Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Det er noget, alle burde have lavet i går

Eksperterne er enige: At stille et netværk som MitFysio til rådighed for medlemmerne, er ikke blot klogt gjort af en fagforening – det manglede faktisk bare.

Rådgiver i kommunikationsbureauet Advice Digital, Anna Ebbesen, er ikke i tvivl om, at den vej, Danske Fysioterapeuter er sporet ind på med lanceringen af netværksportalen MitFysio.dk er den eneste rigtige.

”Det er noget, alle fagforeninger burde have lavet i går. De faglige organisationer er lysår foran alle andre, der vil knytte kunder eller medlemmer tættere sammen, fordi der inden for organisationerne i forvejen eksisterer faglige netværk og et fagligt fælles udgangspunkt”. At alle burde have gjort det i går, er dog langt fra det samme, som at Danske Fysioterapeuter halter bagefter. Tværtimod, mener Anna Ebbesen og placerer Danske Fysioterapeuter blandt frontløberne på området. ”Der er frontrunner appeal i det her, fordi I er nogle af de første med et sådant tilbud til medlemmerne”.

Anna Ebbesen mener, at andre fagforeninger vil komme til at opleve, at medlemmerne kræver adgang til egne medlemsoplysninger, adgang til CV-match og andre af de ydelser, der stilles til rådighed på MitFysio, som en naturlig del af det at være medlem af en tidssvarende organisation. Og den cocktail, der er rystet til MitFysio med lige dele håndgribelig digital service og muligheden for at etablere faglige og sociale netværk, betragter Anna Ebbesen som ”forbilledlig”, for som hun siger: ”De sociale netværk, som stiller de her ting til rådighed, er dem, der fungerer bedst”.

Anna Ebbesen fremdrager et eksempel fra netværket LinkedIn, hvis kerne til at begynde med var online CV’et, men som måtte ændre strategi og tilføje et socialt element a la Facebook for at holde liv i de CV’er, brugerne havde lagt ud, men ikke fik opdateret løbende.

En anden erfaring - blandt andet fra radikale.net, som Anna Ebbesen selv har været med til at udvikle - er, at der skal være en form for moderation for at få et netværk til at leve. ”Det bliver spændende at se, hvordan foreningen vælger at fremvise medlemmerne for hinanden og for eksempel vil integrere fagbladet med aktiviteterne på MitFysio. Det er ikke nok bare at stille en infrastruktur til rådighed”.

Et sted, Anna Ebbesen ser meget potentiale i, er brugen af MitFysio i forbindelse de kurser, fysioterapeuter deltager i. Dette vil kunne tilføre kurserne noget merværdi, mener hun. ”Man vil kunne skabe liv før og efter kurserne - lægge materiale ud, knytte erfagrupper og skabe kontakt mellem mennesker, der står over for nogle fælles udfordringer. Så føler folk virkelig, at de får noget for deres kontingent”.

Ingen vej udenom
Morten Bay er cand. mag. i medievidenskab og filosofi og manden bag bøgerne ”Generation Netværk” og ”Homo Conexus”. Spørger man ham, om en fagforening skal ofre kontingentkroner på at stille et netværk som MitFysio til rådighed for medlemmerne, lyder hans svar, at ja det skal den, for der ikke er nogen vej uden om.

”Jeg mener, at det er den eneste overlevelsesmulighed, fagforeningerne har. Lige nu er fagforeningerne typisk organiseret i store hierarkier, hvor der er temmelig langt til toppen. Det er en af grundene til, at de har svært ved at rekruttere de unge fra netværksgenerationen. Et netværk kan pr. definition ikke være hierarkisk, da det netværk typisk er decentralt. Med andre ord passer fagforeningernes grundlæggende demokrati- og organisationskultur slet ikke ind i de unges verdensbillede”. 

"Det mærkelige er, at forbundene jo var netværksbaserede, da de for alvor begyndte at tage form i forrige århundrede."
Morten Bay 

 

Morten Bay har som konsulent været kommunikationsrådgiver for flere forbund, og spørgsmålet om, hvordan forbundene kan gøres mere netværksagtige for at tiltrække de unge, er altid det første, der bliver taget fat på, fortæller han. ”Det mærkelige er, at forbundene jo var netværksbaserede, da de for alvor begyndte at tage form i forrige århundrede”, siger Morten Bay og tilføjer, at et netværk jo ikke blot handler om teknologi og noget, der foregår på nettet. ”Netværksmennesket er også netværksmenneske, når det ikke sidder foran en computer. Det skal hele tiden bekræfte sin eksistens ved at række ud til andre i netværket, hvad enten det sker på SMS eller face-to-face. De internetbaserede sociale netværksplatforme vil skifte hele tiden, ligesom de gør i det virkelige liv.

