Anmeldelse af og erstatning ved arbejdsskade
Ofte stillede spørgsmål om arbejdsskade
Arbejdsskadelovens definition af en arbejdsskade dækker over to forskellige typer:
- Arbejdsulykker
- Erhvervssygdomme
Langt den overvejende del af de arbejdsskader fysioterapeuter anmelder og får anerkendt er ulykker.
Arbejdsulykke
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
Det er ikke alle skader, der opstår på arbejdet, som er en arbejdsulykke i lovens forstand. Der skal være en direkte sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og den skade, der er opstået.
Erhvervssygdom
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan opstå af påvirkninger gennem kortere eller længere varighed.
En erhvervssygdom skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet. Sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen skal være kendt i den medicinske forskning. Det må ikke være overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end arbejdet. Disse sygdomme er nævnt i bekendtgørelse om Erhvervssygdomme.
Det er yderst sjældent, at fysioterapeuter anmelder/pådrager sig en fysisk erhvervssygdom.
Nogle få fysioterapeuter har fået anerkendt PTSD på baggrund af meget belastende arbejdsforhold, hvor de har været udsat for vold og gentagne trusler om vold.
Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at man anmelder de lidelser, man føler er arbejdsrelaterede.
Arbejdsgiverens pligt
Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker, som sker i forbindelse med arbejdet. Som udgangspunkt skal alle ulykker anmeldes.
Fristen for at anmelde arbejdsulykker er blevet justeret pr. 1. juli 2022. Det betyder, at alle ulykker skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag fra sædvanligt arbejde udover tilskadekomstdagen.
Desuden skal der ske anmeldelse, hvis ulykken må antages at kunne begrunde krav på ydelser efter § 11 i arbejdsskadesikringsloven. Et eksempel kunne være behandlingsudgifter.
For erhvervssygdomme gælder det, at læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker har pligt til at anmelde formodede arbejdsbetingede sygdomme.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at anmelde erhvervssygdomme.
Alle har ret til at anmelde enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Alle arbejdsskader skal anmeldes
Det gælder hvad enten der er tale om en arbejdsulykke eller en formodet erhvervssygdom. Som skadelidt kan du have krav på erstatning.
Anmeldelserne er også med til at synliggøre problemstillinger i arbejdslivet, idet alle anmeldelser registreres hos Arbejdstilsynet. Også de mindre alvorlige arbejdsskader skal anmeldes, da det har betydning for det forebyggende arbejde.
Elektronisk anmeldesystem
Arbejdsgivere, læger og tandlæger haft pligt til at anmelde arbejdsskader elektronisk via EASY.
Hvis ens arbejdsgiver ikke anmelder skaden, kan man selv gøre det ved at skrive, maile eller ringe til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Selve anmeldelsen
Det er vigtigt, at anmeldelsen er fyldestgørende og præcis. Sørg for at få beskrevet hændelsesforløbet og skaden så udførligt som muligt. Det er vigtigt at få alle ulykkens følgevirkninger beskrevet.
Ved uenighed med arbejdsgiveren omkring hændelsesforløbet eller skadens følger eller i det omfang anmeldelsen er mangelfuld, er det vigtigt straks at gøre indsigelse. Indsigelse og supplerende oplysninger bør straks sendes til enten arbejdsgiverens forsikringsselskab eller AES. Er du i tvivl yder Danske Fysioterapeuter rådgivning.
Det kan ofte være meget afgørende, at kunne dokumentere sammenhæng mellem ulykken og efterfølgende sygdom eller gener. Det er derfor en god ide at søge læge, så dokumentationen er i orden.
Arbejdsskadeloven sætter en et-årig frist for anmeldelse. Fristen for at anmelde en arbejdsulykke er således ét år efter, at skaden er sket.
For erhvervssygdomme er fristen ét år fra det tidspunkt, at man af en læge er blevet gjort bekendt med, at sygdommen skyldes arbejdet.
Hvis skaden er for sent anmeldt, kan man risikere at miste retten til erstatning. Uvidenhed om Arbejdsskadelovens regler bliver ikke betragtet som gyldig grund til at dispensere for en overskridelse af fristen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er den myndighed, der behandler arbejdsskader, kan se bort fra en overskridelse af ét-årsfristen hvis to forhold er opfyldt:
- Skaden skal være en arbejdsskade
- Skaden skal give ret til erstatning
OBS! Ovenstående regler for dispensation gælder i forbindelse med arbejdsulykker, der er sket efter 01. juli 2007 og sygdomme, der kan skyldes arbejdet efter 1. juli 2007.
Arbejdsskadeloven stiller tre overordnede krav for, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade:
- Der skal have været en aftale om, at du skulle udføre et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark
- Skaden skal være sket, mens du arbejdede
- Skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under
Derudover er det retspraksis, at skader kun bliver anerkendt som arbejdsskader, hvis de har varige følger, eller hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes.
For skader sket efter 01.01.2020 dækker loven også forbigående skader. Der stilles hverken krav om varighed eller behandling
Ulykker
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der tager stilling til, om en ulykke kan anerkendes ud fra en vurdering af, om der er årsagsforbindelse mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Hændelsen skal have en karakter og et omfang, så det er sandsynligt, at skaden er opstået som en følge af denne.
Ved tvivl om årsagssammenhæng vil AES inddrage lægefaglig bistand
Erhvervssygdomme
Der er to forskellige veje til anerkendelse:
- Hvis sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, anerkendes sygdommen som en erhvervssygdom
- Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan den stadig anerkendes som en erhvervssygdom, hvis Erhvervssygdomsudvalget indstiller til, at det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet.
En arbejdsskadesag bliver først afgjort, når skadelidtes tilstand er stationær. Det betyder, at behandling skal være afsluttet, og de erhvervsmæssige forhold skal være afklaret.
Bliver ulykken eller erhvervssygdommen anerkendt, er der mulighed for at få erstatning.
Erstatningsmuligheder efter Arbejdsskadeloven
- Godtgørelse for varigt mén
- Erstatning for tab af erhvervsevne
- Udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler
- Erstatning til efterladte
Hvilke erstatninger giver Arbejdsskadeloven ikke ret til?
- Godtgørelse for svie og smerte
- Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
- Erstatning for ting, tøj etc.
Man kan klage over alle afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
- At skaden ikke er omfattet af loven (skaden bliver ikke anerkendt)
- At behandlingsudgifter kun dækkes i en kort periode
- Afslag på dækning af behandlingsudgifter
- Afslag på erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne
- At man er uenig i vurdering af skadens omfang.
Klagen skal indsendes til AES inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen fra AES.
HUSK: 4 uger er ikke det samme som 1 måned.
Hvis klagen bliver indgivet for sent, vil sagen ikke blive behandlet.
Danske Fysioterapeuter kan bistå dig med sagen i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring. Det er en god idé at inddrage Danske Fysioterapeuter så tidligt som muligt i sagen forløb.
Danske Fysioterapeuters socialrådgivningskonsulent Annette Kappel har mange års erfaring med arbejdsskadesager og kan bistå med indsamling af den nødvendige dokumentation, så sagen bliver oplyst så godt som muligt.
Kontakt Annette Kappel på mail ak@fysio.dk eller telefon: 2732 4659
Danske Fysioterapeuter har mulighed for at henvise dig til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Den arbejdsmedicinske klinik kan vurdere, om der er årssagssammenhæng mellem arbejde og en bestemt sygdom. Den arbejdsmedicinske klinik kan også vurdere, om din arbejdsevne er nedsat.
