Forskningsenhed vil fremme grundlaget for fysioterapi

Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FOF) har som mål at generere forskning, der kommer til at gøre en forskel i den fysioterapeutiske praksis. Det betyder, at professor Ewa Roos, der er leder af Forskningsenheden, lægger vægt på samarbejde med praksis, formidling og en klar profil for den forskning, der udøves på stedet.

Det fortalte hun på Forskningsenhedens jubilæumssymposium, der blev afholdt i maj måned på Syddansk Universitet. Symposiet markerede, at forskningsenheden har eksisteret i fem kalenderår (2007-2011); de første år som et midlertidigt forskningsinitiativ med økonomisk støtte fra Danske Fysioterapeuter og Gigtforeningen, det sidste år som permanent forskningsenhed.

Jubilæet blev markeret med en række indlæg fra professorer, forskere og ph.d.-studerende, der er tilknyttet forskningsenheden.

Samarbejde og tværprofessionalisme
Dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet Ole Skøtt understregede i sin velkomsttale, at forskningsenheden på de fem år, den har eksisteret, til fulde har levet op til forventningerne.

”Enheden står for over 40 videnskabelige publikationer bare i 2010. Et af forskningsprojekterne rager specielt op og har fået stor omtale internationalt, hvilket viser, at enhedens mål med at levere forskning af topkvalitet er nået. Ud over at levere forskning af høj kvalitet har enheden også en målsætning om at bidrage til at fremme det akademiske grundlag for fysioterapi. Også det er nu opnået med den nye kandidatuddannelse i fysioterapi”, understregede Ole Skøtt.

Med økonomisk støtte fra Danske Fysioterapeuter og Gigtforeningen blev Forskningsinitiativet for Fysioterapi etableret i 2007. Ewa Roos blev ansat som professor og hendes første opgave var at finde ud af, hvordan hun kunne få de 5 millioner, hun havde at gøre godt med, til at række til at etablere en slagkraftig forskningsenhed.

”Fem millioner kroner er ikke meget, og forventningerne til Forskningsinitiativet var høje, og det skulle helst gå hurtigt”, fortalte Ewa Roos. Men det tog noget tid at få lagt en strategi, der kunne føre til en stærk forskningsenhed med flere forskere tilknyttet.

Professor Maura Iversen fra Northeastern University, USA, blev tilknyttet forskningsinitiativet som international rådgiver og sammen med hende og lektor, ph.d. Hans Lund blev der lagt en strategisk plan. Det blev blandt andet besluttet, at forskellige professioner skulle forske i enheden, der skulle samarbejdes med andre enheder på instituttet og etableres et internationalt og nationalt forskningsnetværk.

For at generere forskning på højt niveau som samtidig kunne komme til at gøre en forskel på klinisk praksis indså Ewa Roos tidligt, at det var nødvendigt at prioritere forskningsspørgsmål inden for veldefinerede områder. Forskningsenhedens projekter har således primært fokus på knæ, artrose og skulder-nakke.

”Vi vælger kun de ph.d.-studier, der følger den forskningsstrategi, der er lagt for enheden. I starten fik jeg kritik for at vælge ikke-fysioterapeuter som ph.d.-studerende, men jeg mener, at det er en gevinst for forskningen at satse på en tværprofessionel forskergruppe, når man skal besvare fysioterapirelevante spørgsmål”, sagde Ewa Roos.

I dag er der således både læger, fysiologer og fysioterapeuter, der er i gang med deres ph.d. i enheden. Der er otte ph.d.-studerende, og fem af dem har en baggrund som fysioterapeuter. Cand. scient. Jonas Bloch var den første ph.d.-studerende, og han forventer at forsvare sin ph.d. i starten af efteråret.

