Debat om ny overenskomst

Så er det nu, hvis man som praktiserende fysioterapeut vil have indflydelse på en ny overenskomst i praksissektoren.

Parterne - Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter - er enige om, at en ny overenskomst bør være på plads den 1. september 2010, og forberedelserne af, hvilke krav der skal med til forhandlingerne, er derfor gået i gang i Danske Fysioterapeuter. Det er sket med udsendelse af debatoplæg, debatmøder i regionerne og indsamling af krav på fysio.dk.

Økonomien
Det er mange penge, der er i spil, når honorarstrukturen skal på plads. I 2008 var sygesikringens samlede udgifter til fysioterapi på 882,1 millioner kroner, fordelt med 328,1 millioner til almen fysioterapi og 554 millioner til vederlagsfri fysioterapi.

Et krav om, at der skal ske honorarforhøjelser, der sikrer en tilfredsstillende økonomisk udvikling, er ikke til at komme uden om, men spørgsmålet er, om alle honorarer skal løftes lige meget, eller om der skal lægges særlig vægt på honorarerne for bestemte ydelser og givet fald hvilke. Det er nogle af de spørgsmål, der rejses til debat i det oplæg, Danske Fysioterapeuter har udarbejdet som optakt til forhandlingerne, og som kan læses på fysio.dk.

Overenskomstforhandlingerne drejer sig ikke kun om de penge, der udbetales i forbindelse med honorar for bestemte ydelser; en del af midlerne bruges også til kollektive forbedringer som for eksempel tryghedsordninger.  Et andet spørgsmål kunne derfor være, om der skal afsættes flere midler til en kollektiv ordning, der kan forbedre økonomien under sygdom og/eller barsel som supplement til dagpengene. Der eksisterer allerede en kollektiv tryghedsordning, men den kommer alene til udbetaling, hvis man som praktiserende bliver uarbejdsdygtig.

Vederlagsfri fysioterapi
Som bekendt valgte KL i efteråret at nedsætte honorarerne for vederlagsfri fysioterapi i forhold til honorarerne for almen fysioterapi. Det fik Danske Fysioterapeuter til at svare igen med en anbefaling til de praktiserende om at afslutte nogle af de mest behandlingskrævende patienter. Anbefalingen blev trukket tilbage, da KL indvilligede i ikke at bruge muligheden for honorarnedsættelse med samme automatik fremover, men muligheden eksisterer fortsat i form af økonomiprotokollatet i forbindelse med overenskomsten.

Ifølge økonomiprotokollatet kan det få betydning for de honorarreguleringer, der skal finde sted i overenskomstperioden, hvis der sker overskridelser af den gennemsnitlige økonomiske ramme pr. patient. Det er en økonomisk styringsmodel, som - mener Danske Fysioterapeuter - ikke er holdbar. Det er en faglige vurdering, der skal være grundlaget for behandlingen, mener foreningen, der derfor i debatoplægget beskriver det at finde en model, der er tilfredsstillende for begge parter, som en af de største udfordringer i forhold til ordningens fremtid.

I debatoplægget luftes blandt andet følgende mulige krav: Et formaliseret dialogforum mellem kommunen og de praktiserende i kommunen; mere forpligtende aftaler om hensigtsmæssig arbejdsdeling og målretning af tilbuddene; og en maksimumgrænse for antallet af gratis behandlinger i praksissektoren.

Kvalitet i fysioterapi
Den nuværende overenskomst lægger op til, at alle klinikker skal kunne yde alle former for behandling til alle patientgrupper. Imidlertid foregår allerede nu en uformel arbejdsdeling, hvor fysioterapeuter henviser til hinanden i erkendelse af, at nogle er bedre til noget end andre. Debatoplægget stiller derfor spørgsmålet, om tiden er kommet til, at der skal satses på særlige kompetencer/specialisering i forhold til nogle ydelser, og om specialisterne skal have en særlig rolle, der afspejles i deres honorar for bestemte ydelser. Endvidere stilles spørgsmålet, om udvidet lænderygundersøgelse skal være en særlig ydelse i overenskomsten.

Andre nye ydelser kunne være for eksempel patientrettet forebyggelse, koordinering af indsatsen over for kronikere og opfølgende træningsterapi til patienter med progressiv sygdom, der modtager vederlagsfri fysioterapi.

Også spørgsmålet om praksisfondens størrelse er til debat. I øjeblikket indbetaler regioner og kommuner tilsammen 4,5 millioner til fonden til støtte for forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter pr. år.

Praksisplanlægning
Debatoplægget stiller også spørgsmålet, om der skal være en større fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren, da antallet af patienter er øget, uden at antallet af fysioterapeuter er fulgt med.

Også spørgsmålet, om adgangen til at nedsætte sig som praktiserende under overenskomsten bør liberaliseres i et eller andet omfang, sættes til debat, ligesom spørgsmålet om kapaciteterne i højere grad skal kunne flytte derhen, hvor patienterne ønsker behandling.

Endvidere rejser debatoplægget diskussionen, om kapaciteten bør opdeles på henholdsvis almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Nogle kommuner stiller selv med tilbud om vederlagsfri behandling, og dette burde måske betyde, at de praktiserende fysioterapeuter skal kunne bruge deres kapacitet mere fleksibelt?

Måske skal det også have betydning for tildelingen af kapaciteter til klinikkerne, om de fungerer som praktiksted for fysioterapeutstuderende? På repræsentantskabsmødet i 2008 var der bred opbakning til et forslag om, at der skal fokus på at få skabt flere praktikpladser i praksissektoren, og overenskomsten kunne være et sted at starte. Af de i alt 137 praktiksteder i Danmark er kun 17 placeret i praksissektoren. Klinikkerne argumenterer ofte med, at de sætter penge til, hvis de har studerende i praktik, idet det tildelte beløb pr. studerende sammen med den studerendes indtjening ikke dækker de faktiske udgifter, når der skal afsættes tid og i bogstaveligste forstand rum til de studerende, og vejlederen skal deltage i planlægningsmøder, faglig udvikling og evaluering.