Sygemeldt med stress? Sådan skal du forholde dig

Hyppig hjertebanken. Mangel på appetit. Søvnproblemer. Træthed. Når du oplever typiske tegn på stress, kan det virke uoverskueligt samtidig at skulle sætte sig ind i reglerne for en stresssygemelding.

Det fortæller Emma Madsen, erhvervsjurist og forhandlingskonsulent hos Danske Fysioterapeuter. Hun taler ofte med medlemmer, der har symptomer på stress, og som i værste tilfælde må ende med at sygemelde sig fra deres arbejde.

”Langvarig stress opstår typisk, når din krop har været i konstant beredskab i lang tid. Nogle gange siger de personer, jeg taler med, at det er arbejdsrelateret – for eksempel på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø eller for mange opgaver. Andre gange er det en specifik episode, der får bægeret til at flyde over. Ofte er det også en blanding af, hvad der sker på hjemmefronten og i arbejdslivet,” siger Emma Madsen.

Det første, som du ifølge Emma Madsen skal gøre, hvis du skal sygemeldes med stress, er at orientere din leder om, at du er syg. Du kan for eksempel ringe eller skrive en e-mail til vedkommende. Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler.

Derefter er det en god idé at tage fat i din tillidsrepræsentant på din arbejdsplads. Din tillidsrepræsentant er nemlig uddannet hos Danske Fysioterapeuter og kan forklare dig, hvilke regler der gælder, når du er sygemeldt med stress fra arbejdet.

Din læge beslutter, hvor længe du er syg

Hvis du ikke allerede har talt med din praktiserende læge om dine stresssymptomer, bør du bestille en konsultation.

”Når man er syg med netop stress, kan det være svært at vurdere, hvornår man er for syg til at gå på arbejde. Det kan være rart at have din læges ord på, at det er okay, at du melder dig syg. Din læge kan se situationen udefra og på baggrund af samtalen vurdere, hvad du kan, og hvad du ikke kan,” siger Emma Madsen.

Når du er sygemeldt med stress, kan din arbejdsgiver på et hvilket som helst tidspunkt under dit sygefravær bede om lægelig dokumentation på dit fravær, for eksempel i form af en såkaldt mulighedserklæring. Den ene del af erklæringen skal udfyldes af dig og din leder. Den anden del udfyldes af din læge. I attesten står, hvor længe din læge forventer, at du er syg. Det er din læge, som skal vurdere, hvad der er bedst for, at du hurtigt kan blive rask igen.

Sådan forbereder du dig til sygefraværssamtalen

Det næste, der sker, er som oftest, at din leder indkalder dig til en sygefraværssamtale. Det skal din leder nemlig gøre senest fire uger efter din første sygedag.

”Rigtig mange stressramte bliver bekymrede, når deres arbejdsgiver vil have en samtale om sygemeldingen. Nogle medlemmer tror, at de nu skal have en advarsel, eller at deres arbejdsgiver vil kontrollere, om de nu reelt er syge med stress. Men du skal ikke være nervøs. For det står i loven, at din leder skal indkalde dig til en sygefraværssamtale, hvor der skal tages referat. Samtalens formål er altså ikke at kontrollere, hvor syg du er, men hvad der kan bringe dig hurtigere frem mod en raskmelding. Så selvom det lyder meget formelt, er samtalen til for din skyld,” siger Emma Madsen.

Til sygefraværssamtalen må din leder ikke spørge om, hvorfor du er syg, eller hvad årsagen er til sygemeldingen.

”Det eneste, samtalen må handle om, er, hvad I kan gøre for at hjælpe dig tilbage i dit job. Måske er der nogle af dine arbejdsopgaver, der skal laves om på eller nedprioriteres i en periode? Måske skal du – når din læge ellers siger, at du er klar til det – begynde at arbejde to timer om dagen?”, siger Emma Madsen.

På baggrund af jeres samtale laver I sammen en optrapningsplan, hvori der står, hvordan du bedst muligt kommer tilbage på dit job.

Brug din tillidsrepræsentant som bisidder

Til sygefraværssamtalen har du ret til at tage en bisidder med, hvis du vil. Typisk vil din tillidsrepræsentant være det naturlige valg, men det kan også være en kollega, din ægtefælle eller en fjerde person.

”Tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads kan være en god bisidder at have med til samtalen. Det er nemlig din tillidsrepræsentant, der er bindeled mellem dig og din ledelse. Tillidsrepræsentanten kender også personalepolitikkerne hos jer og de forhold og den kultur, I arbejder under. Men det vigtigste er, at du vælger en bisidder, som du er tryg ved,” siger Emma Madsen.

Din bisidder behøver ikke at være en jurist, da bisidderen ikke skal forhandle til samtalen, men blot være dine ekstra ører.

Lav optrapningsplan med arbejdstid og skånehensyn

Optrapningsplanen kan tage højde for skånehensyn som for eksempel pauser, nedsat arbejdstid eller andre behov, alt efter hvad der bedst hjælper dig tilbage på jobbet. 

”Når der er lagt en plan, kan det også være nemmere og mere overskueligt at skulle tilbage på arbejdspladsen igen. Jeg oplever, at mange af vores stressramte medlemmer synes, at det er rart at have noget konkret skrevet ned, som de kan tale med deres leder ud fra og navigere efter, i takt med at de er på vej tilbage i deres job,” siger Emma Madsen.

Syg i mere end 30 dage? Så gælder disse regler også