Stress på arbejdspladsen

Stress opstår typisk, når du står over for større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men langvarig stress kan gøre dig alvorligt syg.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress.

Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Kortvarig stress er normalt og gavnligt.

Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næsten altid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid.

Hvis du har flere af disse symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig stress.

Fysiske tegn på stress:

• Hjertebanken
• Hovedpine
• Svedeture
• Indre uro
• Mavesmerter
• Appetitløshed
• Hyppige infektioner
• Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge
  
  

Psykiske tegn på stress:

• Ulyst
• Træthed
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Rastløshed
• Nedsat humør
  
  

Adfærdsmæssige tegn på stress:

• Søvnproblemer
• Mangel på engagement
• Aggressivitet
• Ubeslutsomhed
• Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
• Øget sygefravær

Stress på arbejdspladsen kan skyldes en lang række faktorer, som fx arbejdets organisering, indholdet i arbejdet, den enkeltes muligheder for at udfolde sig, samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen, samt det psykiske arbejdsmiljø generelt. Der er altså både fysiske og psykiske omstændigheder, der spiller ind, men stress kan undgås ved at sætte aktivt ind over for disse omstændigheder.

1. Krav og ressourcer 

Arbejdsbetinget stress bunder ofte i en ubalance mellem de krav, man bliver stillet over for i arbejdssituationen og de ressourcer, der er til rådighed til at løse opgaverne. Den måde, som den enkelte forholder sig til kravene, er meget forskellig, så det kan være svært at vide, hvornår der skal gribes ind. Derfor ligger løsningerne altid både hos arbejdspladsen og hos den enkelte medarbejder.

2. Kan-skal opgaver

Hvis der er klarhed omkring, hvordan arbejdet skal prioriteres, reducerer man risikoen for stress. Det hjælper nemlig med til at bruge tiden rigtigt. En måde at prioritere på er at opdele arbejdsopgaver i kan-krav og skal-krav.

På arbejdspladsen kan man opnå en fælles forståelse af, hvad der er ens kerneydelse og hvilke ydelser, man KAN udføre, hvis der er tid og mulighed. Klarheden hjælper til at reducere stressniveauet.

Stress rammer individuelt, men skal løses i fælleskab. Arbejdet med stress kræver en fælles indsats på arbejdet, da stress er et fælles ansvar. Derfor skal alle på arbejdspladsen arbejde med at forebygge og begrænse stress, og samtlige niveauer på arbejdspladsen inddrages i dette arbejde.

Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Men meget af det, der skaber stress for den enkelte, kan fjernes eller reduceres væsentligt. Overordnet set handler det om at skabe rum og forudsætninger for, at en medarbejder i en virksomhed har positive forventninger til opgaver og arbejdsforhold.

4 faktorer bevirker i særlig grad, at vi ikke så let bliver slået ud af stress. Det viser undersøgelser.

Vi fungerer bedst, når disse 4 faktorer er til stede på arbejdspladsen:

1.  Følelsen af at have kontrol over situationen

Når vi har indflydelse på vores situation, kan vi bedre håndtere stress. Oplevelsen af kontrol er nemlig vigtig for, at vi føler os trygge. Af samme årsag anser de fleste det for farligere at flyve end at sidde bag rattet i sin bil, hvor man føler, at man har kontrol over situationen.

På en arbejdsplads kan følelsen af kontrol handle om, at man har indflydelse på sit arbejde, og at man oplever at have styr på det. Det kan også handle om, at man har de kompetencer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne. 

2. Følelsen af forudsigelighed

Stress slider på kroppen. Kroppen restituerer gennem søvn og afslapning. Derfor er begge dele nødvendige for, at stressen ikke skader helbredet. Sørg derfor for at få hvile. Desværre er det ofte pauserne, man skærer ned på, når stressen hober sig op.

Det opleves mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for noget stressende. Vi vil hellere have, at tandlægen siger: ”Nu borer jeg 4 gange mere, og så er vi færdige”, end ”jeg ved ikke, hvor lang tid det tager”. Vi undgår ængstelse og usikkerhed, hvis vi får mulighed for at forberede en strategi, der kan hjælpe os med at håndtere situationen. 

Det gælder også i stressforebyggelse på arbejdet. Derfor er relevant information i rette tid og på rette sted vigtig i forebyggelsen af stress på en arbejdsplads. De fleste af os kan desuden bedst lide, at tingene er, som de plejer at være. En ny situation kan opleves stressende, fordi vi mangler erfaring og derfor kan blive usikre.

3. Social opbakning fra kolleger og ledelse

Forskningen viser, at social støtte i pressede situationer kan minimere stressreaktionerne. Det hjælper at have en at tale med, og en der fortæller, at det nok skal gå.

Social støtte kan på arbejdet komme fra ledere og kolleger, og den kan både være psykologisk, som fx at tale om, at vi nok skal klare det sammen,  og praktisk, som fx at få konkret hjælp til en arbejdsopgave. Start med en ærlig snak om, hvad der stresser.

4. Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning

Følesen af, at det går den rigtige vej, giver tro på, at det nok skal lykkes. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens målsætninger og beslutninger kommunikeres på en troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet.

Man kan også hjælpe følelsen af fremdrift på vej på arbejdspladsen ved fx at huske at stoppe op i hverdagen og fejre små og store succeser.