Overenskomst for vederlagsfri fysioterapi

Præamblen beskriver overordnet visioner og målsætninger for udviklingen af fysioterapipraksis, roller og opgaver i fysioterapipraksis, samspil mellem fysioterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Endvidere beskrives forventninger til kvalitet, kompetenceudvikling, service og IT.

Kapitlet beskriver kort, hvilke patienter der er berettigede til at få tilskud til deres behandling. Herunder er beskrevet de 2 patientergrupper:

• Patienter med svært fysisk handicap

• Patienter uden svært fysisk handicap med en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom

I kapitel 3 af overenskomsten kan du læse om:

• Henvisningsregler, f.eks. hvad der skal stå på en henvisning, hvornår og hvor længe en henvisning gælder, og hvor længe du skal gemme patientjournalen.

• Hvornår du skal skrive en statusredegørelse.

• Hvornår du bør skrive en epikrise.

• Reglerne for, hvilke oplysninger der skal være tilgængelige for patienterne på klinikkens praksisdeklaration på sundhed.dk.
  
  
• Målsætninger og regler for handicapegnede forhold
  
  
• Reglerne for hjemmebehandling.
  
  
• Hvordan patienten skal legitimere sig.

I kapitel 4 af overenskomsten kan du læse om overenskomstens ydelser og de priser, som det er obligatorisk at følge. Det er beskrevet, hvilke typer ydelser du må give samme dag, og hvad ydelserne indeholder.

Danske Fysioterapeuter oplever, at det kan være svært for en fysioterapeut at navigere mellem ydelser inden for overenskomsten og private sundhedsydelser uden tilskud fra region og kommuner. Danske Fysioterapeuter har derfor udarbejdet en beskrivelse om det. Det er også omtalt i de etiske retningslinjer i kapitel 6 i overenskomsten.

Læs mere om tilkøbsydelser uden tilskud

Kapitlet beskriver desuden mulighederne for undersøgelse og behandling på patientens arbejdsplads, honorering for deltagelse i møder om konkrete patienter, honorar for behandling uden for åbningstiden og honorar ved udeblivelse.

I kapitel 5 af overenskomsten kan du læse om det overordnede indhold i din regions praksisplanlægning. Praksisplanen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet.

Praksisplanen beskriver de kommunale tilbud og giver en oversigt over antal fysioterapeuter, klinikkernes geografiske placering og adgangsforhold.

Kapitlet beskriver også reglerne for nynedsættelse og overtagelse af kapacitet, og hvornår det er lovligt at indskrænke den fysioterapeutiske kapacitet.

I kapitel 6 af overenskomsten kan du læse om:

• Regler og vilkår, når en fysioterapeut skal tiltræde eller fratræde overenskomsten som ejer eller lejer, og når der skal bruges en fast ansat fysioterapeut eller vikar.
• Du skal efter tiltrædelsen have erhvervet praksiscertifikatet inden for 18 måneder.
• Journalføringspligten er omtalt.
• Din pligt til at indsende de nye oplysninger til regionen og Danske Fysioterapeuter, hvis der sker ændringer vedrørende oplysningerne på ydernummerskemaet.
• Muligheden for flytning af praksisadresse og brug af flere praksisadresser.
• Krav til minimumsomsætning, når man er tilmeldt overenskomsten.
• Etiske retningslinjer om f.eks. lige adgang for patienterne og valg af behandling mod fuld egenbetaling.
• Mulighederne for deling af ydernummer, samarbejde om kapacitet, brug af vikar, brug af en ekstra ansat fysioterapeut (§ 24, stk. 3), brug af hjælpepersonale og praktikordning for fysioterapistuderende.
• Regler om midlertidig eller permanent autorisationsfratagelse og midlertidig eller permanent virksomhedsindskrænkning.
• De forskellige praksisformer, såsom enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis, anpartsselskab eller holdingselskab. Alle 3 praksisformer kan indgå i samarbejdspraksis.
• Krav til din anvendelse af IT og brugen af det elektroniske henvisningsformdling.

