Ingen ny aftale på praksisområdet

Det lykkedes ikke at få en ny aftale på praksisområdet i hus. Sent om aftenen den 13. september brød forhandlingerne med Regionernes Lønnings- og Takstnævn sammen. Vi havde ellers fra Danske Fysioterapeuters side forberedt os grundigt og stillede hverken ublu økonomiske krav eller var på anden vis i det konfrontatoriske hjørne. Men et krav vægtede dog tungt. Nemlig at der skal ændres på den eksisterende økonomimodel, der giver mulighed for kollektivt at ramme alle praktiserende, hvis den økonomiske ramme overskrides.

Vi har flere gange oplevet, hvordan Regionernes Lønnings- og Takstnævn har foretaget generelle nedreguleringer af honorarerne, hvis der bliver behandlet mere end forudsat. Vi vil meget gerne være med til at tage ansvaret for, at rammen ikke overskrides. Men det er ikke et ansvar, som vi kan påtage os alene. Sagen er nemlig den, at det ikke er de praktiserende fysioterapeuter, der alene bestemmer, hvordan patientsammensætningen er, og dermed om den økonomiske ramme kan holdes. Det spiller i stort omfang ind, hvilke behandlingstilbud kommunerne har. På den led er tilbuddene i praksissektoren og i kommunerne forbundne kar. Og derfor er det eneste rimelige, at vi sammen påtager os ansvaret for at finde den rette økonomimodel.

Men det ville Regionernes Lønnings- og Takstnævn ikke være med til. De fastholdt den eksisterende model og stillede tilmed krav om yderligere begrænsning af behandlingsomfanget i praksissektoren. Så her kunne vi ikke finde en løsning.

Vi havde også ønsket at få indført en ny behandlingsydelse, der giver praktiserende fysioterapeuter mulighed for at tilbyde udvidet, evidensbaseret lænderygudredning. Det er en behandlingsydelse, der har eksisteret som forsøgsordning i tre regioner, og som der har været gode erfaringer med. Men selv om ordningen er til stor gavn for patienterne og er med til at udvikle praksissektoren, var der ingen vilje til at imødekomme dette krav.

Vi havde også foreslået, at der blev oprettet flere kliniske undervisningspladser, så flere studerende kan komme i praktik i praksissektoren. Vi ved, at de alt for få praktikpladser på klinikkerne er meget attraktive, og at der er behov for langt flere. Men selv om det langt fra vil koste en herregård at øge antallet at undervisningspladser, blev der også sagt nej her.

Så alt i alt var det ikke muligt at få lavet en ny aftale, der samlet set giver praktiserende fysioterapeuter forbedringer. Derfor brød forhandlingerne sammen. Der er ikke aftalt flere forhandlingsmøder. Det betyder, at den eksisterende aftale fortsætter indtil videre.

Johnny Kuhr
Formand fo Danske Fysioterapeuter