Holdtræningen har fået et løft

Alle romaskiner og cykler i træningssalen i Ballerup Fysioterapi er i brug kl. 9 tirsdag morgen, da Fysioterapeuten er forbi.

Foruden de mange selvtrænere, der enten bagefter skal til behandling hos en af fysioterapeuterne eller står for træningen selv, er der fire kvinder med apopleksi, der er ved at varme op.

De går alle rundt med en logbog, en slags træningsdagbog, hvor de noterer, hvordan og hvor meget de træner. Efter opvarmningen skal de følge den specifikke træning på hold under ledelse af fysioterapeut Anne Weinreich.

Hun og kollegaen Christina Wulff står for træningen af apopleksiholdene under den vederlagsfri ordning, mens fysioterapeut Jens Hjorthøj, Peter Rogge og Brian Klintskov  træner parkinson- og scleroseholdene. 

På apopleksiholdene er konditionstræning højeste prioritet og Anne Weinreich skal derfor sørge for, at kvinderne får trænet med den rigtige intensitet. Deltagerne kontrollerer selv ved hjælp af pusur, at pulsen kommer op på det aftalte niveau, og Anne Weinreich bruger Borgs skala som supplement til at sikre en høj intensitet og dermed den rette træningseffekt.

Holdtræningen foregår i en mindre træningssal med romaskiner, stole, stepbænke, cykler, minitrampoliner og boksehandsker. To af kvinderne cykler, en kvinde ror i romaskinen, en laver squats iført vægtvest og en stepper på stepbænk.  Undervejs noteres der i træningsdagbogen, og resultaterne sammenlignes med resultaterne fra sidste træningsseance. 

Holdtræningen har fået et løft

Med formålsbeskrivelser, test, logbøger og monitorering af træningsbelastning har Ballerup Fysioterapi taget et afgørende skridt i bestræbelserne på at hæve kvaliteten i den vederlagsfri ordning.

Et projekt støttet med 50.000 kr. af Praksisfonden har gjort det muligt at udvikle en helt ny tilgang og model for træningen af de neurologiske patienter i Ballerup Fysioterapi. Det er der kommet mere tilfredse patienter og fysioterapeuter ud af.

Selv om der stadig skal justeres på modellen, mener fysioterapeut Mads Hyldgaard, der er en af projektlederne, at andre fysioterapeuter kan få glæde af deres erfaringer og det materiale, de har udviklet på klinikken til patienter med Parkinsons sygdom, apopleksi og sclerose.

”Vores projekt startede med, at vi ville have forbedret kvaliteten af holdtræningen. I en travl hverdag savnede vi overblik og struktur over patientforløbene. Vi var så heldige at få støtte af Praksisfonden til det vederlagsfri tilbud til neurologiske patienter, og det er så her, vi er startet”, siger Mads Hyldgaard.

Fysioterapeut Mads Hyldgaard (billedet th.) opfordrer til, at klinikkerne ikke nødvendigvis selv opfinder den dybe tallerken,  men i stedet bygger videre på eksempelvis de erfaringer, man har gjort sig i Ballerup.

Mange af holdene er gået i arv fra fysioterapeut til fysioterapeut, og det var inden projektet ikke klart, om patienterne fik effekt af træningen. Målene for træningen var uklare, og der blev ikke testet systematisk.

”Vi vil gerne arbejde hen imod, at patienterne får et boost hos os med fire måneders intensiv og målrettet træning, og at de så for en periode kan klare træningen selv”, siger Mads Hyldgaard.

På den måde kommer der et større patientflow, og det bliver muligt at få flere patienter igennem et forløb. Der er 4-5 patienter på apopleksiholdene, mens der på parkinsonholdene, hvor der typisk er flere afbud, er tilknyttet 8-9 patienter.

Der trænes to gange om ugen en time hver gang eksklusiv opvarmning, og forløbet er sat til at vare 16 uger. Derudover er der cirka hver anden uge motorisk færdighsdetræning, individuelt eller på små hold, hvor der træens med udgangspunkt i patientens funktionelle mål.