I kapitel 7 af overenskomsten kan du læse om:

• Afregningsbestemmelserne. Herunder kravet om underskrift fra patienterne, og om hvor længe du skal opbevare regningerne.
• Overenskomstens honorarer, der reguleres 1. april og 1. oktober med pris- og lønudviklingen i samfundet.
• Den kontrolstatistik, som udsendes til alle fysioterapeuter med ydernummer hvert forår. Herunder er det beskrevet, hvornår regionen kan foretage en undersøgelse af dit ydelsesmønster, og hvordan samarbejdsudvalget eventuelt kan fastsætte en højestegrænse for dit forbrug af ydelser pr. patient.
  (Dette er nærmere beskrevet i bilag 2 til overenskomsten).

I kapitel 8 af overenskomsten kan du læse om kvalitetsudvikling, brugen af nationale kliniske retningslinjer og krav til akkreditering af fysioterapipraksis.

I kapitel 9 af overenskomsten kan du læse om fonden for forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapipraksis, herunder rammerne for kvalitetsudviklingsprojekter i regi af den centrale fond i overenskomsten.

I kapitel 10 af overenskomsten kan du læse om:

• Hvordan det regionale samarbejdsudvalg fungerer. Samarbejdsudvalget behandler sager vedrørende overenskomsterne, f.eks. sager om praksisplanlægning, kapacitet, flytning og klagesager.
• Landssamarbejdsudvalgets opgaver.

I kapitel 1 af overenskomsten kan du læse om klageregler for klager fra patienter og fra fysioterapeuter.

 

Klagereglerne omfatter kun de forhold, som er beskrevet i overenskomsterne.

Læs mere om patientklager

Sidst i overenskomsten kan du læse om:

• Økonomiprotokollatet, der beskriver, hvordan udgiftsudviklingen på landsplan følges af overenskomstens parter, og at honorarerne (tilskudsdelen) vil blive sat ned, såfremt udgiftsrammen overskrides.
• Hvad overenskomstparterne er enige om, når det gælder samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet.
• Den overenskomstbestemte pensionsordnings og erhvervsudygtighedsforsikring samt hvordan du til- og framelder dig.

I bilag 1 er overenskomstens ydelser beskrevet. Du skal registrere ydelser efter registreringskoderne i bilaget.

Se Danske Fysioterapeuters vejledning til bilag 1

Bilag 2 beskriver nærmere reglerne for behandling af kontrolstatistiksager og eventuel fastsættelse af en højestegrænse, hvis en fysioterapeuts gennemsnitlige udgift til individuel behandling og holdtræning overskrider gennemsnittet i regionen.

Fastsættelse af en højestegrænse skal altid bero på en individuel vurdering. Hvis fysioterapeuten er uenig i afgørelsen, er det beskrevet i bilaget, hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at anke afgørelsen.

Bilag 3 beskriver, hvordan en region kan fastsætte et omsætningsloft, hvis ansættelse af en fysioterapeut betyder, at der er flere fysioterapeuter end kapaciteter under et ydernummer jf. § 24, stk. 3. Regionen kan også fastsætte et omsætningsloft ved brug af vikar ved delvist fravær ud over 1 år.

Bilag 4 beskriver de nærmere regler for brug af hjælpepersonale. Fysioterapeuter kan ikke være hjælpepersonale. Anvendelse af hjælpepersonale er den behandlende fysioterapeuts ansvar.

Overenskomstens parter har begrænset muligheden for brug af hjælpepersonale på speciale 62. Begrænsningen gælder fra den 1. januar 2021, dog med mulighed for iværksættelse i løbet af 2020, såfremt parterne finder det nødvendigt af hensyn til udgiftsudviklingen.

Bilag 4 i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi træder således i kraft senest den 1. januar 2021. Indtil da gælder reglerne om brug af hjælpepersonale i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi af den 1. januar 2015. Det vil sige, at hjælpepersonale indtil senest udgangen af 2020 også kan anvendes til individuel behandling på speciale 62.

Regler om brug af hjælpepersonale under speciale 62

Rammeaftalen beskriver rammerne for en eventuel lokal aftale om, at fysioterapeuter kan tilbyde forebyggende og opfølgende holdundervisning inden for bestemte sygdomsområder. Både ydelser, henvisningsprocedure og honorering er beskrevet i rammeaftalen.

Brug af rammeaftalen forudsætter, at regionen tilslutter sig rammeaftalen.

Fysioterapeuter, der praktiserer under overenskomsten og ikke er medlem af Danske Fysioterapeuter, betaler et overenskomstgebyr. Gebyrets størrelse er angivet i tillægget.