Den fysioterapeutiske ånd
At fysioterapi er omdrejningspunktet for forskningen, vidner indlægget som professor i fysioterapi Karen Søgaard holdt i forbindelse med symposiet. Hun blev ansat i forskningsenheden i 2008 og kom med en baggrund som arbejdsfysiolog. Hun skulle i starten vænne sig til jargonen på stedet. ”Fysioterapeuter har en intern terminologi, som var svær at forstå med mit udgangspunkt som arbejdsfysiolog”, sagde Karen Søgaard.

Hun skulle også vænne sig til at se på problemstillinger med udgangspunkt i den syge krop. "Jeg er gået fra at se på, hvilke påvirkninger der gør en sund krop syg, til at se på hvordan vi gør en syg krop rask", fortalte hun.

Springet fra arbejdsmiljøforskning til forskning i bevægeapparatet har ifølge Karen Søgaard ikke været så stort. Den udvikling, der har været i arbejdsmiljøforskningen fra at et hovedfokus på forebyggelse til et fokus på at forhindre konsekvenserne af nedslidningen, betyder, at hun kan bruge sine kontakter og sin viden inden for dette felt i sit nuværende arbejde i forskningsenheden. ”I dag har en stor del af forskningen fokus på, hvad man selv kan gøre for at forebygge, og fysisk aktivitet er blevet den nye pille. Det kalder på en bedre klassificering af smerte og symptombillede og et individorienteret effektmål. Og det er noget af det, vi arbejder med i forskningsenheden”, sagde Karen Søgaard.

Karen Søgaard forsker primært i nakke-skulder. Hun er hovedvejleder for to af de ph.d.-studerende fysioterapeuter. Det drejer sig om Camilla Marie Larsen, der forsker i skapula dyskinese og Lotte Nygaard Andersen, der ser på nakke-skuldersmerter og tilbagevenden til arbejde.

Forskningen er kommet ud af elfenbenstårnet
Med målsætningen om at forskningen i forskningsenheden skal gøre en forskel i den kliniske praksis er det nødvendigt at forskningen udføres i samarbejde med klinikere. Derfor samarbejder forskningsenheden med sygehuse, kommuner, arbejdspladser, fysioterapiklinikker, professionshøjskoler og virksomheder, fortalte lektor Birgit Juul-Kristensen.

”Det er i praksis forskningsideer opstår, og der er oftest der, projekterne skal gennemføres. Der er således ikke meget elfenbenstårns-forskning i forskningsenheden”, understregede hun.

Birgit Juul-Kristensen er hovedvejleder for fysioterapeut Inge Ris Hansen, der forsker i nakke og whiplash.

Samarbejdet med UCL Lillebælt har ført til at en gruppe fysioterapeutstuderende, der skrev bachelorprojekt med udgangspunkt i ph.d.-studerende Camilla Marie Larsens projekt og med Birgit Juul-Kristensen som hovedvejleder, har fået publiceret deres artikel i det anerkendte forskningstidsskrift British Medical Journal Open.

Kandidatuddannelse
I efteråret begynder det første hold studerende på kandidatuddannelsen i fysioterapi. En stærk forskningsenhed var en af forudsætningerne for at etablere uddannelsen, fortalte lektor Hans Lund.

Kandidatuddannelsen bygger på den gode grunduddannelse, de studerende har fået på professionshøjskolerne og vil give dem supplerende redskaber til at implementere, udvikle og dokumentere den fysioterapeutiske praksis, fortalte Hans Lund.

Derfor er der det første år fokus på evaluering, kvalitetssikring og evidensbasering. Først i de valgfrie moduler i det andet studieår, kan de studerende vælge at fokusere på fysioterapeut-specifik viden. En del af uddannelsen kan tages på udenlandske universiteter, og de store fagfora under Danske Fysioterapeuter har været med til at formidle kontakter til relevante uddannelsesinstitutioner.

Det endelige antal nye studerende er endnu ukendt, da flere mulige kandidater først bliver færdige med deres professionsbachelor i juni måned, men indtil nu er 26 studerende optaget. Med undtagelse af Nordjylland kommer de 22 kvinder og fire mænd fra alle dele af landet.