I forbindelse med projektet er der udviklet en logbog og en beskrivelse af test og træningsindhold, og dette er nu blevet implementeret på de første hold på klinikken. I to måneder har træningen af de neurologiske patienter fulgt den nye model, der ifølge Mads Hyldgaard har betydet en helt ny tilgang til holdene.

Der er 16 fysioterapeuter i Ballerup Fysioterapi herudover to ejere og to kliniksekretærer. Med gode adgangsforhold, en stor træningssal med moderne træningsudstyr, to mindre træningssale også med udstyr, og en række individuelle behandlingsrum er der gode faciliteter til at tilbyde en varieret og individualiseret træning.

Ud over de gængse holdtræningstilbud er der elleve hold under den vederlagsfri ordning med neurologiske patienter.

Samler hold ud fra diagnose

Hvor holdtræningen for patienterne med apopleksi var målrettet træning af konditionen er der på parkinsonholdet fokus på koordination specielt i forhold til gangen.

Fysioterapeut Jens Hjorthøj ruller en ”stige” ud på gulvet. Nu skal deltagerne steppe over de enkelte trin på forskellige måder og i stadigt stigende tempo styret af en digital metronom.

Opgaven er svær og kræver meget koncentration, men flere af deltagerne kan mærke fremgang og har bemærket, at det er blevet lettere af klare sig i hverdagen.

Ballerup Fysioterapi har valgt at samle patienterne på hold efter diagnose. Det gør det muligt at målrette test og træning, holde intensiteten oppe og giver patienterne mulighed for at udveksle erfaringer.

”Det er klart bedre med hold opdelt efter diagnose. Det giver en langt bedre gruppedynamik. Patienter med kroniske lidelser som Parkinsons sygdom og sclerose har ofte konkurrerende lidelser og det, at sygdommen progredierer, er en udfordring, der lettere klares på opdelte hold”, forklarer Jens Hjorthøj.

Den individuelle tilgang til de forskellige patientkategorier afspejler sig ikke kun i indholdet af træningen og de anvendte test, men også i den pædagogik, der vælges, og i hvor meget hjælp der er brug for til for eksempel at skrive i logbøger, sikre træningsintensitet eller komme i gang med træningen.

Test, mål og prioriteringer

Projektet i Ballerup Fysioterapi har været omfattende. Mads Hyldgaard har sammen med fysioterapeut Lone Villefrance stået for projektansøgningen og arbejdet med at koordinere møder og redigere og skrive formålsbeskrivelser for træningen og logbøgerne.

Fysioterapeuterne og patienterne har været inddraget lige fra begyndelsen. Der er desuden indkaldt eksterne eksperter til at rådgive om valg af test og træning (se faktaboks).

Inden implementering er der afholdt audit, hvor klinikkens fysioterapeuter, eksperter og projektgruppen har gennemgået formålsbeskrivelse, test, træningsmetoder og logbøger for hver af de tre patientkategorier.

Ud over at være inddraget i projektet på klinikken har fysioterapeuterne deltaget på Danske Fysioterapeuters workshop om test og målemetoder og har været på kursus i kliniske retningslinjer for fysioterapi til Parkinsons sygdom.

”Hvis vi skulle ændre testkulturen på klinikken og få en ny model for holdtræningen, var det vigtigt at inddrage alle. Eksperterne har hjulpet os med at finde de rigtige test, træningens indhold og organisering, og de står inde for formålsbeskrivelserne. De har været en stor støtte i processen, og det gør også, at vi er landet på en kvalitet, som vi tør gå ud og dele med andre”, siger Mads Hyldgaard.

Selv om ambitionerne er høje, er det ifølge Mads Hyldgaard vigtigt at være opmærksom på, at det hele ikke kan implementeres fuldt ud med det samme.

”I starten skal vi holde os for øje, at vi må gøre det så godt, vi kan”.

Her tænker han især på testdelen, der har været en udfordring at implementere. Alle er enige om, at testning er vigtig, men at det tager tid at teste. I den vederlagsfri ordning er der ikke afsat ekstra tid til testning, og den skal derfor afholdes inden for de givne rammer.

