Ny retningslinje for udredning af nakkebesvær
Med den nye kliniske retningslinje for udredning af nakkebesvær har fysioterapeuter fået en række anbefalinger, de kan bruge til at klassificere nakkepatienterne. Dette er en forudsætning for at yde den bedst mulige behandling til patientgruppen og blive i stand til at identificere risikofaktorer, der gør, at patienten kan sendes til yderligere udredning.
Danske Fysioterapeuter har stillet arbejdskraft til rådighed og Praksisfonden har finansieret udarbejdelsen og implementeringen af den nye retningslinje.
En arbejdsgruppe bestående af fysioterapeut, ph.d. Per Kjær, fysioterapeut, specialist Inge Ris og fysioterapeut Heidi Eirikstoft står for det faglige indhold.
”Da der ikke var økonomi til både at se på udredning og behandling, valgte vi at tage fat i udredningen, som der findes en del forskning på, og som, vi skønner, er vigtigt for den videre håndtering af patienterne”, siger Per Kjær.
Rapport og pjece på hjemmesiden
Den kliniske retningslinje for nakkebesvær har praktiserende fysioterapeuter som primær målgruppe, men kan ifølge Per Kjær bruges af alle, der møder patientgruppen i det daglige arbejde. De faglige anbefalinger i de kliniske retningslinjer er formidlet i en rapport på 30 sider. I en anden rapport gøres der rede for den metode, arbejdsgruppen har valgt i udarbejdelsen af anbefalingerne, og de sidste to rapporter belyser evidensen på området og ser nærmere på kvaliteten af de inkluderede studier. De fire rapporter og en pjece, der er en forkortet version af de faglige anbefalinger, kan downloades fra www.fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger.
Anbefalinger
Den kliniske retningslinje anbefaler, at fysioterapeuten i sin anamnese udelukker alvorlig patologi og forholder sig til, hvor længe patienten har haft nakkebesvær. Der gives i anbefalingerne konkrete forslag til, hvad fysioterapeuten skal huske at spørge ind til i forbindelse med anamnesen.
Den kliniske undersøgelse kan omfatte kliniske test, der kan styrke mistanken om alvorlig patologi. Ved risiko for langvarige forløb anbefales fysioterapeuten at tage udgangspunkt i spørgsmål om psykologiske og sociale faktorer (Örebro Musculoskeletal Pain Questionnaire, Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire). Wadells undersøgelse for cervikale non-organisatoriske tegn (palpationsømhed, simulation, bevægeudslag mv) kan eventuelt indgå.
Patienterne med nakkesmerter inddeles overordnet i kategorier (grad 1-4) svarende til påvirkning i hverdagen relateret til underliggende patologi, varighed og mønster (episoder).
Med udgangspunkt i patientens symptomer kan fysioterapeuten bruge en række kliniske test som en del af klassificeringen (Spurlings test, traktion, plexus brachialis test, neurologisk undersøgelse, undersøgelse af retningspræference og centralisering).
Arbejdsgruppen har sammenfattet anbefalingerne i figuren herunder, der giver et overblik over de forskellige faser i udredningen.
Anbefalinger afspejler tre tilgange
Den kliniske retningslinje inkluderer viden fra tre af de mest almindelige tilgange, der bruges, inden for udredning og behandling af nakkebesvær: Muskuloskeletal Fysioterapi, Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT) og neuromuskulær kontrol. ”Dygtige fysioterapeuter benytter i dag alle tre tilgange i deres behandlingspalet, og det afspejler sig også i anbefalingerne, der således er med til at skabe bro mellem forskellige teorier”, siger Per Kjær og fremhæver den amerikanske fysioterapiorganisations (APTA) forslag til klassifikation (Childs et al; Jorunal of Orthopedic and Sports Physical Therapy (2008), vol 38, no 9, A1-A34), der også har taget det bedste fra de tre forskellige tilgange.
I forbindelse med publiceringen af de kliniske retningslinjer og som en del af implementeringen afholdes en række workshop, hvor arbejdsgruppen gennemgår anbefalingerne og underviser i de anvendte test.
”Mit håb er, at fysioterapeuter vil læse pjecen, og at de fysioterapeuter, der ikke kender de anbefalede test, sætter sig ind i dem og eventuelt melder sig til en af workshops, der afholdes rundt omkring i landet”, siger Per Kjær.
Ekspertgruppe for nakkesmerter
Per Kjær er netop blevet udpeget til den tværfaglige internationale ekspertgruppe ”Task Force Neck Pain”, der skal identificere og diskutere eksisterende kliniske retningslinjer omkring nakkeproblematikker fra forskellige lande og udarbejdet af forskellige faggrupper (kiropraktorer, læger, fysioterapeuter). Den danske kliniske retningslinje er ifølge Per Kjær et godt input til arbejdet i den internationale gruppe, hvor man blandt andet skal diskutere, hvordan den foreliggende evidens fortolkes i de forskellige lande og i de forskellige faggrupper.
Ved at følge anbefalingerne får fysioterapeuter ifølge Per Kjær mulighed for at gennemføre en undersøgelse på et højt fagligt niveau, som kan lede til en god og relevant behandling.
Per Kjær håber, der på et tidspunkt bliver udarbejdet et standardskema, der kan benyttes i forbindelse med undersøgelse af patienterne. Han mener, fysioterapeuter skal registrere, hvilke patienter de har (akutte, subakutte etc.) i klinikken, og hvordan det går dem efter behandling.
”Man skal vide hvad man gør ved patientens problemer, hvorfor og hvad der kommer ud af det. Hvis vi kunne registrere det hele i en fælles database, ville det give uvurderlige informationer og man kunne som forskere begynde at sammenligne patientgrupper, behandling og resultater”.
Uddrag af klinisk retningslinje
Diagnostisk udredning af patienter med komplekst nakkebesvær bør foregå i et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeuter,
læger, speciallæger, psykologer og kiropraktorer. I langt de fleste tilfælde er nakkesmerter godartede og kræver ikke tværfaglig indsats. Denne retningslinje beskriver fysioterapeutisk udredning af patienter med nakkesmerter med eller uden udstråling til hoved, arme eller øvre del af ryggen. Anbefalingerne er gradueret med bogstaverne A-D, hvor A angiver højeste og D laveste grad af evidens. Retningslinjen anbefaler, at fysioterapeuten vurderer patienten med henblikpå følgende (evidensgrader i parentes):
- Udelukkelse af alvorlig patologi og diagnoser, som kræver anden udredning eller behandling (D).
- Overvejelse af risiko for langvarigt forløb (A).
- Klassifikation af patienter med nakkesmerter med henblik på ensartet registrering (D).
- Klassifikation med henblik på symptombaseret inddeling af nakkesmerter (B, D).
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.
