Svaghed i hofteabduktorer ved klikkende hofte

Fysioterapeut Julie Jacobsen et al. har i et studie undersøgt, hvorvidt der er hold i antagelsen om, at der er sammenhæng mellem klik i hoften og nedsat styrke i hofteabduktorerne. 13 unge med hofteklik og en rask kontrolgruppe indgik i en undersøgelse, hvor man udover at teste styrken i hofteabduktorerne også testede styrken i adduktion, ekstension, ind- og udadrotation.

Undersøgelsen viste, at der var en reduceret (16 %) ekscentrisk styrke i hofteabduktorerne hos gruppen med klik i hoften sammenlignet med kontrolgruppen. Resultaterne er positive, da det ifølge forskergruppen er relativt let at forbedre muskelstyrken i hofteabduktorerne med sideliggende abduktion med særligt fokus på den ekscentriske del af træningen.

Et fremtidigt interventionsstudie vil kunne be- eller afkræfte, om træningen kan være med til at afhjælpe symptomer fra klikkende hofter, skriver forfatterne i en artikel publiceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.

I et nyere studie fra 2013 har Julie Jacobsen et al. undersøgt gangmønsteret hos samme patientgruppe. Man fandt i dette studie ikke forskel på gangmønsteret os patienter med klikkende hofter og kontrolgruppen. Begge studier er blevet støttet af Danske Fysioterapeuters Fond for Forskning, Uddannelse.

Rapport om behandling af håndledsfraktur

Det norske ”Kunnskapssenteret” har samlet eksisterende viden om behandling og rehabilitering af patienter med en radiusfraktur. Rapporten omfatter viden fra studier om såvel operationsmetoder og den efterfølgende rehabilitering ved fysioterapeut eller håndterapeut.

Der blev i 2006 gennemført et systematisk review (Cochrane) af Handoll et al., der samlede resultaterne fra 15 RCT’er gennemført i Australien, Canada, Danmark, Finland, Hongkong, England og USA, der alle omhandlede rehabiliteringstiltagene. To RCT’er har påvist god effekt af fysioterapi under immobiliseringsperioden sammenlignet med ingen terapi.

Studierne er dog for små til, at der kan konkluderes på dem.

Et RCT-studie med 17 inkluderede viste, at tidlig fysioterapi i immobiliseringsperioden havde god effekt på gribestyrke og fingerbevægelighed sammenlignet med ingen behandling. Samme studie viste dog ingen forskelle, hvad angår, pronation, fleksion, og radial fleksion. Der var ingen forskelle på smerter i de to grupper.

Et lille studie med syv inkluderede viste, at behandling i en maskine med kontinuerlig passiv bevægelse (KPM) gav signifikant hurtigere fuld bevægelighed i håndleddet sammenlignet med ingen behandling. Et RCT-studie med 16 inkluderede sammenlignede effekten af rådgivning om hjemmeøvelser hos lægen med fysioterapi, med håndledsekstension som outcome. Dette studie viste signifikant bedre effekt af fysioterapi. Hverken pulserende elektromagnetisk strøm eller ultralyd har vist effekt i studier indtil videre.

Der er brug for mere forskning af høj kvalitet for at komme med direkte anbefalinger til en behandlingsmodalitet i forhold til en anden, konkluderes det i rapporten. Der mangler især viden om, hvordan patienterne skal behandles efter operation. Manglende evidens bør dog ifølge rapporten ikke betyde, at denne patientgruppe ikke henvises til behandling hos fysioterapeut/håndterapeut.

Handoll et al. påpeger således, at alle patienter med denne type af frakturer burde få en generel rådgivning og instruktion i mobiliseringsøvelser. Patienter med særlige komplikationer kan have behov for yderligere behandling.

God effekt af rehabilitering inden operation for cancer

Rehabilitering før operation og behandling for kræft kan reducere komplikationer og forbedre mulighederne for et positivt behandlingsresultat. Det er budskabet i et nyt review publiceret i The American Journal of Physical Medicine&Rehabilitation (AJPM&R).

Der er ifølge reviewet flere studier, der viser, at rehabilitering i perioden, fra diagnosen er stillet, og til kurative behandling kan gå i gang, kan forbedre patienternes helbred og muligheder efter operationen. Et bedre fysisk og psykisk funktionsniveau har vist sig at føre til bedre behandlingsresultat og mindske senfølgerne efter behandlingen.

Reviewets forfattere foreslår, at patienterne, umiddelbart efter diagnosen er stillet, testes for det fysiske og psykiske funktionsniveau for at vurdere, hvordan rehabiliteringsprogrammet skal sammensættes.

Normalt består rehabiliteringen af aerob træning, men nyere studier viser, at også en mere funktionsrettet træning som for eksempel synkeøvelser før operation for cancer i svælg, nakke eller hoved, rygestop før lungeoperation eller bækkenbundstræning til at forebygge inkontinens efter operation for prostatakræft, har positiv effekt på det endelige behandlingsresultat.

Flere studier har vist, at der er større effekt af rehabiliteringen, hvis den kombineres med tiltag til at styrke den psykiske sundhed. Psykosocial støtte umiddelbart efter diagnosen er stillet, har således vist sig at forbedre udbyttet af operationen hos patienter med prostata-, ovarie- og brystcancer.

Reviewets forfattere understreger, at det i fremtiden er relevant at undersøge, om en før-operation-rehabilitering øger patienternes evne til at gennemføre den tilrådede behandling og øger overlevelsen. Rehabiliteringen skal skræddersys til den enkelte patient, men der mangler stadig viden om, hvordan rehabiliteringen konkret skal sammensættes, konkluderes det i reviewet.