Et gammelt levn eller en nødvendighed?

Når en lejer eller ansat i praksissektoren skriver kontrakt med en ejer, vil kontrakten ofte indeholde bestemmelser, der sætter begrænsninger for lejeren eller den ansatte, når denne ønsker at søge et andet sted hen.

Over halvdelen af lejerne i praksissektoren er underlagt konkurrence- eller kundeklausuler i deres kontrakt, viser en undersøgelse foretaget af Danske Fysioterapeuter. Heraf svarer 80 procent, at klausulerne har indflydelse på deres mulighed for at starte ny virksomhed og forhindrer den pågældende i at slå sig ned inden for et bestemt område, så længe de er omfattet af klausulen, hvilket oftest er 12 måneder eller mere.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på et studie fra Aalborg Universitet, der konkluderer, at konkurrence- og kundeklausuler hæmmer vækst og sætter tingene i stå. Selvom studiet fra Aalborg Universitet ikke beskæftiger sig med fysioterapiklinikker, mener lektor Jørgen Stamhus, der er en af forfatterne bag studiet, at konklusionen vil kunne overføres til denne sektor.

”Konkurrenceklausuler har negative effekter på videnspredning og innovation og derigennem på væksten i økonomien. Denne negative effekt kan formentlig også optræde for servicevirksomheder som fysioterapiklinikker, hvor fysioterapeuter med nye ideer og lyst til at starte egen virksomhed kan blive bremset af konkurrenceklausuler”, vurderer han.

Klausulerne har ingen gavnlige økonomiske effekter, mener Jørgen Stamhus og henviser til, at Produktivitetskommisionen, der af regeringen er sat til at komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke Danmarks produktivitet, har anbefalet, at adgangen til at anvende konkurrenceklausuler, begrænses.

”Den indstilling deler jeg, uanset om det er produktivitetsvirksomhed eller service”, siger Jørgen Stamhus.

Skyder sig selv i foden

Jørgen Stamhus henviser i stedet til markedsføringsloven, som kan yde meget af den samme beskyttelse som en konkurrenceklausul. Eksempelvis vil det være i strid med markedsføringsloven, at en lejer tager patientregisteret med sig, når hun skifter til en anden klinik, og en kunde eller konkurrenceklausul er derfor overflødig, mener han.

Også Danske Fysioterapeuter henviser til markedsføringsloven, hvis man som virksomhedsejer kontakter foreningen for at høre, hvordan man kan beskytte sig mod konkurrence, fortæller formand Tina Lambrecht.

”Danske Fysioterapeuter har en klar politisk holdning om, at vi ikke anbefaler brug af konkurrenceklausuler. Derfor finder man heller ikke en passus om konkurrenceklausuler i de standardkontrakter, vi anbefaler, at man tager udgangspunkt i. Markedsføringsloven beskytter mod unfair konkurrence, og konkurrenceklausulerne skader mere, end de gavner”, konstaterer hun.

Tina Lambrecht tilføjer, at det særligt i en situation, hvor det handler om at få skabt job til de mange nye fysioterapeuter, der strømmer ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, er uhensigtsmæssigt at lægge en bremse på væksten, og at arbejdsgiverne desuden kan risikere at skyde sig selv i foden med klausulerne:

”Vi har lige haft en sag med en klinikejer, der kunne have fået solgt sin klinik til en lejer fra en anden klinik, hvis ikke lejeren havde haft en konkurrenceklausul i sin kontrakt. Den situation frustrerede begge parter. Ejerne bør overveje, om den udbredte praksis med konkurrenceklausuler er så nødvendig, at den opvejer de begrænsninger, den medfører i forhold til at kunne rekruttere de bedste fysioterapeuter og i forhold til at få virksomhederne solgt”, mener hun.

Er stort set gået bort fra klausulerne

Jo Abildhauge, der driver klinik i Solrød Strand, har en konkurrenceklausul i de kontrakter, hun indgår med sine lejere.

”Der står, at man ikke må praktisere inden for en radius af 5 kilometer i et år efter, man er rejst herfra. Det vil sige, at mine lejere ikke kan slå sig ned på den anden side af gaden, men skulle de overtræde klausulen, koster det ikke mere end svarende til en månedsløn, så spørgsmålet er, hvad klausulen overhovedet kan bruges til”, siger Jo Abildhauge.

