Tid til patienten

Hvad skal der til for at levere en ydelse af kvalitet? Det spørgsmål havde ni terapeuter fra Gentofte Hospital sat på dagsordenen på et møde på opfordring af Danske Fysioterapeuter. Med den udsendte mødeguide i hånden og de mange inspirationskort spredt ud på bordet brugte de en time på at fortælle hinanden, hvad de hver især forstår ved kvalitet i træningen.

Kampagnen om kvalitet i træning er sat i gang af Danske Fysioterapeuter, men fysioterapeuterne på Gentofte Hospital havde valgt at invitere deres ergoterapeutkolleger med til mødet. Et vigtigt parameter, når man taler kvalitet, er nemlig tværfaglighed, mener de, og det ville derfor ikke giv mening at diskutere kvalitet hver for sig.

Som fysioterapeut Hilleborg Sass sagde på mødet: ”Tværfagligt samarbejde er ikke til at komme udenom på geriatrisk afdeling”. Hertil lød kommentarerne rundt om bordet: ”Heldigvis heler ikke på apopleksiafsnittet”, ”Faktisk heller ikke på KOL”, ”Eller på ortopædkirurgisk afdeling”...

Terapeuten skal motivere

De ni terapeuter lagde ud med at diskutere patienttilfredshed. Hvordan oplever vi, at kvalitet kan give tilfredshed, skal vi overhovedet give patienterne kvalitet, eller skal vi hellere bare gøre dem tilfredse, spurgte fysioterapeut Helle Lund, der i dagens anledning havde påtaget sig rollen som ordstyrer.

Turen bordet rundt afslørede, at der i hvert fald er en stærk sammenhæng mellem kvalitet og tilfredshed. Det er ikke muligt at levere kvalitet, hvis ikke patienten samtidig er tilfreds i betydningen motiveret.

”Patienterne på geriatrisk afdeling er 85-95 år gamle. De er i krise, og så beder vi dem om at træne! De har måske aldrig trænet før. Hvis de skal opleve kvalitet, skal vi gøre det meningsfyldt for dem”, mente Hilleborg Sass.

At gøre det meningsfyldt handler om at sætte mål sammen med patienten, var terapeuterne enige om, men - indvendte ergoterapeut Malene Chalk - rammerne gør, at det langtfra altid er muligt at gøre dét, som patienten er motiveret for. ”Patienten vil måske gerne kunne opnå at gå hele vejen til bageren – men har vi tid til det?”.

”Det er lidt pinligt”, mente hun, ”når patienten siger, ’jeg troede, jeg var her, fordi jeg skulle have genoptræning”.

Det førte til en snak om vigtigheden af også at kommunikere delmålene: Det kan godt være, at patienten ikke kan nå at komme til at gå længere end 10 meter under indlæggelsen, men det er dog trods alt i retning af bageren. Og lige så vigtigt er det, at portører og plejepersonale følger op på de mål, terapeuterne har sat, og patienterne forstår, at ikke kun det, der foregår sammen med en terapeut, er en del af træningen.

Tid og tillid går hånd i hånd

Også tillid er en forudsætning, når man taler kvalitet, viste debatten. Og tid og tillid går hånd i hånd. Her mente fysioterapeuterne på lungeafdelingen at have en fordel, fordi de ser KOL-patienterne i de ambulante forløb gennem længere tid. Og disse sårbare patienter, der ofte oplever genindlæggelse, har ekstra behov for tillid og tryghed, mente de. ”Når de kommer ind, kan de næsten ikke trække vejret; og så er det vigtigt, at de møder en, de kender”.

At det skal være en forudsætning for kvalitet, at patienten kender fysioterapeuten er dog for højt at stile, var de dog helt enige om rundt om bordet. Det tillader de korte indlæggelsestider simpelthen ikke. ”Man skal i hvert fald ikke blive indlagt om fredagen, for så når man kun lige at se fysioterapeuten om mandagen, før man er ude igen om tirsdagen”, som fysioterapeut Hanne Rohde sagde.

Samarbejde med primærsektoren

Af samme grund kunne de ni hurtigt blive enige om, at kvaliteten ikke kan vurderes isoleret ud fra den træning, patienten får på sygehuset.

”Det er utroligt vigtigt, at vi ser os selv som del af et rehabiliteringsforløb, der kan strække sig over måneder eller år”, sagde ergoterapeut Malene Chalk, hvortil fysioterapeut Linda Dalhof bemærkede, at det også er kvalitet, at man får patienten sendt det rigtige sted hen efter udskrivelsen”.

”Kvalitet i træningen er også at forbedre vores samarbejde med primærsektoren, indskød Susan Thode.

Ergoterapeut Lasse Persson fortalte, hvor stor en tilfredsstillelse det er, når man i ambulatoriet møder en patient, der ikke kunne gå ved udskrivelsen, men som man vurderede til at kunne træne, selvom lægen mente, at der burde ske udskrivelse til plejehjem – ”og så kommer patienten gående”.

Hvis man kunne sætte den slags oplevelser i system, ville det løfte kvaliteten, mente Malene Chalk: ”For når man ikke ved, hvad det kan ende med, kan det jo være svært at sætte mål”.

For en kort stund tillod terapeuterne sig rundt om bordet at drømme om, at tværsektorielle, elektroniske genoptræningsplaner ville gøre det muligt at følge med i, hvad der skete med en patient efter udskrivelsen, men de blev dog hurtigt enige om, at det nok var urealistisk. ”Men det ville da være rart, hvis man i forbindelse med en genindlæggelse kunne se, hvad patienten havde været ude til”, bemærkede Hilleborg Sass.

Det er vigtigt at teste og måle

Forud for mødet havde terapeuterne sat krydser på et skema ud for de af en lang række parametre, de mente var vigtigst i forbindelse med kvalitet i træning. Ud for test og målemetoder stod kun to krydser, og debatten på mødet fik Helle Lund til at undre sig over, at ikke flere havde gjort som hende og sat et kryds her. Debatten afslørede nemlig, raden rundt, at test ikke er til at komme udenom, hvis effekten og dermed også kvaliteten skal dokumenteres. Men, understregede fysioterapeut Hanne Rohde, ”det skal være en test, der giver mening for patienten”.

”På lungemedicinsk afdeling er der et stort ønske om, at vi tester, og vi kan også godt se, at det giver kvalitet, men så når vi jo ikke andet”, mente Linda Dalhof. Hertil svarede Helle Lund, at testen jo også er en form for træning – eller som Susan Thode bemærkede: ”Undersøgelse og behandling er ofte to sider af samme sag”.

De ni omkring bordet fik i den time, mødet varede, berørt mange emner med relation til kvalitet: Genoptræningsplaner, patientkontakt og -tilfredshed, kompetenceudvikling, tværfagligt samarbejde, måleredskaber, økonomi og tid.

Kun mangel på sidstnævnte gør, at de ikke sidder der endnu, for snakken om, hvad der er kvalitet er vigtig, mener de. Og som fysioterapeut Helle Rolighed sagde: ”Vi har den selvfølgelig også i dagligdagen, men ikke så struktureret som her”.