Aarhus Kommune: Vi må for alt i verden ikke forjage genoptræningen

For nogle borgere med senfølger er det en overvindelse blot at skulle vende tilbage til normal livsførelse og begynde på arbejde igen. Andre, der tidligere var vant til at træne, vil gerne ud og bruge kroppen igen, men oplever angst for at blive forpustet, fordi de har haft vejrtrækningsproblemer under sygdomsforløbet.

Derfor er det utrolig vigtigt med langsom progression i genoptræningen, så vi ikke forjager indsatsen,” siger Linda Vestergaard Petersen, der er fysioterapeut og leder af Neurocenter og Ortopædisk Genoptræningscenter i Aarhus Kommune.

De første genoptræningsplaner for personer med senfølger begyndte så småt at dukke op i centrets indbakke i juli 2020. Det første halve år drejede det sig om 25-30 styk, men da senfølgeklinikkerne blev åbnet i januar 2021, kom der for alvor fart på.

“Siden har vi modtaget mellem fem og ti genoptræningsplaner om ugen,” siger Linda Vestergaard Petersen, der har ansat tre ekstra fysioterapeuter og lige så mange ergoterapeuter for at kunne følge med.

I alt varetager fem fysioterapeuter og otte ergoterapeuter opgaven med genoptræning af borgere med covid-19-senfølger – to fra hver faggruppe arbejder på fuld tid med opgaven. Langt de fleste af de godt 300 borgere, der er blevet henvist til genoptræning i centret, kommer med en genoptræningsplan fra senfølgeklinikken, mens cirka 15 er henvist direkte fra egen læge.

Ingen intensiv træning

“Vi valgte at samle opgaven på Neurocentret, fordi symptombilledet minder om det, vi kender fra senfølger efter meningitis eller hjerneskade,” forklarer hun.

I dag kan hun konstatere, at den udprægede hjernetræthed, der ofte følger med covid-19-senfølger, betyder, at genoptræningen af denne gruppe ofte strækker sig over meget længere tid end genoptræningen efter f.eks. en hjerneskade. Årsagen er, at det ikke er muligt at skrue på intensiteten, som tilfældet er med de borgere, der har hjerneskade.

“Borgere med senfølger efter covid-19 kan simpelthen ikke overskue intensiv træning, og derfor kan et forløb strække sig over flere uger,” forklarer Linda Vestergaard Petersen.

Et typisk genoptræningsforløb afføder i gennemsnit 12 aftaler. Behovet for at møde til genoptræning er størst hos borgere i alderen fra 21-30 år, hvor tallet ligger helt oppe på 17 i gennemsnit. Tallene skal dog tages med et forbehold, da det ikke fremgår af registreringen, om de beskriver afsluttede forløb eller forløb, der fortsat er i gang.

Når en borger med senfølger første gang møder personalet i Neurocentret, vil den pågældende i langt de fleste tilfælde både møde en fysioterapeut og en ergoterapeut, der sammen med borgeren beslutter, hvordan genoptræningen skal forløbe. Enkelte lette forløb kan klares med tre-fire telefonsamtaler, men 90 procent af genoptræningsplanerne udløser et mere komplekst forløb.

Første element i genoptræningen består af en grundig optagelse af anamnese for at vurdere, om der kan være andre helbredsmæssige faktorer, der kan spille ind ud over covid-19-senfølgerne.

Derefter bliver borgerne ofte koblet på et holdforløb med fokus på energiforvaltning, som varer fire uger og ledes af en ergoterapeut. Derefter kan borgeren følge flere forskellige holdforløb efter behov. Fysioterapeuterne varetager tre forskellige holdtilbud: Krop og bevægelse, konditionstræning og afspænding.

Hands-on fysioterapi

Et af de særlige kendetegn, som har overrasket fysioterapeuterne, er, at de skal være meget manuelle, når de giver lungefysioterapi. De skal være hands-on med hensyn til at løsne muskulaturen i hals- og nakkeregionen, som sandsynligvis er påvirket af angsten efter ikke at have kunnet trække vejret normalt under sygdomsforløbet. Borgere med senfølger har ofte også diffuse smerter i kroppens muskulatur, og her er fysioterapeuterne igen nødt til at være meget manuelle og bevæge sig ned i fascierne for at få løsnet op. Heldigvis tyder det på, at denne behandling hjælper borgerne,” siger Linda Vestergaard Petersen.