Omvendt kan hun dog godt forstå, at nogle vælger at bruge klausulen:

"Mange klinikker er i dag er en større forretning end tidligere, hvor der kun var fysioterapi. Jeg tror, at der i dag er en tendens til, at klinikkerne bruger mere tid og ressourcer på ansatte og lejere, f.eks. uddannelse, samt på forretningen i form af serviceniveau, indretning mv. Hvis en medarbejder så kan starte lige på den anden side af gaden fra den ene dag til den anden, tager de jo højst sandsynligt en del af kundegrundlaget med. Og så kan det godt føles lidt op ad bakke at skulle starte forfra med nye medarbejdere og skulle ud at finde nye kunder".

Livrem og seler

Klausulerne er særligt udbredte i praksissektoren, men også uden for klinikkerne kan man finde fysioterapeuter, der har en konkurrenceklausul som en del af deres ansættelseskontrakt. Blandt andet i virksomheden Quick Care.

Virksomheden, der er etableret i 2006 af fysioterapeuterne Ulrik Jespersen og Thomas Helt, leverer ydelser på sygefraværsområdet til jobcentre og kommuner og har 140 medarbejdere, heraf godt 100 fysioterapeuter.

I dag er det kun i alt seks af Quick Cares medarbejdere, der har en konkurrenceklausul i deres kontrakt, men da virksomheden var ung og ny, var det alle, fortæller Thomas Helt, der også gerne forklarer hvorfor:

”Vi gik ind som first movere og skabte et helt nyt marked, og jeg kunne ikke risikere, at en medarbejder stak af med min idé og startede for sig selv. Når man er en ny virksomhed, der i høj grad er bygget op om et koncept, er man nødt til at minimere risikoen for konkurrence. Og da vi var få, havde alle jo viden om kunderelationer og var at betragte som nøglemedarbejdere”, mener han.

Konkurrenceklausulerne hos Quick Care er siden blevet trappet ud, og kun medarbejdere med en særlig indsigt i virksomheden bliver i dag mødt med kravet om en konkurrenceklausul, forklarer Thomas Helt, der ikke mener, at man kan finde den nødvendige beskyttelse i markedsføringsloven.

”Vi har talt med jurister, der har kunnet henvise til sager, hvor beskyttelsen i markedsføringsloven ikke var tilstrækkelig. Men du kan da godt sige, at vi har gået med livrem og seler; og her må man jo som virksomhedsejer gøre op, om seler er nok, eller om der også skal en livrem til”.

Når Quick Care i dag i det store og hele er gået bort fra livremmen og konkurrenceklausulerne, har det flere årsager, forklarer Thomas Helt:

”Vi er i dag markedsledende på vores område, så derfor er klausulerne ikke nødvendige længere. Men det er også et økonomisk spørgsmål , hvor man må holde risiko og omkostninger op mod hinanden”

Ingen kompensation til lejere

De omkostninger, Thomas Helt refererer til, er den kompensation, en medarbejder med en klausul skal have med sig, når hun holder op i virksomheden.

Som ansat i henhold til Funktionærloven har man nemlig krav på kompensation i forbindelse med sin fratræden, hvis man er bundet af en konkurrenceklausul. Dette gælder, uanset om man selv siger op.

Lejer man sig derimod ind på en klinik, er man selvstændig og her er der ikke lovkrav om kompensation for en konkurrenceklausul. I princippet kan man aftale hvad som helst i et ejer-lejer-forhold, uden at det koster ejeren noget. Dog kan kontrakterne ikke sætte lovgivningen ud af kraft, så hvis en konkurrenceklausul ikke lever op til bestemmelserne i aftaleloven, er den i princippet helt eller delvist ugyldig og vil blive tilsidesat eller lempet ved en eventuel retssag.

Ifølge aftaleloven må en konkurrenceklausul ikke ”gå videre end påkrævet”, så man kan som virksomhedsejer for eksempel ikke tegne alt for store cirkler på kortet, når man planlægger den radius, man vil forhindre en ansat eller lejer at praktisere indenfor, hvis parterne går fra hinanden.

I Danske Fysioterapeuter er rådgivningen til henholdsvis ejere, ansatte og lejere fordelt på forskellige hænder, men fra alle sider lyder erfaringen, at rigtig mange klausuler er ikke bare overflødige, men også direkte ugyldige, fordi det kan være svært at strikke klausulerne sammen, så de lever op til bestemmelserne i de forskellige lovgivninger.