Mange fysioterapeutstuderende har brug for ekstra støtte

Samfundet har brug for dygtige fysioterapeuter. Tænk på det stigende behov for forebyggelsesindsatser, rehabilitering og genoptræning, i takt med vi får flere ældre og inaktive børn, ligesom der bliver brug for endnu mere tværfaglig og koordinerende tænkning. Sundhedsvæsenet kan bruge vores faggruppe på mange niveauer, og flere og flere døre åbner sig for nye funktioner. Men hvis vi fortsat vil byde ind som faggruppe, kræver det, at vi holder et vågent øje med de unge, der bliver fremtidens fysioterapeuter. For der er sket noget de seneste ti år.

Her på klinikken har vi jævnligt studerende i praktik, både i korte og lange forløb. Det er en fornøjelse, og vi glæder os altid til at møde de unge. For det meste kommer de med stor nysgerrighed og gå-på-mod og ofte med nye måder at se tingene på. Desværre ser jeg også en helt anden tendens, som er i stigning. Jeg oplever, at de studerende har langt mere brug for personlig støtte end før.

Jeg har flere gange oplevet studerende, som ikke kan deltage fuldt ud i undervisningen pga. manglende overskud. Som ikke kan se ret mange patienter i praktikken pga. psykiske udfordringer og som har behov for mere fri i løbet af dagen og ugen for at restituere. Her taler jeg ud fra mine egne erfaringer på klinikken, men jeg hører det samme andre steder fra, blandt andet fra Uddannelsesudvalget i Region Midtjylland, hvor jeg sidder i egenskab af klinikejer, og fra kommunale og regionale chefer. Flere og flere studerende kommer med stress, angst og ADHD-lignende udfordringer.

Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad det skyldes. Om det er resultatet af, at corona har begrænset de unges kontakt til virkeligheden og omgang med andre. Eller om det skyldes den performancekultur, der ligger i tiden. Uanset svaret har vi med unge mennesker at gøre, som er væsentligt anderledes end få år tilbage.

Det er en tendens, vi som arbejdsgivere, ledere og undervisere er nødt til at tage alvorligt. Vi er nødt til at gentænke måden, vi har studerende på, og hvordan vi bedst hjælper dem, der har ekstra behov. Hvis vi skal sikre, at de studerende kommer trygt og godt gennem studiet, kræver det mere tid til at vejlede og guide dem. Supervision af de studerende er afgørende. Nogle skal måske have færre timer for at fungere på en arbejdsplads.

Her på klinikken har vi forsøgt at sætte den ekstra støtte i system. Vi spørger ind til de unges forventninger og forestillinger om arbejdslivet. Vi beder dem være helt ærlige, så vi kan hjælpe dem bedst muligt. Vi holder løbende samtaler for at se, hvad der fungerer godt og mindre godt. Vi sparrer med dem en til en, og vi forsøger at afgrænse opgaverne. Alt sammen i håbet om, at de får et godt praktikforløb og ikke må stoppe i utide.

Men problemet er ikke afgrænset til praktikstederne. Ansvaret ligger også hos uddannelsesinstitutionerne og i ministeriet. Mængden af dygtige og erfarne fysioterapeuter, der vil kunne vejlede og undervise disse studerende, er stor. Men man er nødt til at finde noget økonomi, der kan understøtte det arbejde, som allerede nu lægges både på undervisningssteder og arbejdspladser.

Vi skal sætte ind nu, hvis vi skal sikre, at de studerende kommer godt gennem studiet og ud på den anden side som gode fysioterapeuter. Det nytter ikke, at det først sker, når de er færdiguddannede. Jeg vil derfor gerne appellere til alle, der har med de unge studerende at gøre, om at være med til at gentænke måden, vi understøtter dem på undervejs i deres uddannelsesforløb. Det kræver en indsats, nu.

Skrevet af:

Morten Graversen
Ejer af Struer Fysioterapi.