Ilddåb på coronaafsnittet

Hvilket job drømte du om, da du blev færdig?

Det job, som jeg fik. Jeg fik et vikariat på Hvidovre Hospital i Gastroenheden. Jeg var i praktik på 4. og 7. semester i Gastroenheden og forelskede mig fuldstændig i det. Mens jeg skrev min bachelor, blev jeg ringet op af min gamle leder og spurgt, om jeg var interesseret i en stilling, når jeg var færdiguddannet. Så det kunne faktisk ikke blive meget mere perfekt.

Hvad skete der, da dit vikariat udløb?

Mit vikariat udløb den 31/12, og cirka to uger før vidste jeg stadig ikke, hvad der skulle ske. Vi blev spurgt, om nogen ville melde sig til at varetage covidpatienter, fordi der var behov for ekstra hænder. Jeg gik til min leder og sagde, at jeg gerne ville melde mig og samtidig blive forlænget. Så fra midten af december og til og med marts arbejdede jeg primært med covidpatienter.

Hvordan var det?

I starten var det meget overvældende. Det var skræmmende og ukendt, og jeg havde mange spørgsmål og tanker omkring det. Jeg fik to timers undervisning i at varetage covidpatienter, dagen efter havde jeg min første vagt. Hen over en enkelt weekend steg antallet af indlagte voldsomt, og vi havde krisemøder dagligt. Jeg holdt jul ude på hospitalet sidste år. Det var hårdt. Hele december og januar havde jeg rigtig mange patienter, som døde.

Følte du dig klædt godt nok på?

På uddannelsen lærer man minimalt om lungefysioterapi og generelt meget lidt om medicinske patienter og arbejdet med kritiske syge. Det bliver man ikke klædt særlig godt på til. Men da jeg kom ud på Hvidovre, faldt det egentlig rimelig hurtigt i hak. Når vi laver lungefysioterapi, bruger vi meget CPAP og PEP-fløjten. Vi bruger også en del tid på at træne åndedrættet og forskellige bevægelser til brystkassen. I forhold til covid var det rigtig meget learning by doing. Men jeg havde nogle gode kollegaer, som jeg kunne spørge til råds og ringe til.

Var du bekymret?

Ja, det var jeg. Men vi blev testet hele tiden, og vi havde masser af udstyr på. Jeg var også en af de første til at blive vaccineret. Men der var meget uro omkring det, og meget af min familie og nære venner ville ikke ses med mig, fordi jeg arbejdede i frontlinjen. Det var rigtig hårdt. Sådan er det ikke længere. Det har skabt en tryghed hos mig og mine kollegaer og mine nære, at vi er blevet vaccinerede og testede.

Hvor arbejder du nu?

Efter Hvidovre var jeg på Herlev Hospital. Nu er jeg på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital og arbejder stadig med covidpatienter. Det er en fast stilling, og det gør, at jeg ikke hele tiden skal være bekymret og tænke over, hvad der skal ske om tre måneder eller et halvt år. Det skaber noget uro omkring ens hverdag at være i et vikariat. Det fede ved vikariater er, at man kan skifte rundt og prøve forskellige ting af. Men det er klart, det giver en helt anden ro, at jeg nu er fastansat. Lige nu og de næste fem år kan jeg sagtens se mig selv på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling.

Hvordan har starten på dit arbejdsliv været?

Jeg har haft en skøn start. Det har været hektisk og kaotisk, og det har været hårdt. Men det har været meget lærerigt og udfordrende på den fede måde. Og trods stormvejr undervejs, så synes jeg, at jeg har formået at holde roen. Det har været vildt spændende og noget af en rejse.