Poster om dysfunktionel vejrtrækning vandt posterprisen
Vinder af posterpris
Fysioterapeut og ph.d.-studerende Karen Hjerrild Andreasson vandt posterprisen med sin poster om dysfunktionel vejrtrækning.
Posterkonkurrencens 2. og 3. plads
Fysioterapeuterne Anne Grøndahl Poulsen og Katrine Storm Piper blev hhv. nr. 2 og 3 i postepriskonkurrencen. Titlerne på deres postere er: ”Det er sgu mit liv! En kritisk psykologisk analyse af hjerterehabilitering og betydningen af hjerterehabiliteringens betingelser for deltagernes daglige livsførelse” og ”Prevalence of Sarcopenia in a Danish geriatric out-patient population”.
Poster om hjerterehabilitering (pdf)
Poster om sarcopeni (pfd)
Det var en overrasket og glad fysioterapeut, der fik årets posterpris. ”Det var et stærkt felt, og der var mange gode postere med store projekter”, siger vinderen Karen Hjerrild Andreasson fra afdelingen for Fysioterapi- og Ergoterapi på Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse.
Karen Hjerrild Andreasson er ph.d.-studerende og godt i gang med at inkludere forsøgspersoner til sit RCT-studie, der skal undersøge effekten af fysioterapi til patienter med astma. Men inden hun gik i gang med ph.d.-projektet, gennemførte hun en undersøgelse, der skulle afdække, om og hvordan man på landets astmacentre udreder patienter for dysfunktionel vejrtrækning, og hvilke måleredskaber man bruger til at screene patienterne med.
Undersøgelsen viste, at der er store forskelle på, hvordan man griber det an i de 15 regionale astmacentre som besvarede undersøgelsen (ud af 20 inviterede). Baggrunden for undersøgelsen er alvorlig nok. For mellem 5 og 11 procent af danskerne har en dysfunktionel vejrtrækning og mellem 20 og 29 procent af patienter med astma har dysfunktionel vejrtrækning.
”Og det er ikke kun lungepatienter, der kan have en dysfunktionel vejrtrækning. Det kan også være patienter med angst eller smerter”, fortæller Karen Hjerrild Andreasson.
Praksis på sygehusene
Der blev brugt en lang række forskellige redskaber på de elleve centre, som foretager screening. Det drejer si: blandt andre om: Kliniske observation, Nijmegen Questionnaire (hyperventilationsskema), Borg CR10, og spirometri. I 5 ud af de elleve centre var det udelukkende lægerne, der screenede patienterne, mens man på andre 5 af centrene foretog en multidisciplinær screening med mindst to sundhedsprofessionelle (læge, sygeplejerske, fysioterapeut, talepædagog). Et sygehus sendte patienterne til udredning på et andet sygehus. Kun på fem ud af de elleve sygehuse fik patienterne tilbudt behandling med fysioterapi.
”Og det er trist, for disse patienterne er bange og deres vejtrækningsproblemer begrænser dem. Lægerne kan tro, at det er astmasymptomer og forsøger sig med at give patienterne astmamedicin, men uden effekt. Problemet er biomekanisk og ikke inflammation i luftvejene. Det handler om diafragma og respirationsmønster, og her kan vi som fysioterapeuter hjælpe”, siger Karen Hjerrild Andreasson.
Forskere i England har fundet, at man kan forbedre livskvalitet hos patienter med let til moderat astma og dysfunktionel vejrtrækning, men i Danmark er både tilstanden og behandlingsmuligheder til disse patienter relativt ukendt.
Skal undersøge effekt af fysioterapi
I sin ph.d. skal Karen Hjerrild Andreasson undersøge, om der effekt af fysioterapi til patienter med moderat til svær astma og dysfunktionel vejrtrækning.
I projektet skal patienterne lære at få styr på vejrtrækningen og normalisere den, så den bliver rolig og regelmæssig og foregår med aktivering af diafragma. Der skal inkluderes 220 voksne patienter, der randomiseres til enten fysioterapi eller vanlig behandling uden fysioterapi.
Patienterne i interventionsgruppen vil i løbet af de 12 uger, forløbet strækker sig over, modtage fysioterapi 3 gange og skal lave vejrtrækningsøvelser hjemme dagligt.
”At have en dysfunktionel vejrtrækning er dybt invaliderende, patienterne har ofte åndenød i hvile og kommer let til at tro, at de fejler noget med hjertet. Der er ikke på nuværende tidspunkt er standardiseret tilbud. Jeg håber med ph.d.-projektet at komme lidt nærmere på, hvad der kan hjælpe patienterne, for i dag er der stor uvidenhed på området”, siger Karen Hjerrild Andreasson, der forventer at have resultater fra sin undersøgelse i 2019.