Startede med tekst-tv
En antagelse om, at det først og fremmest vil være de yngre medlemmer, der får glæde af MitFysio, er Morten Bay tilbøjelig til at karakterisere som en fordom. ”Den største gruppe på Facebook er de 18-25-årige, primært fordi de enten har fået et job eller et studie, hvor de sidder meget foran computeren, men det er kvinder over 45, der bruger mest tid på Facebook, og Twitter bruges primært af folk, der er 35 år eller ældre”.

I bogen ”Generation Netværk” beskriver Morten Bay hvordan internet og mobiltelefonen har påvirket unges forhold til teknologi og interaktion med hinanden og omverdenen. Den generation, han definerer som netværksgenerationen har knap forladt fysioterapeutskolen, men kimen til online-tankegangen blev lagt allerede med indførelsen af tekst-tv og hjemme-pc, mener han og tilføjer, at selvom man ikke er netværksmenneske, kan man godt få noget ud af en social netværksplatform.

”Det har Facebook jo vist med al tydelighed. Men der er meget store forskelle på, hvordan det bruges. Det skal de mennesker, der har ansvar for at drive netværket til dagligt, være opmærksomme på, så der både er plads til industrimennesker og netværksmennesker på platformen. At lave et website eller en social netværksplatform og bare gøre den tilgængelig svarer til at købe en mobiltelefon og vente på, at nogen ringer. Der skal facilitering til, og der skal skabes liv, for ellers kommer der ikke "mere" liv. For at blive i analogien: Man skal fortælle folk at man har et mobilnummer og give dem en grund til at ringe. Så hvis ikke, man har tænkt det ind i strategien, så kan det hurtigt blive en fiasko. Omvendt, hvis alle de rette virale elementer er til stede, kan det pludselig gå stærkt med medlemstilvæksten, fordi folk rent faktisk får noget ud af at være til stede der, og gerne vil sprede ordet til andre. Fagligt interessefællesskab er helt sikkert en måde at starte et robust netværk op på, men det er rigtig vigtigt at forstå, at der skal mere til end det”.

Nogen skal tage ansvar for at åbne ballet
Journalist Abelone Glahn, der rådgiver om opbygning og drift af onlinenetværk og virtual communities i foreninger, organisationer og virksomheder, synes umiddelbart, at MitFysio ser imponerende ud, men advarer mod at holde for stor en åbningsfest. Der varer nemlig lidt, før der er noget at fejre, mener hun.

”Faren er, at foreningens medlemmer er så vant til at ”skulle have noget for kontingentet”, at de bare læner sig tilbage og venter på, at der sker noget Hvis ikke de enkelte kan se, hvad det er for et behov, de kan få opfyldt her, sker der ingenting. Der skal være en oplevelse af, at ”jeg kan ikke udføre mit job uden de input, jeg kan finde på online platformen”, ”jeg kan ikke drive min virksomhed uden den synlighed, jeg kan skabe her”, ”jeg kan ikke komme af med min viden uden”.

Et internetforum er ligesom et tomt dansegulv. Hvis ikke nogen åbner ballet og danser rigtig mange danse for, så bliver der ingen fest.
Abelone Glahn



Onlinenetværk er ifølge Abelone Glahn drevet af tre ting: Frivillighed, passion og sociale relationer. Faglighed og videndeling kommer først i anden række, mener hun. ”Et internetforum er ligesom et tomt dansegulv. Hvis ikke nogen åbner ballet og danser rigtig mange danse for, så bliver der ingen fest”, siger Abelone Glahn, der ligesom Anna Ebbesen fremhæver nødvendigheden af moderatorer, der kan initiere til debat og dialog.

”Vi mennesker er rigtig gode til at svare, når nogen spørger, mens det kniber mere med at dele uopfordret ud af vores viden. Folk skal opfordres til at fortælle om det kursus, de lige har været på, eller det projekt, de arbejder med", mener Abelone Glahn. ”Er der først gang i festen, er online-netværket en gave. Formen er god til at fastholde vores fælles hukommelse i bits og bytes og gøre den søgbar. Vi behøver ikke at spørge om det samme flere gange, men kan gå tilbage i tiden og for eksempel afdække uddannelsesbehov ved at se en trend i det, vi debatterer”. Men, understreger Abelone Glahn igen: ”Der er ikke nogen, der forærer dig noget i et netværk. Et netværk er man ikke medlem af - det deltager man i”.