Lyskesmerter skal tages alvorligt

Da landsholdsspilleren Nicklas Bendtner blev meldt klar efter en lyskeskade i gruppespillet mod Cameroun til VM i fodbold i juni 2010, blev fysioterapeut Kristian Thorborg inviteret ind i VM-studiet for som ekspert at give sin vurdering af, om Bendtner kunne spille. Nicklas Bendtner havde været skadet i lang tid og der var et stort pres på ham for at melde sig klar.

Kristian Thorborgs vurdering var, at Bendtner kunne klare at spille, men ikke for fuld kraft. Ved at analysere hans spil og løbemønster på banen kunne Kristian Thorborg tydeligt se, at Bendtner stadig skånede lysken. Alligevel valgte Bendtner at spille med, hvilket senere ikke viste sig at være en særlig god ide.

Kristian Thorborg kender alt til langvarige lyskeskader. Han har i mere end10 år beskæftiget sig med hofte- og lyskeskader hos bla. fodboldspillere. Interessen fik han, dan han selv som divisionsfodboldspiller fik en lyskeskade, der ikke ville gå væk. Han gik til behandling hos flere fysioterapeuter og mærkede tydeligt, at de var i tvivl om, hvordan de skulle behandle ham.

Da han efter at have afsluttet fysioterapiuddannelsen ville forbedre sine kliniske kompetencer, valgte han at tage et kandidatstudie i Australien. Her valgte han til den afsluttende eksamen at skrive en oversigtsartikel om undersøgelse og behandling af lyskeskader.

”Det var på dette tidspunkt, jeg fandt ud af, at området var dårligt belyst. Når jeg så på de behandlinger, der blev givet i studierne, var der store forskelle fra land til land, og valget af behandlingsmetode var holdningsbaseret eller baseret på eksperternes kæpheste. Det var slående, at lige meget, hvordan patienterne blev behandlet, så det i undersøgelserne ud som om, at behandlingerne hjalp og alle blev raske. Og det var slet ikke de erfaringer, jeg havde fra Danmark”, siger Kristian Thorborg. Han besluttede derfor i samråd med overlæge Per Hölmich, der selv i en årrække havde forsket i lyskeskader, at begynde et ph.d.-forløb, hvor han skulle udvikle relevante måleredskaber til patienter med lyskeproblemer.

HAGOS
I forbindelse med sin ph.d. udviklede han spørgeskemaet HAGOS (Hip and Groin Outcome Score; se side?) og undersøgte relevansen af muskelstyrkemåling af blandt andet hoftead- og abduktorer med dynamometer.

”Det er min holdning, at vi har brug for klare objektive måleredskaber, så vi ved, hvad der reelt sker med patienter med lyskeskader. Det er især vigtigt, fordi det er patienternes udsagn, der skal styre behandlingen”, siger Kristian Thorborg. Hans mål er, at fysioterapeuter og læger med HAGOS har fået et redskab, der kan være med til at klassificere patienterne, så der kan sættes ind med en passende behandling. Den første del af undersøgelsen er af mere generel karakter og er særlig følsom til den mindre aktive patientgruppe, mens sportsdelen og spørgsmålene om livskvalitet ifølge Kristian Thorborg er gode til at fange problemerne hos de idrætsaktive.

Med HAGOS får klinikeren en indikation af, hvordan patienten reelt har det. ”Mange patienter har svært ved at huske tilbage og mærker måske ikke den gradvise forbedring af tilstanden. Især ikke fordi der med lyskeskader ofte går rigtig lang tid, før man kan mærke resultaterne af behandlingen”, siger Kristian Thorborg. På fysio.dk kan man se et eksempel på, hvordan HAGOS ændrer sig i et behandlingsforløb på to år. Først sidst i forløbet ses en klar ændring af parametrene i HAGOS.

Det er ifølge Kristian Thorborg vigtigt at inddrage muskelstyrkemåling i sin undersøgelse af patienter med hofte- og lyskeproblematikker. Målingen giver et her-og-nu-billede på kropsniveau. Identificeres lyskesmerterne til for eksempel adduktortilhæftningen vil der ofte være svækkelse i muskulaturen, og svækkelsen ses ofte tidligt i forløbet.

