Danske Fysioterapeuters tilbud til dig som FTR

Som fællestillidsrepræsentant har du brug for både formel uddannelse, netværk, erfaringsudveksling og rådgivning. Danske Fysioterapeuter har en række tilbud som understøtter disse behov.

Rådgivning og sparring

FTR kan få rådgivning og sparring fra konsulenter i Danske Fysioterapeuter fx i forhold til:

  • spørgsmål inden for OK, aftaler, lovgivning samt i relation til FTR’s forhandlings- og aftaleret
  • udfordringer/dilemmaer og sager i relation til arbejdsforhold, personaleforhold samt arbejdsmiljøforhold og samarbejdsproblemer
  • regelgrundlag vedrørende ændringer/forhandling af TR-struktur
  • at stå i spidsen for TR-fællesskabet
  • Kurser, møder og uddannelse for FTR

FTR kan få rådgivning og sparring fra regionsformanden om fagpolitiske spørgsmål og emner, eksempelvis:

  • hvordan fysioterapeuter kan styrke fagligheden i en tværfaglig kontekst,
  • omorganisering og besparelser, der kan få konsekvenser for den fysioterapifaglige indsats overfor borgeren/patienten
  • overvejelser ift. ny TR-struktur, hvis enten TR eller arbejdsgiver ønsker at drøfte det.
    Hvad vil give bedst mening i forhold til at etablere de bedste forudsætninger for lykkes med relationsopbygningen til kolleger og dgl. Ledelse? – som er en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med en medskabende tilgang i interessevaretagelsen.

FTR i staten kan få sparring fra Danske Fysioterapeuters konsulenter i forhold til overenskomst, aftaler, og lovgivning.

Kurser og netværk for FTR

Se hvilke kurser og netvæk du bliver tilbudt, når du bliver valgt til FTR.

Virtuelt introkursus for nye FTR
Når du er blevet valgt som FTR, modtager du information/en invitation til det førstkommende virtuelle introkursus for nye FTR.

Det lokale samarbejde og FTR-Netværk
Som FTR i en kommune eller region, får du et tæt samarbejde med din regionsformand. Efter du er blevet valgt som FTR, bliver du kontaktet af din Regionsformand, som inviterer til et samarbejde og som vil orientere dig om det lokale FTR-netværk i regionen, datoen for næste møde, og hvordan du tilmelder dig det.

Andre kurser for alle FTR
Danske Fysioterapeuter har forskellige tilbud, målrettet til FTR:

Et årligt kursus – skiftende emner fra år til år:

  • At stå i spisen for TR-fællesskabet
  • Forhandling for FTR
  • Økonomi- og Budgetforståelse
  • Medskabelse som en vej til indflydelse
  • Organisationsforståelse og strategi

Årets kursus finder du i Danske Fysioterapeuters kursusoversigt, som løbende opdateres. Der sendes desuden mail ud direkte til FTR.

Se kursusoversigt

AC’s TR-overbygningskurser

AC’ TR-overbygningskurser er ikke specielt målrettet til FTR-funktionen, men udbydes FTR.

En gang om året udsender Danske Fysioterapeuter information om hvilke af AC’ TR-overbygningskurser, Danske Fysioterapeuter giver økonomisk støtte til.