Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Efterløn og arbejdsmarkedsreform

LEDER / Johnny Kuhr kigger på efterlønnen, og pointerer at ændringer i efterlønsordningen bør ses som en del af en samlet reformpakke, der blandt andet skal indeholde en forebyggende sundheds- og arbejdsmiljøindsats.

Efterløn og spørgsmålet om vi generelt skal arbejde mere er højt på den politiske dagsorden i øjeblikket. Det er også her, fronterne er trukket op mellem rød blok, der vil have os alle til at arbejde en time mere om ugen, og blå blok, der vil af med efterlønnen. På sidelinjen står så de økonomiske vismænd, der mener, at vi skal gøre begge dele, hvis vi skal klare de økonomiske udfordringer. Det positive er, at alle er enige om, at noget må gøres.

Efterlønsordningen blev indført af den daværende SV-regering i 1979, for at ældre kunne trække sig og give plads til de unge på arbejdsmarkedet. Ordningen er med andre ord ikke indført af arbejdsmarkeds parter, men den er efterhånden blevet en væsentlig del af den samlede arbejdsmarkedsmodel. Derfor kan man heller ikke diskutere efterløn uden også at kigge på mulighederne for tilbagetrækning, seniorordninger, førtidspension og fleksjob.

Samtidig med, at politikerne har sat efterløn på den politiske dagsorden, vælger stadig flere danskere at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og lidt færre går på efterløn. Det viser de seneste opgørelser. Men der er også ældre medarbejdere, som presses på efterløn af arbejdsgiveren, når der skal reduceres i personalet.

Derfor må ændringer i efterlønsordningen ses som en del af en samlet reformpakke, der blandt andet skal indeholde en forebyggende sundheds- og arbejdsmiljøindsats, en øget uddannelsesindsats, en aktiv beskæftigelsespolitik, et mere rummeligt arbejdsmarked, dækkende sociale sikringssystemer og muligheder for fleksibel tilbagetrækning.

Med andre ord bør efterlønnen indgå i drøftelserne om, hvordan vi får lavet en arbejdsmarkedsreform. Og i det arbejde er det helt naturligt at inddrage hovedorganisationerne, herunder FTF, som varetager Danske Fysioterapeuters interesser.

Selv om jeg og de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer har holdninger til efterlønnen, er vi enige om, at foreningen ikke skal forholde sig til den partipolitiske debat. Min personlige bekymring er dog, at det kan blive vanskeligt at tage den rigtige debat om, hvad der bør gøres, og hvilke elementer der skal i spil, i et politisk højspændt valgår.


Johnny Kuhr
Formand for Danske Fysioterapeuter