Vederlagsfri fysioterapi til patienter med svært fysisk handicap

Personer, der er svært fysisk handikappede, og som opfylder nogle helt bestemte kriterier, har mulighed for at få vederlagsfri fysioterapi

Hvem kan få tilbudt vederlagsfri fysioterapi?

Adgangen til vederlagsfri fysioterapi er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap inkluderer personer, som opfylder følgende henvisningskriterier:

  • Personen har et svært fysisk handikap
  • Tilstanden er varig
  • Personen har en diagnose, som er omfattet af diagnoselisten

Fysioterapien har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhale forringelsen af funktioner. Fysioterapien skal rettes mod den aktuelle funktionsnedsættelse.

Hvad dækker betegnelsen ’svært fysisk handicap’?

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens vurdering af, om en patient har et svært fysisk handicap er følgende negative afgrænsning:

”En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap”.

Tolkningen af kriteriet for begrebet svært fysisk handicap volder problemer for mange læger og fysioterapeuter.

Hvordan vurderer man, om en person er berettiget til vederlagsfri fysioterapi?

En måde at sikre sig, at det er de berettigede personer, der kommer ind og bliver i ordningen kan være en systematisk gennemgang af patientens personlige ADL-funktioner i relation til: 

  • Bad og toilette
  • Påklædning
  • Madlavning og spisning
  • Indendørs færden

Hvis personen anvender et hjælpemiddel indendørs, er det ikke afgørende, om dette er udleveret af kommunen, eller om personen selv har anskaffet dette. Hjælpemidlet skal relateres til den funktionsnedsættelse, som personen er i behandling for.

Et indopereret implantat (eksempelvis i forbindelse med scoliose) indgår ikke som et hjælpemiddel.

Når du skal vurdere, om et barn opfylder kriterierne vedrørende ”hjælp til den daglige personlige livsførelse”, skal du tage udgangspunkt i, hvad et normalfungerende barn ville kunne på samme alderstrin.

Case 1:
En kvinde har som følge af et biluheld pådraget sig nerveskader med nedsat kraft i venstre arm og hånd og kan ikke løfte gryder eller kander med indhold. Denne person må altså have hjælp af pårørende hver gang, der skal laves mad.

Personen vurderes til at have et svært fysisk handicap.

Case 2:
En ung kvinde med leddegigt og nedsat funktion af hænder og albuer, klarer sig uden personhjælp i hjemmet. Hun anvender specialgreb på vandhaner, specielle køkkenredskaber fremstillet til personer med gigt, og har andre små hjælpemidler i badeværelset samt velcrolukninger i tøj, hvor det kan erstatte knapper.

Personen vurderes til at have et svært fysisk handicap.

Case 3:
En person med diagnosen ’apoplexia cerebri’ har følger efter hjerneblødningen med let nedsat kraft i højre ben. Der er ingen funktionsnedsættelse af overekstremiteterne. Personen klarer selv alle indendørs daglige aktiviteter, men må have hjælp til indkøb og rengøring. Ved udendørs gang og på trapper bruger personen en albuestok.

Personen vurderes til ikke at have et svært fysisk handicap.

Kontakt

Gurli Petersen

Chefkonsulent
3341 4656