Arrangement

Netværk for bassinfysioterapi, Region Nordjylland

Netværket for bassinfysioterapeuter har denne gang fokus på øvelser og sparring på de ting, du oplever i din hverdag.

Om netværksarrangementet

Til dette netværksmøde har vi fokus på at komme i vandet i længere tid. Vi skal nemlig sparre om de øvelser, vi bruger, når vi er i vandet.

Du skal derfor medbringe 5-10 minutters træning i vandet. Du bestemmer selv, hvilket område af kroppen du arbejder med (eks. skulder, ryg eller knæ) eller om du mere er optaget af dual-task opgaver.

Det vigtigste er, at vi får delt øvelser med hinanden, og får givet konstruktiv feedback, så vi får højnet kvaliteten af vores arbejde i bassinerne - og ikke mindst får nye øvelser med hjem.

Der er masser af plads til nye, hvad enten du er erfaren eller bare har lyst til at arbejde med bassinfysioterapi!

Program

Kl. 16:00 - 17:30: Sparring i vand

Kl. 17:30 - 19:00: Sandwich og sparring på land

Vær opmærksom på, at vi starter omklædt i vandet kl. 16.00.

Vi glæder os til at se dig.

Målgruppe

Fysioterapeuter, som arbejder med, eller gerne vil arbejde med, bassinfysioterapi og som er medlem af Danske Fysioterapeuter.

Forplejning

Sandwich

Netværkets indhold

Til netværksmøder for bassinfysioterapi i Region Nordjylland skaber vi rammerne om erfaringsudveksling mellem fysioterapeuter, som arbejder med bassin - Uanset i hvilket regi det er. Vi diskuterer relevante emner, afprøver øvelser og danner relationer. Det hele med formålet om, at du kan udvikle dig som bassinfysioterapeut. Der er både fokus på dét, der allerede fungerer og de udfordringer, man står overfor som bassinfysioterapeut.

Struktur

En tovholder fra Dansk Selskab for Bassinfysioterapi er vært for netværksmødet. Du kan dermed fokusere på indholdet, relationerne og sparring med de andre resterende deltagere, når du kommer til mødet.

Du får

  • Et fagligt netværk bestående af 8-24 fysioterapeuter med erfaring og interesse for bassintræning
  • Mulighed for at erfaringsudveksle i vand
  • Mulighed for at sætte dit præg på det fremtidige netværk inden for bassinfysioterapi
  • Forplejning – sandwich

Målgruppe

Netværket er for dig, der arbejder med – eller har interesse for - bassinfysioterapi i Region Nordjylland. Du ønsker at udvikle dig og styrke dit faglige netværk med andre bassinfysioterapeuter.
Du er nysgerrig på, hvordan andre fysioterapeuter arbejder med bassinfysioterapi samt deres erfaringer og refleksioner – og du har lyst til at dele dine erfaringer.

Du er velkommen til at deltage i dette netværksmøde uanset om du deltog i det første netværksmøde i juni eller ej.

Spørgsmål og ideer

Har du spørgsmål til netværk, idéer eller kommentarer er du altid velkommen til at kontakte Danske fysioterapeuters netværkskonsulent Jonathan Henig på  jh@fysio.dk

Kontaktperson vedr. dette netværksmøde

Jette Thomsen, jettelynggaardthomsen@gmail.com

I samarbejde med

Dansk Selskab for Bassinfysioterapi

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Jonathan Henig

Netværkskonsulent
3341 4629