Flere forskningsprojekter i gang
Kristian Thorborg er i dag ansat i en fuldtidsforskerstilling i artroskopisk center på Amager Hospital, der ledes af overlæge Per Hölmich. Centeret har flere studerende tilknyttet, både cand. scient. san. (primært fysioterapeuter) og idræts- og medicinstuderende. ”Vi har desuden et utroligt godt samarbejde med fysioterapeutuddannelsen i København, og en del bachelorstuderende gennemfører deres afsluttende projekt hos os”, siger Kristian Thorborg.

Selv om stor del af Kristian Thorborgs forskning drejer sig om fodboldspillere, er det ikke kun dem, der kommer til at profitere af hans forskning. Patientgruppen med hofte- og lyskeproblematikker er stor og omfatter både fodboldspillere på elite- og motionsniveau, mænd og kvinder med hofteledsproblemer, kvinder med hoftedysplasi eller springhofter og mennesker med psoas-relaterede problemstillinger. Artroskopisk Center Amager behandler desuden en del patienter med dårlige knæ og skuldre, og disse patientgrupper skal der også forskes i.

To store forskningsprojekter er i gang i forskningscenteret. Et projekt omkring forekomst og diagnosticering af af lyskeskader gennemføres i 50 fodboldklubber i Danmark. Spillerne gennemgår en klinisk undersøgelse, får testet deres muskelstyrke og bevægelighed, og de undersøges alle med ultralydskanning, røntgen og MR. Ud af 700 fodboldspillere, der er med i undersøgelsen, synes op imod halvdelen have haft problemer med lysken i den seneste sæson. Omkring 10-15 procent har haft problemet i over seks uger, og mange af disse kan risikere, at det kommer til at tage lang tid, før de kan gå i gang med at spille igen.

I et andet projekt skal Kristian Thorborg og Per Hölmich sammen med blandt andre Mette Zebis og Peter Krustrup fra Institut for Idræt , Syddansk og Københavns Universitet gennemføre et studie på ca. 1500 fodboldspillere fra Jylland. Forskerne fra IFI skal undersøge den sundhedsfremmende effekt af fodbold, mens Kristian Thorborg og forskergruppen fra Amager Hospital skal kortlægge skadesmønstret skadesmønsteret. Spillerne skal via sms og elektroniske spørgeskemaer indrapportere evt. skader og sundhedsparametre til forskerne, og det er målet at følge spillerne mange år frem i tiden.

Forskningen skal formidles
Kristian Thorborg lægger vægt på, at forskningen formidles til klinikerne, der skal bruge den. ”Jeg synes, der lægges alt for lidt vægt på formidlingsforpligtelsen hos forskerne i Danmark; og det gælder også fysioterapeuter, der forsker. Forskning må ikke bare blive en akademisk disciplin helt løsrevet fra praksis”, understreger Kristian Thorborg. I Sverige bliver forskere også vurderet på deres lægmandsformidling, og det samme burde gælde i Danmark, mener han.

Kristian Thorborg underviser derfor gerne på kurser, holder foredrag i fodboldklubber og skriver i tidsskrifter. Da han havde afsluttet sin ph.d. lagde han vægt på at publicere afhandlingen på fysio.dk og at få lov til at skrive en faglig artikel med hovedbudskaberne.

Det tager tid at bearbejde forskningsresultater til klare budskaber til klinikere og lægmand, men det er vigtigt, mener Kristian Thorborg. ”Jeg brænder for at højne niveauet for fysioterapi, og jeg vil gerne være med til at formidle min og andres forskning”. Det er grunden til at Kristian Thorborg prioriterer at være medlem af redaktionspanelet i Fysioterapeuten og i en årrække var ansvarshavende redaktør for Dansk Sportsmedicin.

Han håber fysioterapeuter vil tage HAGOS til sig og anvende spørgeskemaet til patienter med lyskeskader. Han håber også, at fodboldklubber begynder at tage denne type af skader mere alvorligt og sørger for at få spillerne udredt hurtigere.

Selvom Nicklas Bendtner tilsyneladende kunne spille VM-kamp mod Cameroun og scorede, blev han hurtigt skadet igen. Det tog ham over et år at blive klar.