Ambitionen var oprindeligt, at patienterne skulle testes tre gange i starten, midten og i slutningen af træningsforløbet.  Men i første omgang er midtvejdstestningen skåret bort.

Effekten af testningen er dog ikke til at tage fejl af.

”Når en 78-årig på mit apopleksihold fortæller, at det har mening med testen, så er vi på rette spor. Vi kan se, at testresultaterne virker direkte motiverende for den efterfølgende træning, så de udfylder en vigtig mission”, fortæller fysioterapeut Anne Weinreich.

”Det er jo så meget, vi gerne vil nå at træne på den korte tid, vi har til patienterne, men vi kan ikke få effekt af alt det, vi gerne vil. Derfor har vi prioriteret benhårdt, og kredsløbstræningen er sammen med den funktionelle træning blevet en vigtig prioritering for alle tre patientgrupper”, siger Mads Hyldgaard.

For patienter med Parkinsons sygdom er det også vigtigt med motorisk færdighedstræning, og den bliver så vidt muligt integreret i kredsløbstræningen. Patienter med sclerose skal ud over konditionstræningen også træne muskelstyrken.

Der er desuden fastsat kriterier for, hvor hårdt og længe der skal trænes og den pædagogiske tilgang til holdtræningen.  Patienterne skal føle medansvar for, at træningen giver effekt, og fysioterapeuten skal motivere dem ved at give feedback på performance, forklarer Mads Hyldgaard.

Behøver ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang

Der er efter Danske Fysioterapeuters regionale workshops om test og mål i vederlagsfri fysioterapi taget flere større eller mindre initiativer til kvalitetsudvikling af holdtræningen på klinikker landet over.

Mads Hyldgaard opfordrer til, at klinikkerne ikke nødvendigvis selv opfinder den dybe tallerken,  men i stedet bygger videre på eksempelvis de erfaringer, man har gjort sig i Ballerup.

”Man kan sagtens komme i gang med at bruge vores erfaringer uden at skulle søge en stor pose penge. Vi har gjort et forarbejdet i den viden, vi har indsamlet i vores formålsbeskrivelse og de test, vi samlet i vores logbøger”, siger Mads Hyldgaard.

Han opfordrer til, at klinikken udpeger en fysioterapeut, der får ansvaret for at tilpasse formålsbeskrivelse og logbog til den enkelte arbejdsplads, men understreger, at implementeringen er et fælles ansvar.

”Det er vigtigt at være bevidst om, at det hele ikke går efter planen den første gang. Man skal forberede sig på, at det tager nogle gange at tilvænne patienterne til at træne på den højere og anbefalede intensitet. Man skal sætte en deadline og beslutte sig for, hvornår man vil starte, og så skal man forberede patienterne på datoen. Den første gang, man skal teste kan det være en god ide at lave en ekstra holdtræninsgang og få hjælpepersonale eller studerende til at støtte. Deltagerne synes i starten det er lidt overvældende at få styr på pulsure og logbøger, men det aftager hurtigt”, siger Mads Hyldgaard, der opfordrer til, at man køber nogle pulsure, der er lette at betjene.

Gladere fysioterapeuter

Anne Weinreich og Jens Hjorthøj er efter projektet blevet væsentligt gladere og mere tilfredse med at stå for holdtræningen.

”Når patienterne spørger til træningen, er vi også blevet mere sikre, og det giver tryghed for både os og patienterne”, siger Jens Hjorthøj.

”Jeg er blevet mere motiveret for at træne disse hold. Der er en klar plan og et klart mål, og patienterne er mere motiverede end tidligere. Patienterne har nu været i gang i 10 uger, og de kan langt mere end de kunne for tre måneder siden. De kan mærke det, og jeg kan se det”, siger Anne Weinreich.

Og så tager patienterne ejerskab til træningen, tilføjer Jens Hjorthøj.

”En fra parkinsonholdet fortalte forleden, at han havde været ude at købe et pulsur, som han vil bruge, når han træner selv”, siger Jens Hjorthøj.

Case: Holdtræning i Ballerup Fysioterapi