportsfysioterapi, da jeg selv er meget aktiv. Vi får fortalt, at man ikke skal forvente for meget, og at man skal tage det job, man kan få. Jeg fandt også ud af, at fysioterapeutjobs ikke hænger på træerne. Så jeg var meget åben, men min drøm var at arbejde med sport i et eller andet format.

Hvordan var det at søge job?

Vi skulle søge ti stillinger om måneden. Men der var bare ikke ti stillinger at søge. Det var meget demotiverende og svært at komme i gang. Jeg nåede at søge job i halvanden måned, før jeg fik fuldtid i den svømmehal, hvor jeg havde haft studiejob. Jeg var livredder, og så fik jeg nogle aktivitetshold. Jeg startede også et hold for folk med ondt i ryggen, som jeg stadig har. Det er 45 minutters træning i varmtvandsbassinet.

Hvorfor tog du den stilling?

Det var træls at være på dagpenge og gå derhjemme. Jeg havde en god chef, der var indforstået med, at hvis der kom noget andet, så sagde jeg op. Det fjernede også presset med at skulle søge job hele tiden, og jeg kunne nøjes med at søge stillinger, hvor jeg havde lyst til at arbejde. Mange af stillingerne krævede, at jeg flyttede til Sjælland. Jeg bor i Nordjylland og havde ikke lyst til at flytte så langt væk. Min sydligste grænse var Silkeborg, og jeg ville helst ikke alt for langt nord for Limfjorden. Men man bliver nødt til at være åben, og det synes jeg også, at jeg var.

Hvordan endte du med at blive selvstændig?

Fysioenergy, som er en sportsklinik, søgte en selvstændig indlejer. Det var mit drømmejob. Det eneste, der gjorde mig i tvivl, var, at jeg ikke anede noget om at være selvstændig. Men jeg tog chancen og blev ansat 1. december sidste år. Jeg synes overhovedet ikke, jeg var klædt på til at være selvstændig. Men hende, som har startet klinikken op, har været virkelig god til at hjælpe mig i gang. På klinikken er vi tre individuelle fysioterapeuter, som har hver sin virksomhed. Men vi deler et brand, fælles træningssale og bookingsystem.

Hvordan er det gået?

Vi har ikke et ydernummer, så det har taget lang tid at bygge en kundekreds op. Folk skal lige finde ud af, at vi er der, og mund til mund er vigtigt. Det første halve år har jeg ikke haft ret stor økonomisk gevinst. Men jeg har lært rigtig meget, og jeg er blevet en bedre fysioterapeut. Det har været hårdt. Men så snart jeg begyndte at få noget i kalenderen, har det været rigtig godt. Nu løber det mere rundt. Jeg har også været nødt til at stoppe som fysioterapeut for et fodboldhold, fordi jeg havde for meget arbejde.

Hvem kommer i klinikken?

Det er meget forskelligt. De er alt fra 12 til 80 år. Vi har rigtig mange crossfittere. Dem fra mit ryghold kommer også. Jeg laver både personlige træningsforløb, genoptræning og ganske almindelige behandlinger. Og så masserer jeg en gang imellem. Der kommer ishockeyspillere, fodboldspillere, håndboldspillere, og den almene hr og fru Danmark kommer også herned. Men der et overtal af sportsfolk.

Er du endt det sted, som du gerne ville?

Helt sikkert. I sommerferien var jeg i Canada med kvindernes ishockeylandshold til VM, og der havde jeg ikke engang arbejdet som fysioterapeut i et år. Nu har jeg lige været med holdet til OL-kvalifikation i Tyskland, og i februar skal vi til OL i Beijing. Jeg er med til at stå for behandlinger, træning uden for isen, og når de skal varme op og køle ned. Jeg er også tilknyttet et håndboldhold i Aalborg. Hver torsdag masserer jeg ansatte hos Ikea, som har en fin massageordning til deres medarbejdere. Jeg er ret stolt af, at jeg er kommet hertil på så kort tid.