Skanningerne gør en forskel
For Mads Hyldgaard har ultralydskanninger fået en central plads i forbindelse med undersøgelse af patienter med muskuloskeletale problemer. Med skanninger kan han hurtigt identificere, hvilket væv der er problemer med, og sætte ind med den rette behandling. Han er lejer og klinisk underviser i Ballerup Fysioterapi og Træningscenter og har sammen med de to ejere af klinikken, Kim Evan Saaby og Kristian Gaard, gennemført første del af Danske Fysioterapeuters og Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs (DUDS) uddannelse i muskuloskeletal ultralydskanning. Der er 12 fysioterapeuter på klinikken, og tre af dem har gennemgået uddannelsen og står for skanningerne.
Begejstringen for den nye teknologi er stor, og Mads Hyldgaard var derfor ikke sen til at besvare et debatindlæg på MitFysio, der satte fokus på brugen af skanninger i fysioterapi og opfordrede fysioterapeuter til at give et bud på artikler om ultralydskanning, de havde lyst til at læse i Fysioterapeuten. I en kommentar til indlægget fastslog Mads Hyldgaard, at han var glad for at høre om de erfarne fysioterapeuters brug af skanninger, men efterlyste en beskrivelse af, ”hvor langt den almene fysioterapeut kan nå med UL-skanning på kort tid”. Han stillede sig selv og sine kolleger til rådighed for et interview.
Ingen genveje
Ballerup Fysioterapi og Træningscenter har haft en ultralydskanner i to år. Det første år klarede fysioterapeuterne sig med nogle af de kortere kurser om ultralydskanning, der udbydes af forhandlerne, men de blev hurtigt klar over, at disse kurser langt fra gav den fornødne sikkerhed og ekspertise.
”Det er ikke nok bare at kunne finde ud af skanneren. Det er fortolkningen af billederne, der er dødhamrende svært; og det kræver mere undervisning og øvelse”, siger Mads Hyldgaard.
Da Danske Fysioterapeuter og DUDS annoncerede et længere efteruddannelsesforløb valgte Mads Hyldgaard, Kim Evan Saaby og Kristian Gaard at tilmelde sig. Hjemmearbejdet, supervision af skanningsresultater og krav til et fast antal godkendte skanningerne, som er en vigtig del af forløbet, har ifølge Mads Hyldgaard gjort en stor forskel.
Han mener, at det har været en gevinst, at der også var læger blandt underviserne og fremhæver blandt andre formanden for DUDS, overlæge Lars Bolvig.
Ultralydskanning er en ny teknologi i fysioterapi, og det er derfor naturligt, at selv de dygtigste fysioterapeuter ikke har den samme viden og erfaring som de læger, der har skannet i mange år. Bare en lille vinkling af transduceren kan betyde, at man får et misvisende skanningsresultat”, siger Mads Hyldgaard.
Et efteruddannelsesforløb i DUDS-regi er ifølge Mads Hyldgaard med til at sikre den fornødne kvalitet af uddannelsen, og er en blåstempling af de fysioterapeuter, der har gennemført det.
Derfor undrer det ham, at andre udbydere af skanningskurser kan sikre den faglige standard med korte kurser, hvor der for eksempel ikke kan stilles samme krav til superviserede skanninger, hjemmearbejde eller eksamen.
Mads Hyldgaard understreger, at der skal en vis ydmyghed til, når man anvender ny teknologi. ”Nu har vi fået erfaring med at skanne, men står stadig med tvivlsspørgsmål. Vi har derfor brug for flere dybdegående kurser, så vi sikrer, at der ikke kommer for mange fejl. Det er vigtigt, når vi skal samarbejde med de lokale læger”; siger Mads Hyldgaard
Øvelse gør mester
Skanneren på klinikken er optaget det meste af dagen, fortæller Mads Hyldgaard. Han selv, Kim Evan Saaby og Kristian Gaard skanner både egne og kollegernes patienter. De mange skanninger er med til at udvikle og vedligeholde færdighederne, og da de er tre, der er uddannede til at skanne, er det mere reglen end undtagelsen, at de er to til at vurdere deres fund på skanningen.
Mads Hyldgaard kan have op til 10-15 skanninger om ugen og skanner både skuldre, knæ, fodled samt sene- og muskelvæv. De har ikke valgt at specialisere sig, men Mads Hyldgaard vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et tidspunkt.”Man skal helst se de enkelte problematikker hver uge for at blive rigtig god”, siger han.
Fysioterapeuterne er især glade for, at de nu kan skelne mellem de forskellige væv og dermed hurtigere kan finde frem til, hvad der er skyld i patientens problem.
”Med skanningen kan vi i kombination med vores undersøgelse og kliniske ræsonnering hurtigere identificere patologien og finde frem til, om patienten har smerter på grund af for eksempel tendinopati, en bursit eller en kombination og komme i gang med den rette behandling”, siger Mads Hyldgaard.
Ultralydskanninger bruges også som pædagogisk redskab. ”Vi har for eksempel løbere, der på trods af smerter i akillessenen ufortrødent træner videre. Når jeg kan vise forandringerne på senen med skanneren, har de lettere ved at forstå, at der er noget galt, og det er lettere at motivere til at drosle ned for løbet og prioritere genoptræningen”, siger Mads Hyldgaard. Han bruger også ultralydskanning, når han skal lære patienterne at aktivere for eksempel m. transversus abdominis eller i forbindelse med træning af bækkenbunden.
