Konflikter, trusler og vold
Arbejder I med borgere, som får hjælp og støtte, eller patienter og pårørende, som har sygdom tæt inde på livet, er der risiko for at de kan reagere med trusler og vold i forskellige situationer.
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration har lavet et nyt katalog, som indeholder en oversigt over materialer og metoder til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold på jeres arbejdsplads.
Kataloget indeholder materialer, som beskriver hvilke situationer, der kan opstå, og hvordan I som personalegruppe kan undgå dem - fx gennem faglig udvikling, borgerinddragelse og samarbejde.
Materialerne retter sig mod forskellige brancher og drejer sig om de problemstillinger, der kan være i relation til vold og trusler. Det gælder fx materialet ”Arbejd trygt ude”, som er særligt målrettet medarbejdere, der arbejder uden for en fast arbejdsplads, spillet ”Tæt på vold”, der kan bruges som afsæt for jeres dialog om vold, samt en tjekliste, som kan bruges til at sikre, at I ved, hvem der gør hvad før under og efter en trusselsituation.
Hent materialekataloget om konflikter, trusler og vold på arbedsmiljøweb.dk