Praksisoverenskomst er i hus

Lad mig være ærlig fra starten: Aftalen på praksisområdet er ikke en markant milepæl. Det er et smalt resultat, som ikke forbedrer de praktiserendes fysioterapeuters honorarer. Men alligevel anbefaler både udvalg for praksis og privat, hovedbestyrelsen og jeg selv at stemme ja til aftalen.

En aftale skal ses og vurderes på baggrund af den tid, den er indgået i. Og sammenligner man resultatet med de aftaler, der for nylig er indgået på andre praksisområder, ligner den meget. På enkelte områder adskiller den sig dog positivt. Der er ikke lagt loft over, hvor mange patienter der må behandles, selv om KL og Danske Regioner havde ønsket det. Fremover bliver det lettere for praktiserende fysioterapeuter at samarbejde med kommunerne om den forebyggende sundheds- og arbejdsmarkedsindsats. Det er der gode perspektiver i. Og så får ridefysioterapeuterne mulighed for at sælge deres ydernummer, når de ikke længere ønsker at praktisere.

Det er tydeligt, at der ikke i en nær fremtid er udsigt til forbedringer af økonomien for de praktiserende fysioterapeuter, hvis vi skal dømme ud fra prognoserne for den offentlige økonomi. Vi ved også fra gentagne omkostningsundersøgelser, at indtjeningen i klinikkerne ikke er tilfredsstillende, og at der er pres på aktiviteter og produktivitet. Dertil kommer, at efterspørgslen på sundhedsydelser vil stige som følge af en aldrende befolkning og tilbagetræningsreformen, der vil give ca. 90 000 flere seniorer på arbejdsmarkedet. Det er en udvikling, der stiller nye krav til såvel praksissektoren som til Danske Fysioterapeuter.

Vi skal fortsat have en overenskomst på praksisområdet. Det er hævet over enhver tvivl. Men vi kan ikke forvente, at overenskomsten alene kan sikre den faglige, økonomiske og kapacitetsmæssige udvikling. Ny viden, ny teknologi og nye sundhedsroller udvikler sig langt hurtigere, end overenskomstsystemet kan følge med til. Problemerne med at få indpasset ultralydsscanning og udvidet rygundersøgelse i overenskomsterne er to eksempler på dette. Vi har en tradition for at tage disse problemstillinger med til overenskomstforhandlingerne, selv om de ikke altid egner sig til at blive udsat for dette forhandlingsspil. Derfor er vi nødt til at supplere overenskomstforhandlingerne med andre spor.

Under overenskomstforhandlingerne tilkendegav Danske Regioner, at man var åben for en dialog om praksissektorens rolle og udviklingsmuligheder i sundhedsvæsenet. Det er en åbning, som Danske Fysioterapeuter vil benytte sig af. For med de store udfordringer på sundhedsområdet, som vi står med, er der i endnu højere grad brug for praksissektorens faglighed, kompetencer og tilbud.

Johnny Kuhr
Formand for Danske Fysioterapeuter