For Mads Hyldgaard og kolleger har det at kunne skelne mellem de forskellige væv været den helt store gevinst ved at skanne. Han har svært ved at skjule sin begejstring for de muligheder, han mener, der er ved at anvende skanninger i den kliniske praksis, og har talrige eksempler på, at skanningen ledte ham på sporet af en helt anden patologi end forventet.
”Hos en patient kunne jeg for eksempel palpere noget, der mindede om en myose i m. gastrocnemius. Skanningen tyder på, at det drejede sig om en bløddelsforkalkning, og det havde selvfølgelig betydning for, hvilken behandling jeg skulle vælge (se første eksempel på side??)”, siger Mads Hyldgaard.
Samarbejdet med lægerne
Da Mads Hyldgaard, Kim Evan Saaby og Kristian Gaard havde gennemført efteruddannelsen i ultralydskanning valgte de at fortælle om deres nye uddannelse og tilbuddet om at skanne patienterne på klinikken til en gruppe praktiserende læger i Ballerup Kommune. De informerede om, hvordan de ville bruge skanninger i undersøgelse og behandling og benyttede lejligheden til at forsikre lægerne om, at de på ingen måde var ude på at stille diagnoser. ”Vi ville vise lægerne, at vi er ydmyge og kender vores begrænsning. Vi aftalte med lægerne, at hvis vi identificerer noget, som kunne tyde på en given patologi, sender vi patienten tilbage til lægen, der stiller den endelige diagnose”, siger Mads Hyldgaard.
Lægerne er meget åbne, og vi er ved at udvikle vores samarbejde omkring patienter, der skal skannes. Hvis patienterne kommer uden henvisning og ønsker en skanning, bliver de først undersøgt af fysioterapeuten, og først når fysioterapeuten vurderer, at der er et reelt behov for en skanning, efterkommes patientens ønske. Og også her er det almindelig praksis, at lægen inddrages, når den endelige diagnose stilles.
De praktiserende læger og fysioterapeuterne har aftalt, at lægerne i fremtiden også skal have mulighed for at benytte skanner og fysioterapeuter, når de skal give ultralydvejledte blokader.
Behov for mere uddannelse
Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab og Danske Fysioterapeuter er ved at planlægge endnu et uddannelsesforløb i muskuloskeletal ultralydskanning, hvor der er fokus på at skanne patologisk væv. Denne del 2 af uddannelsen sikrer, at fysioterapeuter kommer op på level 1 i det internationalt godkendte efteruddannelsesforløb. Med level 1 har fysioterapeuter det niveau, som anbefales til læger, der skal foretage muskuloskeletale skanninger. Og denne mulighed vil Mads Hyldgaard og kolleger benytte sig af.
”Vi er stadig nye på dette område. Vi kan se rigtig mange ting, men når det drejer sig om patologi, så er det svært. Vi vil gerne ofre både tid og penge på at dygtiggøre os yderligere, for det er en fantastisk teknologi, som vi kan få stor glæde af på klinikken”, siger Mads Hyldgaard.
Problemstillinger omkring underbenet
Af Mads Hyldgaard
I hverdagen gør UL-skanningen mig helt klart bedre til at skelne mellem de forskellige vævstyper, der eventuelt er ramt af patologi. Ultralydsskanning kan supplere den kliniske undersøgelse, så jeg hurtigere kommer frem til behandlingstiltag, rækkefølge på behandlingstiltag og overvejelser om progression. Følgende fem eksempler viser, hvordan forskellige problemstillinger i akillessenen og m. gastrocnemius ser ud på skanningen. Den tilhørende tekst er sådan, som vi på klinikken har valgt at rapportere skanningsresultatet til lægen, der stiller den endelige diagnose.
(Figur 1) Transverselt billede af m. gastrocnemius
Bløddelsforkalkning
Billedet viser ekkorigt (lyst) område ved siden af tibia. Der ses ”slagskygge” bag det ekkorige område, som kunne være foreneligt med forkalkning.
(Figur 2) Splitbillede af venstre og højre akillessene
Bursitis
Billedet viser, at venstre akillessene er let fortykket, hvilket kan tyde på tendinopati. Under akillessenen ses et ekkotomt (mørkt) område, som er foreneligt med en udspændt og forstørret bursa. Det kan være et normalt fund, men der er endvidere konstateret dopplersignal omkring bursaen, som tyder på bursitis. Dopplersignalet fremgår ikke af det aktuelle billede.
(Figur 3) Splitbillede af venstre og højre akillessene
Tendinopati
Billedet viser, at venstre akillessene er fortykket. På det tykkeste sted er den 9,71 mm. Senen er uhomogen i sit forløb og har det karakteristiske ”tenformede” forløb, som tyder på en tendinopati.
(Figur 4) Billede af akillessenen
Tendinopati (dopplersignal)
Billedet viser, at akillessenen er fortykket. Dette fund er foreneligt med tendinopati. Der ses endvidere dopplersignal, som kan være tegn på inflammation.
(Figur 5) Splitbillede af venstre og højre akillessene
Partiel ruptur
Billedet viser, at venstre akillessene er fortykket. Der ses endvidere ekkofattige (mørke) områder i senen, som tyder på en partiel ruptur.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.