Skal du med til online Faglig Fredagsbar med dine kolleger?
Vi du gerne have lidt ekstra faglige vitaminer med på weekend?
Så har du nu mulighed for at deltage i Faglig fredagsbar en gang om måneden.
Faglig fredagsbar er et nyt webinarformat, der er målrettet praktiserende fysioterapeuter. Her bliver ny forskning, der er støttet af Praksisfonden, formidlet med fokus på, hvordan du som fysioterapeut bedst muligt kan omsætte det til dit arbejde i praksis.
”Den viden, du og dine kolleger får til den faglige fredagsbar, er anvendelsesorienteret. Vi håber, at I vil sætte sig sammen på arbejdspladsen og se webinaret sammen. Måske det vil give anledning til nogle interessante faglige drøftelser bagefter?,” siger Sanne Jensen, næstformand i Fysioterapipraksisfondens bestyrelse.
I kan tilmelde jer den første Faglige fredagsbar, der bliver afholdt fredag den 29. november, allerede nu. Den bliver med ph.d., forsker og fysioterapeut Maja Husted Hubeishy og kommer til at handle om, hvordan du i din daglige praksis implementerer en biopsykosocial tilgang til patienter med lænderygsmerter.
Tilmeld dig Faglig fredagsbar med Maja Husted Hubeishy
Relevant i praksis
Det er et krav for de forskningsprojekter, der støttes af Praksisfonden, at det har relevans for fysioterapeuter i praksissektoren og involverer klinikkerne.
”Det er vigtigt, at forskningen kan bruges på klinikkerne og bidrage til at ændre evidensbaseret praksis, og derfor er det oplagt at få formidlet forskningen ud til alle, der arbejder på klinikkerne,” siger Sanne Jensen, næstformand i Fysioterapipraksisfondens bestyrelse.
Har du og dine kolleger ikke mulighed for at deltage i den faglige fredagsbar på selve dagen, bliver optagelsen af hvert webinar efterfølgende lagt på foreningens hjemmeside, så I har mulighed for at se det til et fælles fagligt arrangement på klinikken en anden dag for eksempel.
Danske Fysioterapeuters kursuskalender vil løbende blive opdateret med de kommende webinarer.
Hvad er Praksisfonden?
Fysioterapipraksisfonden, der i daglig tale omtales Praksisfonden, uddeler hvert år cirka tre millioner kroner til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter inden for fysioterapi i praksissektoren og til videreuddannelse af praktiserende fysioterapeuter.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.