Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Der mangler fokus på kroniske smertepatienter

Kroniske smerter, de fleste muskuloskeletale, udgør den næststørste økonomiske byrde i det danske sundhedsvæsen. Det får nu forskere og behandlere til at efterlyse politisk fokus, blandt andet på øget forebyggelse.
Hver femte dansker plages af daglige kroniske smerter. Næst efter psykiske lidelser udgør kroniske smerter den næststørste økonomiske byrde i det danske sundhedsvæsen.
 
Det samme gør sig gældende verden over, og langt størstedelen af patienterne lider af kroniske smerter fra muskler og led. Det er baggrunden for, at The International Association for the Study of Pain (IASP), en sammenslutning af smerteforskere og -behandlere verden over, netop har indledt Globalt Smerteår med fokus på muskuloskeletale smerter.
 
Som led i lanceringen af smerteåret præsenterede kampagnen en ny europæisk undersøgelse, PainSTORY, der blandt andet viser, at 95 procent af kroniske smertepatienter trods et års behandling fortsat har moderate til svære smerter. Hver femte patient mister jobbet på grund af smerterne.
 
Det får den danske smerteforsker professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, der er præsident for det internationale smerteår, til at efterlyse mere politisk fokus; på linje med det, der er blevet kræft og diabetes til del.
 
På et seminar i november om kroniske muskuloskeletale smerter pegede Lars Arendt Nielsen blandt andet på behovet for bedre uddannelse, mere forskning og øget videndeling blandt forskere og behandlere, men også en langt bedre forebyggende og opfølgende indsats over for smertepatienterne.

To års ventetid
Hovedparten af danske smertepatienter venter i mere end to år på at komme til en smertespecialist og har i denne periode et markant højere forbrug af sundhedsydelser end gennemsnittet.
 
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen gav på seminaret et sundhedsøkonomisk overblik med udgangspunkt i de forholdsvis få danske undersøgelser, der eksisterer på området, blandt andet en omkostnings-effektanalyse af indsatsen på Rigshospitalets smerteklinik. Konklusionen var her, at selvom smerteklinikken ikke kan siges at være selvfinansierende i den forstand, at det, det koster at drive klinikken, giver besparelser andre steder i sundhedssektoren, er det samlede regnestykke alligevel positivt. Patienterne bliver ikke nødvendigvis smertefri og forbruger mindre medicin, men de lærer at håndtere smerten og kan genoptage eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket reducerer udgifterne til sygedagpenge. Så alt i alt er en intensiveret indsats over for smertepatienterne en økonomisk gevinst for samfundet, lød Kjeld Møller Pedersens konklusion.

Smerter og fysioterapi

Dansk Smerte og Fysioterapi (SMOF) er et forholdsvis nystartet fagforum under Danske Fysioterapeuter. SMOF ønsker at samle viden fra alle arbejdsområder, hvor fysioterapeuter arbejder med og har interesse for smerter. Formålet er at fremme kendskabet til og interessen for smerter, herunder diagnostik, behandling og forskning specielt med fokus på den fysioterapeutiske indsats.
 
Fagforummet vil indsamle relevant viden om smerter og formidle det til fysioterapeuter. Interesseområdet dækker de maligne smerter som de akutte og kroniske non-maligne smerter.
 
På lang sigt er målet at etablere et videnskabeligt selskab, der blandt andet skal stimulere implementering af viden i klinisk praksis og i undervisningsforløb og skabe en godkendt uddannelse i smertefysioterapi.

Rygsmerter alene skønnes at koste det danske samfund 10 mia. kr. årligt. Et tal, der kan ganges med to, hvis man medregner påvirkningen af patienternes arbejdsliv, dvs. eksempelvis udgifter til sygedagpenge og overførselsindkomst som følge af tabt arbejdsevne.
 
Alt det der ikke virker
Overlæge Niels Henrik Jensen redegjorde for tilbuddet til smertepatienterne på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital og for, hvad der henholdsvis virker og ikke virker på denne patientgruppe.
 
Hans liste over, hvilke former for behandling der ikke virker, var betragteligt længere end listen over, hvad der virker. En tilhører undrede sig over, at ordet motion ikke optrådte på sidstnævnte liste, og hertil svarede Niels Henrik Jensen, at de patienter, de ser på smertecenteret er så dårlige, at de knap kan stå oprejst.
 
Patienter på dette stadie, der har tilbragt op til to år på en venteliste, skal ikke have forventninger om at få færre smerter endsige blive smertefri, forklarede han. Effekten skal i stedet måles i evnen til at håndtere smerten. Det er denne evne, der kan være afgørende for muligheden for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
 
Udfordring for almen praksis
Praktiserende læge Kim Kristiansen, Grindsted, talte om udfordringen for almen praksis, hvor smerter er baggrunden for 55 procent af henvendelserne. Han kunne blandt andet fortælle, at en europæisk undersøgelse med dansk deltagelse i 2006 viste, at de praktiserende læger ikke anvender smerteskala i diagnosticeringen af patienten. Det vil sige, at patientens oplevede smerte ikke tillægges værdi. Samtidig viser flere undersøgelser, at behandlere over en bred kam undervurderer deres patienters smerter sammenlignet med patienternes gen oplevelse.
 
Kim Kristiansen er ophavsmand til 'Dolotest', en multi-VAS-skala, der i næsten bogstavelig forstand kommer hele vejen rundt om smertepatienten med henblik på en mere optimal og evidensbaseret smertebehandling. Testen giver et billede af patientens samlede oplevelse af smerter, søvnproblemer, nedsat social aktivitet, dårligt humør, nedsat energi og kræfter, problemer med at passe arbejde samt problemer ved hhv. sværere og lettere fysisk aktivitet.
 
Smertemåling er en naturlig del af lægearbejdet, mener Kim Kristiansen, men erkender samtidig, at ordet mangelfuld ikke dækker, når man skal beskrive, hvad smerteområdet fylder i praktiserende lægers uddannelse, samtidig med at tiden til hver enkelt patient er stærkt begrænset.
 
Ikke desto mindre var oplægsholderne på seminaret enige om, at det i høj grad er i primærsektoren, der skal sættes ind, hvis der skal forebygges på området, og der blev blandt andet nævnt et forslag om forløbsydelser til de alment praktiserende læger som incitament til at sikre smertepatienterne et optimalt behandlingsforløb.